Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
av disse foreninger stiftedes 12 juni 1815 i-Jena og
hadde til formaal at samle alle tyske studenter til fælles
arbeide for Tysklands enhet og frihet; til valgsprog
valgte man «ære, frihet og fædreland», til fanemerke de
gamle riksfarver sort-rødt-gyldent. Man skulde lægge
vegt paa legemsøvelser og en «kristelig-tysk» utvikling
av sin aand. Ved næsten alle tyske universiteter
dannedes der nu b., og ved reformationsfesten paa
Wartburg 18 okt. 1817 blev man enig om at danne en alm.
forening som skulde omfatte alle tyske studenter. Men
da nogen studenter ved Wartburgfesten aaret efter moret
sig med at brænde et officerssnørliv, en haarpisk og en
korporalstok (symboler paa den gamle tid), blev
regjeringerne urolige, og da en ung overspændt student,
Ludwig Sand, 1819 myrdet «Ruslands spion» Kotzebue,
grep reaktionen leiligheten til at opløse b., og der
begyndte en smaalig forfølgelse av den frisindede ungdom.
Der dannet sig nu hemmelige foreninger (saaledes et
«Jünglingsbund») med utpræget politisk tendens. Efter
1830 begyndte adskillige av dem at ta aktiv del i den
politiske agitation, hvad der hitførte nye
tvangsforholdsregler. Mange av foreningernes førere tok virksom del
i bevægelserne 1848. Siden har b. tapt sin politiske
betydning.
Burserāceæ, se Balsamtrærne.
Burslem [bə′:ləøm], England, by i Staffordshire, omkr.
4A0 km. syd for Manchester, 41 600 indb. B. ligger i
«the Potteries» og kaldes selv «the mother of the
Potteries». Her blev pottemakerindustrien grundet i 1644.
Store fabrikker for porselæn, stentøi og glas. I
nærheten er der kulgruber. I B. blev Wedgwood (s. d.)
født 1735.
Bursprog, borgersprog, middelalderlig d.-t. betegnelse
for en vedtægt som offentlig kundgjøres, dernæst for
det møte paa hvilket kundgjørelsen finder sted, endelig ]
for det sted, f. eks. en altan, hvorfra kundgjørelsen sker.
Burt [bət], Thomas (1837—), eng. arbeiderfører,
maatte 10 aar gammel begynde at arbeide i en kulgrube
og fortsatte i 18 aar med forskj. grubearbeide, idet han
samtidig utdannet sig ved ihærdig læsning. 1865—1913
sekretær i Northumberlands grubearbeideres forening,
1882 formand i grubearbeidernes union, 1891 præsident
ved fagforeningskongressen i Newcastle, 1890 utsending
til arbeiderbeskyttelseskonferansen i Berlin. 1874 valgt
ind i underhuset som arbeidernes kandidat og stadig
gjenvalgt til han traadte tilbake 1918. 1892—95
parlamentssekretær i Board of Trade, og fik 1906 sæte i
geheimeraadet.
Burton [b5tn], Sir Richard Francis (1821—90),
eng. opdagelsesreisende, har gjort sig fortjent ved sine
beskrivelser av de vidtstrakte reiser han foretok i Indien,
Arabien, Øst- og Vestafrika, Amerika (navnlig Brasilien),
Syrien, Island og Midian. Mest kjendt er hans arabiske
reise i 1853, da det lykkedes ham, forklædt som afghansk
sjeik, at slippe ind i selve Mekka. B. stod fra 1842
som militær i det britisk-ostindiske kompanis tjeneste,
fra 1861 var han engelsk konsulatembedsmand. Særlig
bekjendt er hans overs. av «1001 nat» i en monumental
utg. i 16 bd. (1885—88).
Burton-on-Trent [bə′tn-ån-tre′nt], England, by i
Staffordshire, ved elven Trent, 18 km. sydvest for Derby,
50 000 indb. B. er paa grund av sit gipsholdige vand
blit hovedsætet for Englands ølbrygning (det eng. «ale»).
Der er ca. 30 bryggerier med 7 000 arbeidere, det største
er Bass og Allsopp’s. Desuten har byen ogsaa flere
andre fabrikker, især maskinfabrikker.
Burtscheid, Tyskland, før selvstændig by, nu
forenet med Aachen (s. d.). Her findes berømte
mineralkilder, hvorav én er blandt de varmeste i hele
Europa (74°).
