Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygsel - Bygsuppe - Bykle - Byklestigen - Byld - Byliner - Bülow, Bernhard Ernst von - Bülow, Bernhard Heinrich Martin Karl v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Bygsel er den sedvanlige norske form for jordleie
ved siden av forpagtning, lotbruk og husmandsforhold.
Parternes retstekniske navne er jorddrot og leilænding.
Allerede de ældste norske love hadde en række regler
for dette forhold; men disse kom kun til anvendelse
hvor parterne intet andet hadde avtalt; der gjaldt
nemlig fuld kontraktsfrihet. Leietiden var oprindelig ett,
senere gjerne tre aar; i løpet av det 16 aarh. synes
det at være blit almindelig at kontrakten blev indgaat
paa leilændingens levetid. Det aarlige leiebeløp kaldes
fra gammel tid landskyld. Da denne i det 13 aarh.
kom til at danne maalestokken for utligningen av den
eneste faste skat, ledingen (krigsskat), søkte
jorddrotterne at undgaa at forhøie den; men eftersom
jordværdien steg, fandt de paa at betinge sig en hel del andre
ydelser ved siden av. Disse tillæg blev temmelig
vilkaarlige og efterhaanden meget trykkende.
Leilændingerne klaget, og regjeringen prøvde at hjælpe dem ved
at gi ufravikelige lovregler om vederlaget. Det endnu
gjældende leilændingskapitel i Kristian V’s lovbok (3—
14) er ogsaa git som ufravikelig lov. Men sedvanen har
sat sig utover dette: parternes avtale gaar foran, og
lovbokens regler tjener kun til utfyldning. Naar ikke
anderledes er avtalt, ansees leieforholdet indgaat paa
leilændingens og hans eventuelle enkes livstid; dog kan
leilændingen naarsomhelst uttræde av forholdet efter
lovlig opsigelse. Leilændingens bruksret omfatter
samtlige eiendommens herligheter, saaledes bruksret i
almenning, jagt- og fiskeret. I skogen kan han hugge til
husbehov, men kun efter utvisning. Brænde braate kan
han ikke gjøre paa egen haand. Til fremleie er han
ikke berettiget; dog kan han sætte bort husmandspladser
som blir ledige i hans leietid. Ved b. paa livstid har
leilændingen forkjøpsret til eiendommen; samme ret
har ogsaa hans livsarvinger naar det gjælder offentlig
gods. Leieavgifterne bestaar i b.-penger, som erlægges
ved forholdets stiftelse, samt landskyld, der er en aarlig
ydelse. Paa enkelte steder ydes derhos tredjeaarstage,
skyssfærd, gjerne omsat i penger, og noget pligtarbeide.
I 1879 blev der nedsat en kommission som tænktes at
skulle forberede en gjennemgripende reform av
leilændingslovgivningen. Efter dens forslag utkom lov av 23
juni 1888 angaaende stamhuses leilændingsgods; den
gaar ut paa at lette overgangen til selveiendom.
Kommissionens forslag til lov om jordleie i almindelighet
blev derimot ikke vedtat. — Forøvrig bruktes ordet b.
i ældre tid ogsaa i den avledede betydning av ret til at
bortbygsle eiendommen; denne ret tilkom nemlig i
tilfælde av sameie den som eiet den største del.
Bygsuppe er et middel som lægerne siden oldtiden
daglig har anvendt under fordøielses- o. a. sygdomme
som nødvendiggjør en særlig let føde.
ykle, herred i Aust-Agder fylke (Nedenes amt),
1 152 km.² med 436 indb. (1918); 0.3 pr. km.′; svarer
til B. sogn under Valle prestegjeld. Herredet, som ligger
omkring den øverste trange, spredt bebyggede del av
Setesdalen med omliggende vidtstrakte heistrækninger,
er det tyndest befolkede i det sydlige Norge (kun nogen
herreder i Finnmark fylke er tyndere befolket). Av arealet
er kun 2 km.′ aker og eng, 70 km.′. skog, resten, 1 481
km.², er utmark, snaufjeld, myr, indsjøer (73 km.`) og
evig is og sne (14 km..²). Ottra, som har sine kilder
inden dette herreds grænser, danner i sit løp flere vakre
fosser, hvoriblandt Sarvfossen (32 m.). Vandene
(hvoriblandt Botsvand, Vatndalsvand, Ormsavand m. fl.) er
fiskerike. I vestheierne mange store for det meste
fisketomme vande. Fjeldene naar op til henimot 1500 m.
