Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
dele av det store samlingsverk «Handbuch der
Architektur», W. Lübke, «Geschichte der Architektur» (2 bd.,
6 utg. 1884—86) og D. Joseph, «Geschichte der
Baukunst» (3 bd. 1902—09). For bygningsstilerne er der
redegjort i C. A. Jensen og E. Rondahl, «Stilarternes
historie» (1912) og i E. Lexow, «Stilfølelse og stilformer»
(1915)]
Bygningslovgivning er den gren av lovgivningen
som omhandler opførelse og indredning av husebygninger
med hvad dertil hører. Ikke alene i byerne, men ogsaa
paa steder paa landets grund hvor der opstaar en
tættere, bymæssig bebyggelse, er det av vigtighet at denne
foregaar i henhold til en paa forhaand opgjort
reguleringsplan, og med iagttagelse av de fordringer som maa
stilles til betryggelse mot ildsfare og mot at boligerne
skal lide under mangel paa lys og luft eller andre
mislige sanitære forhold m. v. De fornødne bestemmelser
i saa henseende er det b.s opgave at fastsætte. I de
større byer, hvor de høie tomtepriser medfører en
særlig fristelse for de enkelte grundeiere til at utnytte
grunden til bebyggelse i større utstrækning end hensynet
til almene interesser tilsteder, vil en hensigtsmæssig
bygningslov være av overordentlig betydning for
tilveiebringelse av sunde og betryggende boligforhold og for
en heldig utvikling av bebyggelsesforholdene i det hele.
I regelen har ogsaa de større byer sine egne specielle
bygningslove, mens der forøvrig gjælder en fælles
bygningslov for de mindre byer eller for vedkommende
land (almindelig b.). Allerede i de i det 18 aarh.
utkomne brandanordninger for Norges kjøpstæder
indeholdtes der forskjellige bestemmelser angaaende
bygningers opførelse til betryggelse av ildsikkerheten. Den
første egentlige bygningslov her i landet var dog
bygningsloven for Kra. av 1827. Den nu gjældende
bygningslov for Kra. er av 26 mai 1899, Bergens
bygningslov av 19 april 1899, Trondhjems av 11 juni 1906. For
de mindre byer (utenfor Kra., Bergen og Trondhjem)
utkom der en almindelig bygningslov av 6 sept. 1845.
Denne er senere avløst av den nugjældende almindelige
bygningslov av 27 juli 1896. Loven gjælder ikke alene
for byernes eget omraade, men ogsaa for en strækning
av 200 m. utenfor dette («byggebeltet»). Den kan
endvidere av Kongen gjøres gjældende for strøk paa landet
som har betingelser for en tættere bebyggelse. De fleste
av disse er i henhold til lov av 17 juni 1869 tillike
overgaat til særskilte kommuner med eget styre og
selvstændig beskatningsmyndighet i bygningsvæsenets (og
brandvæsenets) anliggender. Forøvrig gjælder der ikke
i vort land nogen b. for landdistrikterne. Dog
indeholdes der i sundhetsforskrifterne for mange herreder
bestemmelser til betryggelse av de sanitære forhold ved
bygningers opførelse, saaledes bl. a. angaaende høiden
i beboelsesrum, anbringelse av vinduer, opførelse av
lokumer o. 1. Likeledes kan der i henhold til lov av
6 juni 1891 for hoteller, sanatorier o. 1. av politiet gives
bestemmelser angaaende husets indredning og fornødne
sikkerhetsforanstaltninger til betryggelse av gjiesternes
liv i ildebrandstilfælde. Endvidere kan der av
brandvisitationen eller, hvor saadan ikke findes, av
lensmanden i henhold til lov av 8 juni 1895 gives paabud om
anbringelse av brandredningsapparater i større
vaaningsbygninger som har beboelsesrum i mere end 2 etager,
og hvor der ikke er sørget for betryggende utgang i
ildebrandstilfælde for beboerne av de øvre etager. Alt
hvad der angaar utførelse av byggearbeider, henhører
paa steder hvor b. er gjældende, under en
bygningskommission, mens omsorgen for reguleringsvæsenet
henhører under en reguleringskommission.
