Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byng, 1. George - Byng, 2. John - Byng, Sir Julian Hedworth George - Byplan - Byraa - Byraachef - Byraakrati
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
6ibraltars erobring, blev 1707 admiral og chef for
eskadren i Nordsjøen, hvor han slog franskmændene ved
Firth. 1717—21 chef for middelhavsflaaten, vandt en
stor seier over spanierne ved Kap Passaro; til belønning
baron av Southill og viscount av Torrington. Fra 1725
til sin død første admiralitetslord. — 2. John B. (1704
—57), eng. admiral, søn av forann., blev 1755 chef for
en flaate som skulde undsætte Minorca. Da han efter
en uheldig kamp med den franske flaate opgav at naa
Minorca, blev han ved hjemkomsten stillet for krigsret
og skutt.
Byng [bin], Sir Julian Hedworth George
(1862—), eng. feltherre, blev major 1898, deltok i
Boerkrigen og blev oberst 1901. 1912—14 var han i
Ægypten og blev ved Verdenskrigens utbrud chef for 3dje
kavaleridivision, mai—aug. 1915 for kavalerikorpset. Aug.
1915—febr. 1916 var han chef for 12te korps paa
Gallipoli, febr.—april 1916 for 17de korps, endelig kom han
i spidsen for den canadiske hær i Nordfrankrike, som
særlig utmerket sig ved Tiepval og Vimy-høiderne samt
ved Cambrai i nov. 1917. 1918 førte han 3dje armé, som
stod mellem Gavrelle og Gouzeaucourt vest for Cambrai,
da de tyske angrep brøt løs. 27—28 sept. seiret han
over Below og Marwitz ved Cambrai og erobret denne
by og St. Quentin. Adlet 1919 som baron B. of Vimy.
Byplan. De nu gjældende bygningslove kræver at
der for hver by og for alle de steder paa landets grund
hvor bygningsloven er gjort gjældende, skal utarbeides
en reguleringsplan. Reguleringsplanen utarbeides av
reguleringskommissionen, vedtages av kommunestyret (i
bygningskommuner av bygningsrepræsentantskapet) og
approberes av Kongen. Bygningslovene bestemmer at
gaterne skal anlægges med tilbørlig hensyn til trafikkens,
ildsikkerhetens og sundhetens fordringer, samt at der
paa passende steder skal anlægges offentlige pladser.
Der er fastsat et maksimumsareal for kvartalerne og en
mindste bredde for gaterne, som skal være «saa vidt
mulig rette» og «aapne i begge ender». Ved siden herav
er der aapnet adgang til at fastsætte saakaldte
tilbaketrukne byggelinjer (saaledes at der blir en forhave
mellem gaten og huset) og til at regulere villastrøk. Visse
anlæg av industriel art maa kun anlægges paa steder
hvor vedkommende myndigheter tillater det. I henhold
til disse bestemmelser er reguleringsplaner utarbeidet
for de fleste av landets byer og de steder paa landets
grund hvor bygningsloven er gjort gjældende. De
ældre reguleringsplaner lider ofte
av den feil at der ikke er
tat tilstrækkelig hensyn til
terrænget, saaledes at gaterne faar
uheldige stigningsforhold, paa
samme tid som terrængets
naturlige betingelser for en praktisk,
rakker og harmonisk bebyggelse
ikke er utnyttet. I
bygningslovkomitéens utkast til ny
bygningslov (se Bygningslovgivning)
kræves at der for ethvert sted
hvor loven gjælder, inden en viss
frist skal utarbeides en b. for
ethvert sted hvor loven er gjort
gjældende. B. skal omfatte et
saa stort omraade at den antages
tilstrækkelig for stedets utvikling
i 20 aar. Den skal optages til
revision hvert 10de aar. Ved b.
skal der træffes bestemmelse om
gaters og offentlige pladsers
beliggenhet, bredde og høideforhold
samt i tilfælde det for kaier og
Byng— Byraakrati
Ældre rektangulær byplan.
Kristiansand.)
442
kanaler avholdte omraade, bebyggelsens karakter (aapen
eller sluttet), byggelinjer, bygningernes avstand fra
nabogrænse, og i hvilken utstrækning den indre del av
kvartalerne skal kunne bebygges, bygningshøiden for de
forskjellige strøk, bygningsgrupper eller enkelte bygninger,
om og i tilfælde i hvilke strøk træbebyggelse kan finde
Husene
pladser.
Moderne engelsk byplan. gruppert omkring aapne
sted, strøk for industrielle bedrifter samt plads for
anlæg som kan volde ulemper (som f. eks.
renovationsanlæg, slagtehuse, gasverk), og kloakanlæg (hovedledninger).
B. skal ledsages av tegninger som viser hvorledes
bebyggelsen er tænkt utformet. Disse tegninger er dog
ikke bindende; de er kun projekter som viser hvorledes
forholdet kan løses. — Ved planens utarbeidelse skal
haves for øie den paaregnelige færdsel, ildsikkerhetens
og sundhetens krav, at der opnaaes tilfredsstillende
kloakavløp, stedets eller strøkets beliggenhet og
utvikling og det til forholdene svarende behov for
bebolsesrum. Bebyggelsen skal anordnes paa en arkitektonisk
tiltalende maate og saaledes at den nye og den gamle
bebyggelse kommer i harmoni med hinanden.
Byraa (av fr. bureau [byrå′]),
kontor, særlig et offentlig kontor.
Paa fransk ogsaa: skrivepult,
skrivebord.
Byraachef betegner i Norge
chefen for hvert av de kontorer
hvori regjeringsdepartementerne
er delt. Han leder kontorets
forretninger og behandler som regel
i anden haand alle kontorets
saker som av ham forelægges for
avdelingschefen (ekspeditionschef),
jfr. reglem. 4 febr. 1905 § 13. B.
er embedsmand, men kan
avskediges uten foregaaende dom
grundl. § 22).
Byraakrati (av fr. bureau,
skrivepult, kontor, oggræ. kratein,
at herske), embedskontorstyre,
embedsvælde. Utvikles især hvor
en sterkt centralisert, suverænt
regjerende herskermagt utøver sin
almene og lokale administration
og jurisdiktion gjennem herfor
G
icl
Sg
(Det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
