Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Grundla ved sin indsamling av haandskrifter og sine
tegninger av runestener den antikvariske forskning i
Sverige.
Burg, navn paa flere byer i Tyskland. 1. Den største
(B. a. Ihle) ligger øst for Elben, 20 km. nordøst for
Magdeburg i prov. Sachsen, har 25 000 indb. Livlig
industri, tøifabrikker, farverier, uldspinderier,
jernstøperi, maskinfabrikker etc. —2. Havneby paa sydsiden
av øen Femern (i Østersjøen), 3 000 indb.; sjøbad.
Burga′s, Bulgarien, havneby i Østrumelien, ved
Sortehavet, med 15 000 indb. (1910). En av Bulgariens
vigtigste sjøhandelsstæder. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Sofia:
Burgdorf (fr. Berthoud), Schweiz, by i kant. Bern,
ved elven Emme, 8400 indb. (1900). Her oprettet
Pestalozzi i 1800 en opdragelsesanstalt. Ostehandel
(Emmenthalerost).
Burger [by′rgər], Schalk Willem (1852—), den
sidste præsident i Transvaal (1900—02). Var indtil
Jamesons «Raid» (1895) en av de faa fremskridtsvenlige
i regjeringsraadet. Deltok i Boerkrigen som general,
særlig i kampene om Tugelafloden. Blev præsident
efter Krügers flugt og var med og underskrev
fredsbetingelserne i Vereeniging (15 mai 1902). Har siden holdt
sig utenfor politisk virksomhet.
Burgkmair, Hans (1473—1531), t. maler og
træsnittegner. Søn og elev av Thoman B., arbeidet i sine yngre
aar muligvis under Schongauer, videre utdannet under
indflydelse av venetiansk malerkunst. Arbeidet i
Augsburg, hvor hans bedste billeder findes. Hovedverk:
«Kristus paa korset», i Augsburgs gall. Gjorde sammen
med Diürer o. a. tegningerne til træsnittene av keiser
Maximilians «Triumftog» (67 blade), desuten til
«Weisskunig» (keiserens levnetsbeskrivelse; over 100 blade),
til keiserens genealogi o. m.
Bu′rgos, Spanien, gammel by i landsk.
Gammel-Kastilien, 31 000 indb. (1910). B. ligger paa en
høislette, 851 m. o. h., ved elven Arlanza, og har mange
gamle vakre bygninger, en vakker gotisk domkirke,
raadhus, triumfbue etc. Byen er sæte for en erkebiskop,
en appelret og for en generalkaptein, da det er en av
Spaniens vigtigste militærbyer; dens befæstninger er
dog nu forældet. Bekjendt som fødested for
nationalhelten Cid, hvis ben ligger begravet i raadhuset. Byen
er omgit av flere store forstæder, La Vega, Las Huelgas
og San Pedro. I nærheten ligger det berømte
nonnekloster Santa Maria de las Huelgas, hvis abbedisse har
biskoppelig værdighet. — Ved B. slog marskalk Soult
spanierne i 1808, og 1812 blev byen forgjæves beleiret
av Wĉellington. B. er hovedstad i en provins av
samme navn med flateindhold 14196 km.′. og 349 000
indb., 25 pr. km (1910).
Burgteāter, det tidligere keiserlige teater i Wien,
aapnedes 1741 som hofteater av Maria Theresia, blev
1776 av Josef II ophøiet til «Hof- og nationalteater»,
antok 1814 navnet B. 1888 aapnedes dets nuværende
pragtfulde bygning. B. ansees for Østerrikes ypperste scene.
Burgund (fr. Bourgogne), Frankrike, gammel provins
i øst omkring elvene Seine, Loire og Saône, omtr. 30 000
km.² Det egentlige B. omfattet før landskaperne Auxois,
Montagne, Auxerrois, Dijonnais, Autunais, Chalonnais,
Charolais, Maçconnais, Dombes o. s. v. og er nu delt i
depart. Côte-d’Or, Yonne, Saône-et-Loire og Ain. Altsaa
med Saônes dal som midtparti strækkende sig fra det
sydligste Jura over Côte-d’Or til Yonne’s nedre løp. I B.
Burg—Burgundiske kreds
fin vinavl, finest paa østskraaningen av de burgundiske ]
plataaer (Côte-d’Or), se Burgunder. — Historie.
