Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
arbeide med jorden og
strid for utkommet. Av
det han læste, satte han
særlig pris paa gamle
skotske folkeviser. Efter
farens død maatte B. og
en av hans brødre sørge
for den talrike familie.
Samtidig gjorde hans
forviklede
kjærlighetsforhold ham det hett, han
kom i strid med
presterne, besluttet at opgi
det hele og drage til
Vestindien, og for at faa
penger hertil utgav han
sin første samling vers
«Poems chiefly in the
Scottish dialect» (1786).
De gjorde opsigt, og B.
drog til Edinburgh, hvor
han blev feiret i de fornemme kredser, foranstaltet en
ny utgave av sine digte, som indbragte ham et stort
honorar, og opgav at utvandre. Det følgende aar
foretok han en reise gjennem Skotland, forlot hovedstaden,
hvor beundringen var slaat om til kjølighet, forpagtet
en gaard ved Dumfries og giftet sig med en av sine
mange kjærester, murerdatteren Jean Armour. Hans
stræv med jorden kronedes heller ikke nu med held,
han satte til hvad han hadde tjent paa sine vers, opgav
gaardsbruket, blev toldbetjent i Dumfries og døde som
saadan. B. var en klar, oprigtig aand, selvbevisst, sikker,
en djerv og modig mand, frihetselskende, var saaledes
begeistret for den franske revolution. Han var et
utpræget følelses« og stemningsmenneske; med sprudlende
lystighet og friskt livsmod slog han sig gjennem livets
motgang. Han forstod tilfulde at vurdere muntre
drikkelag og unge kvinders ynde, hans varmblodige, erotiske
sind var snart til at blusse op i lidenskap; paa den
John Burns.
anden side var der hos ham en eiendommelig fin og
var ømhet. Han er Skotlands største digter og en
av verdens mest oprindelige sangere; verset var det
naturlige uttryksmiddel for hans følelser og tanker.
Han har skrevet friske og djerve epistler, gjort
modige polemiske og satiriske utfald, git ypperlige
folkelivsbilleder, festlige ved sin kraft og sit humor, og
først og sidst digtet viser, som er stemt i forskjellige
tonearter, fra det overgivent lystige til det følsomme,
og som bevæger sig paa forskjellige felter, fra de av
ñ digterens stemning helt
j s fyldte billeder av steder
; han elsket, til kjække,
trodsige, selvhævdende
vers, eller til
-kjærlighetsvisens snart elegiske,
snart friske, seiersikre
toner. B.s digtning er i
sjelden grad naturlig og
oprigtig og rummer dyp
naturfølelse og sans for
det menneskelige; den
viser i disse henseender
ny vei i engelsk-skotsk
litteratur og har hævdet
sig til alle tider. Den
bedste biografi er
Lockhart’s «Life of Robert
Burns» (1828); nyere
arbeider av Shairp og
Lowe.
Robert Burns.
Burnside—Burschenschaft
390
Burnside [bə′nsaid], Ambrose Everett (1824—81),
nordamer. general, blev, da borgerkrigen utbrøt 1861,
chef for et av Nordstaternes regimenter, utmerket sig ved
Bull Run og blev øverstkommanderende for
Potomacarméen. Han angrep Lee ved Friedrichsburg, men blev
slaat tilbake med uhyre tap; efter et nyt mislykket
angrep maatte han avgi overkommandoen til general
Hooker og kjæmpet siden under general Grant. Efter
krigen blev han guvernør for Rhode Island, opholdt sig
1870—71 i Versailles, hvor han forgjæves forsøkte at
mægle mellem Tyskland og Frankrike. Siden blev han
senator for staten Rhode Island.
Burntisland [ bə′nt-ai′lənd], Skotland, sjøstad ved Firth
of Forth, 5 300 indb. Skibsbyggeri, kuleksport.
Fortrinlig havn.
Bu′rnus (arab.), en med hætte forsynt kappe, oftest
av hvitt uldtøi; fra araberne er betegnelsen overført til
europæiske sprog.
Buro, se Buru.
Burot (artemisia vulgaris), høi plante, der næsten
overalt i vort land kan træffes som ugræs paa tørrere
steder, ved husene,
paabakkeskraaninger etc. De smaa
brunlige blomsterkurver
danner en lang, pyramideformig
top, de finnede blade er
mørkegrønne ovenpaa, hvitfiltede »
paa undersiden. Planten lug-
ter sterkt og har en bitter
smak. Officinel. Var i ældre
tider tryllemiddel mot
træthet og blev som saadant lagt
paa foten; herfra skriver sig
plantens tyske navn Beifuss.
Se ogsaa Artemisia.
Burritt [b′rit], Elihu
(1810—79), amer.
fredsagitator, var først smed, men
dyrket ved siden herav frie
studier. Fra 1839 begyndte
han gjennem et litet
maanedsskrift at virke for
fredssaken og filantropiske
bestræbelser; 1846 reiste han i disse øiemed til Europa,
deltok 1848—50 i flere fredskongresser og utsendte 1850
sine veltalende «Oljeblade», som fandt stor utbredelse.
Desuten begyndte han en vidtstrakt propaganda som
foredragsholder. Senere utgav han en fængslende
selvbiografi (1874).
Bursa, middelalderlig lat. ord, pengepung, «børs»,
kaldtes i middelalderen en fælles kasse, især til
underhold av studerende eller haandverkere; senere blev det
navnet paa stiftelser til fattige studerendes underhold;
disse kaldtes bursāãrii (derav t. Bursch).
Bursa, by, se Brussa.
Bursaer eller slimposer (anat.) findes paa steder
hvor sener, muskelbuker eller fascier, endog huden,
glider over fremstikkende dele av skelettet og tjener til
at nedsætte gnidningsmotstanden ved bevægelser. Den
ene væg i posen er nemlig sammenvokset med den
dypere, den anden med den mere overfladiske del, slik
at gnidningen finder sted mellem posens to vægger.
Disse er paa indersiden speilglatte og fugtige. B. kan
bli sæte for betændelse (bursit). Oftest blir de b. som
ligger i 3 lag mellem knæskjællet og huden, angrepet
hos skurekoner o. a. som ligger meget paa knæ.
Burschenschaft, navnet paa de studenterforeninger
som blev stiftet rundt om ved de tyske universiteter
under indflydelsen av den nationale begeistring som
befrielseskrigen mot Napoleon hadde skapt. Den første
Burot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