Der er meget gode fjeldbeiter og fjeldslaatter, og fædrift
er hovednæringsvei. Flere mindre meierier. Paa heierne
er gode rensdyrtrakter. 1 tamrenkompani. Molybdæn-
Bygsel—Bülow
438
forekomster. Før hadde man ingen anden vei ind i
herredet end over den berygtede B.-stige; nu er der god
kjørevei langs elven. Fra Hovdebruhytten turisthytte i
dalens øvre del fører fjeldveier over til Suldal og Haukeli.
Antagen indtægt 1918 212 250 kr., formue 1 756 212 kr.
Byklestigen, et brat veistykke, ved den gamle
Setesdalsvei, tildels i trappetrin, med styrtning ned mot Ottra
i Bykle herred, Setesdalen. Veien er nu omlagt paa
dette stykke.
Byld (absces), en avgrænset betændelse, almindeligst
i bindevævet under huden. Aarsaken er indvandring
av betændelsesvækkende bakterier, oftest gjennem
hudlæsioner (rifter, stik o. 1... Betændelsens første
symptomer er svulst, rødme, hete og smerter omkring
infektionsstedet. Derpaa danner der sig ved henfald av
vævet og utvandring av hvite blodlegemer fra
blodkarrene materie, b. blir «moden». Huden blir tynd; mate
rien sees under den og gjennembryter den. B.s
utvikling er ofte ledsaget av feber, og i regelen kommer der
øm svulst av de nærliggende kjertler. — En særegen
form danner furunklen («kong»), en betændelse i
haarrotskjertlerne. Her falder vævet hen og utstøtes
som en klump, vaagmoren. Furunklen findes især i
nakken, ansigtet og paa sætet.
Bylīner, episke gjengivelser av russ. heltesagn. I
disse spiller det eventyrlige en fremtrædende rolle. Hver
b. omhandler en enkelt episode av vedkommende
bogatyr’s (helt’s) liv og utgjør intet avsluttet hele; ofte
forekommer flere varianter av en og samme b. De vrimler
av sammenligninger og poetiske vendinger. Foredrages
reciterende uten akkompagnement; deres utbredelse er
foregaat gjennem omvandrende haandverkere. Skjønt
b. for tiden omtrent udelukkende kjendes i
Nordrusland, særlig trakten om Onega, er de oprindelig
opstaat sydpaa.
Bülow, Bernhard Ernst von (1815—79), d. og t
diplomat, ansattes 1851 som dansk forbundsgesandt i
Frankfurt, var senere flere ganger i Berlin og Wien for
at underhandle om det danske monarkis ordning efter
treaarskrigen. Da han misbilliget Halls Eider-politik,
tok han 1862. sin avsked av dansk tjeneste, blev
derefter statsminister i Mecklenburg-Strelitz, blev 1873 paa
Bismarcks anbefaling preussisk statssekretær og 1876
statsminister.
Bülow, Bernhard Heinriclh Martin Karl v.,
fyrste (1849—), t. statsmand, søn av foreg., studerte jus
i Lausanne, Leipzig og Berlin, deltok i krigen 1870—71
og traadte 1874 i diplomatiets tjeneste. Efter at ha
været ansat i Rom, Paris og Petrograd blev han 1888
gesandt i Bukarest, 1893
i Rom. 1897 utnævntes
han til statssekretær i
utenriksministeriet og
avsluttet 1899 traktaten
med Spanien om
Marianerne og Karolinerne.
Okt. 1900 efterfulgte han
fyrst Hohenlohe som
rikskansler, preuss.
ministerpræsident og
utenriksminister og beholdt
disse stillinger til juli
1909. B. er en fint
dannet og belæst hofmand,
en slepen diplomat med
en pointert og flytende
veltalenhet (en samling
av hans taler utkom
1907—08). Utad fulgte
han i Bismarcks spor,
Bernhard v. Bülow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