Burseraceæ—Busiris
392
Buru. 1. Kap. B. (malajisk Tanjong-Bulus), syd:
spidsen av Asiens fastland, paa Malakka, 1° 16′ n. br.
og 103° 31′ ø. l. — 2. B. (Boeroe), ø blandt
Molukkerne, 8 5834 km.² med ca. 15 000 indb. Høie fjelde;
den høieste top omkr. 2 600 m. Indbyggerne bestaar
dels av muhammedanske malajer, dels av alfurer (s. d.).
Buru′dsjird, Persien, hovedstad i prov. Luristan, ca.
25 000 indb. B. ligger 1 655 m. o. h. i en frugtbar og
godt vandet egn hvor der avles hvete og ris. Livlig
industri: bomuldsgarn, hatter, matter etc.
Bury [be′ri], England, by i Lancashire, 16 km.
nordvest for Manchester, 59 000 indb. Det var engang et
centrum for uldvarefabrikation, men har nu storartet
bomuldsindustri; i omegnen findes kulgruber og
stenbrud. Mindesmerke over Robert Peel, f. 1788 i
nærheten av B.
Bury St. Edmunds [be′ri sənt e′dməndz], England,
gammel by i Suffolk, 30 km. øst for Cambridge, 16 800
indb. Den skal være romernes Villa Faustina, men
dens nuværende navn kommer av at den myrdede og
senere kanoniserte kong Edmund er begravet her (870).
Dens mange gamle kirker stammer fra 1000—1200. Den
har en mangfoldig industri og stor handel med korn
og kvæg.
Burzev, Vladimir Lvevitsj (ca. 1865—), russ.
publicist, sluttet sig som student til de revolutionære,
blev sendt til Sibirien, flygtet derfra og slog sig 1888
ned i London, hvor han var utgiver av forskjellige
tidsskrifter og begyndte at utgi en fremstilling av den
russiske revolutionsbevægelses historie. Sine studier paa
dette omraade har han siden utrættelig fortsat. 1905
vendte han tilbake til Rusland, men maatte utvandre
igjen allerede 1906. Stor opsigt vakte hans avsløringer
av det russiske politi og dets arbeidsmetoder («Matin»
1907). Ved Verdenskrigens begyndelse fik han tilladelse
til at vende hjem, men blev ved hjemkomsten grepet
og sendt til Sibirien. Han fik dog snart efter vende
tilbake til Rusland, hvor han gjenoptok sin
forfattervirksomhet.
Burǣter, se Burjæter.
Bu-sāāda, Nordafrika, by i Algerie ved en wadi av
samme navn paa den nordlige skraaning av
Sahara-Atlas, 190 km. sydøst for Alger. Erobret av
franskmændene 1849. B. hadde 1911 ca. 8 000 indb.
Busch, Wilhelm (1832—1908), t. karikaturtegner;
tegnet fra 1850 for «Fliegende Blätter». Han har ogsaa
forfattet en række versificerte humoristiske historier,
undertiden av politisk-satirisk indhold, ledsaget av
humoristiske billeder (samlet i «Wilhelm Busch-Album»,
1884 ff.) samt ypperlige barnebøker, f. eks. «Max und
Moritz». ;
Buscheir, Buschīr, se Abuschehr.
Busento, elv i Syditalien, utmunder i bugten ved
Taranto. I B.s leie blev vestgoterkongen Alarik I (s. d.)
begravet.
Bushel [búšəl], maal for tørre varer i England — 8
imp. gallons - 36.3487 liter. Den ældre Winchester b.
35.2381 liter brukes endnu som kornmaal i de
Forenede Stater, hvor man regner 1 b. hvete 60 eng.
pund = 27.22 kg.
Bushido (jap., «krigerens vei»), de etiske love for en
samurai (s. d.). Særlig høit anset var tapperhet,
sanddruhet, selvbeherskelse (jfr. Harakiri), høflighet,
troskap. B.s moralske betydning har været og er endnu
meget stor i Japan.
Busi, liten ø i Adriaterhavet (Dalmatien), vest for
øen Lissa. Har en mængde grotter, hvorav én, den
blaa grotte, ligner den tilsvarende paa Capri.
Busiris, græ. omdannelse av ægypt. Pe-Osiri, Osiris’
hus, navn paa en Osiris helliget by ved den østlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