Navnet B. bruktes tidligere om et langt større omraade ]
end nu, da det kun
dømme B.
betegner det tidligere
hertug-Navnet hitrører fra en t. stamme, bur- ]
384
gunderne, der ca. 400 e. Kr., anført av høvdingen Gibika,
trængte frem mot sydvest og ca. 410 gik over Rhinen.
Under Gundikar (Nibelungendigtets Günther) blev de
437 slaat av hunerne, hvorefter de av romerkeiseren
fik jord (mot vernepligt) i Sabandia (Savoyen). Under
det vestromerske rikes opløsning erobret de herfra et
stort omraade omkring Rhône med hovedbyerne Genève,
Lyon og Vienne. Ca. 500 blev deres land skatskyldig
under frankernes konge Chlodvig, som var gift med
den burg. prinsesse Chlotilde. Under riksopløsningen i
9 aarh. stiftet en frankisk greve, Boso av Vienne, 879
et kongerike, sedvanlig kaldt det Cisjuranske B.
(ə2: B. paa denne side av Jura) bestaaende av
landskaperne Lyonnais, Dauphiné og Provence, og 888 stiftet
hertug Rudolf et andet kongerike, det Transjuranske
B. (B. hinsides Jura), omfattende Savoyen,
Franche-Comté og det sydvestlige Schweiz. Disse to riker
forenedes 933 av Rudolf II til kongeriket Arelat (efter
hovedstaden Arles). Efter mandsstammens utdøen 1032
reiste den tyske keiser Konrad II arve- og
lensherrekrav paa riket, og 1038 blev hans søn, Henrik III, valgt
og kronet til konge av B. Forbindelsen med det tyske
rike blev dog aldrig fast. Keiser Karl IV var den sidste
konge som lot sig krone (1364) til konge av B. Landet
splittedes i en mængde smaadele, som med undtagelse
av de schweiziske dele efterhaanden knyttedes til
Frankrike. Kun frigrevskapet B. eller Franche-Comté
var som rikslen længe knyttet til Tyskland, indtil det
ved freden i Nijmegen 1678 knyttedes til Frankrike. —
En særegen historie fik den del av B. som kaldes
hertugdømmet B. eller paa fransk Bourgogne. Det
kom 1032 under hertug Robert av den capetingiske
kongeslegt, og stod under capetingiske lenshertuger
indtil 1361, da hertug Filip døde uten at efterlate sig
hverken barn eller søskende. Den franske konge Johan
d. gode, som var gift med hertug Filips mor, krævet
som nærmeste arving og som lensherre hertugdømmet
og inddrog det under kronen, men overdrog det 1363
til sin yngre søn Filip d. dristige, dog saaledes at det
skulde falde tilbake til kronen naar mandsstammen
utdøde. Under Filip d. dristige (1364—1404), Johan d.
uforfærdede (1404—19), Filip d. godmodige (1419—67)
og Karl d. dristige (1467—77) hadde B. i mange maater
en glimrende tid baade økonomisk og politisk.
Hertugdømmet utvidedes efterhaanden ved arv, erobring, kjøp
eller giftermaal med Nederlandene, Franche-Comtéo.s. v.
Forholdet til de franske konger var oftest slet (se
Frankrike, historie, og art. om de enkelte hertuger).
Karl d. dristige, som faldt mot schweizerne i slaget ved
Nancy 1477, efterlot sig kun en datter, Maria. Ludvig XI
av Frankrike inddrog da B. (som mandslen) under den
franske krone. ñ
Burgu′nder, vine fra det franske landskap
Bourgogne (Burgund), mere ildfulde end Bordeaux—vinene,
men tillike tungere og mere aromatiske. De er dels
røde, dels hvite. Til de mest bekjendte hører Romanée
Conti, Clos Vougeot, Chambertin, Nuits, Volnay (røde),
Montrachet, Meursault, Chablis (hvite). Øvre Burgund
leverer den fineste vin, men Nedre Burgund har større
utbytte. Hovedpladsen for B. er Beaune.
Burgundiske kreds, en av de ti kredser hvori
Maximilian I delte Tyskland 1512. Den omfattet
frigrevskapet Burgund og Nederlandene og indtok en
særstilling i riket. 1555 tilfaldt B. k. de spanske Habsburgere,
1579 løsrev de nordlige provinser sig, Ludvig XIV
erobret 1674 Burgund, som blev avstaat ved freden i
Nijmegen 1679; resten tilfaldt senere Østerrike, som 1801
maatte avstaa det til Frankrike; de sydlige Nederlande
forenedes paa Wienerkongressen med de nordlige, men
løsrev sig 1830 (se Belgien, historie).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