Allerede i brandanordningen for Kra. av 1714 blev det
forbudt at opføre bygninger av træ i byen, hvilket forbud
Bygningslovgivning
436
motivertes ved at træbebyggelsen var «alene den rette
aarsak til saa mange ulykker, som tid efter anden denne
by er overgaaede og i saa maade høiligen var at ønske,
at alle saadanne træhuse kunde vorde afskaffede». Naar
undtages at der i et mindre antal byer ved beslutning
av kommunestyret med kgl. stadfæstelse i løpet av de
sidste aartier blev paabudt murtvang for de mest
centrale bydele, vedblev dog træ indtil den seneste tid at
være det sedvanlige byggemateriale i de mindre byer.
Den almindelige bygningslov av 1845 hadde endog gaat
ut fra dette som en saa given forutsætning, at loven,
naar enkelte særlig ildsfarlige anlæg undtages, savnet
enhver bestemmelse om opførelse av murbygninger.
Følgen av denne byggemaate var en lang række av
bybrande. For et tidsrum av 50 aar, nemlig fra 1854 til
1904, var det nationaltap som herved var lidt, anslaat
til et beløp av ca. 70 mill. kr., heri iberegnet tapet ved
Aalesunds brand i det sidstnævnte aar. Efter denne
brand, som voldte den offentlige brandkasse et tap av
91/2 mill. kr. og de private brandforsikringsselskaper et
tap av henved 5′/2 mill. kr., blev der utfærdiget en lov
av 19 mai 1904, hvorefter træbygninger ikke længer maa
opføres i landets byer (murtvangsloven). Dog kan der
i henhold til beslutning av kommunestyret med
Kongens stadfæstelse utenfor de centrale strøk av byen
opføres mindre enetages træbygninger paa ikke over 6 m.s
høide til gesimsens overkant og paa visse nærmere
betingelser med hensyn til areal og avstande. Samtidig
blev der vedtat en del skjærpelser i bestemmelserne i
den almindelige bygningslov av 27 juli 1896 angaaende
opførelse av murbygninger, saaledes at ingen bygning
maa opføres til større høide end 15 m. eller indredes
til beboelse i mere end 4 etager, beboelsesrum paa loft
og i kjelder heri medregnet. [Litt.: Carlsen, «Den
almindelige bygningslovgivning», 1915.] — En komité til
revision av b. har i april 1919 avgit et utkast til: 1. Lov
om bygningsvæsenet og 2. Lov om herredsbyer.
Utkastet er nu (1920) under behandling i
Arbeidsdepartementet. Komitéen foreslaar at der utfærdiges én
bygningslov for alle landets byer. Byggebeltet faar en
utstrækning av 500 m. utenfor bygrænsen og kan utvides
eller indskrænkes efter bestemmelse av vedkommende
regjeringsdepartement. Loven kan av departementet g jøres
gjældende paa landets grund forøvrig. Hvor stedlige
forhold kræver forandringer i eller tillæg til loven, fastsættes
disse ved vedtækt, som vedtages av kommunestyret
og stadfæstes av departementet. Til supplering av loven
blir i visse tilfælde at utfærdige forskrifter av
departementet. Dette gjælder især forskrifter om de
almindelig forekommende materialer og konstruktioner
med hensyn til deres holdbarhet, styrke, isolationsevne
og ildsikkerhet. Bygningsmyndigheterne blir en
bygningschef og et bygningsraad. — Utkastets bestemmelse
om byplaner (s. d.), gateoparbeidelse, omlægning av tomter,
tvangserhvervelse, refusion, bygningsavgifter,
byggeforetagender, sikkerhetsforanstaltninger ved byggearbeider,
kontrol med byggearbeider, tilsyn med ældre bygninger
avviker tildels meget sterkt fra de nu gjældende
bestemmelser. — Komitéens utkast til Ilov om
herredsbyer forutsættes at skulle avløse den foran nævnte lov
av 17 juni 1869 med tillægslov av 20 aug. 1915.
Herredsbyen faar et styre paa 5 (eller efter departementets
bestemmelse flere) medlemmer, som vælges av de i
herredsbyen bosatte personer som opfylder
betingelserne for kommunal stemmeret. Styret kan utligne
utgifter som paaløper i medhold av bygningsloven, til
belysning, anlæg av kloak, vandverk, elektricitetsverk
og brygge. Med departementets samtykke kan
utlignes utgifter ogsaa i andre kommunale øiemed end
de nævnte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
