Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
en saltsjø. — B. i geologisk betydning har man, naar
lagdelte bergarter helder skaalformig mot samme punkt.
Der behøver ikke at være nogen fordypning i overflaten,
idet denne kan være utfyldt. De geologiske b. kan
fremkomme dels ved en sænkning av
forhaandenværende bergarter, dels ved at sedimenter har avsat sig i
en fordypning med lagflaterne parallele med dennes
overflate. Eksempler er de av tertiære bergarter
bestaaende Pariser-b., Londoner-b. og Wiener-b.
Bækken. (Mus.) To messingskiver (piatti cinelli),
som alm. forbindes med stortrommen og slaaes mot
hinanden.
Bækkenetō (pelvis), skelettet i den nederste (kaudale)
del av kroppen. En kraftig benring, som forbinder den
bevægelige del av hvirvelsøilen med de frie
underlemmers skelet og overfører overkroppens vegt paa disse
(se Mennesketsanatomi, planche I, AogB). B.
bestaar av korsbenet (s. d. og Hvirvelsøilen) med
halebenet og de to hofteben (s. d.). Det falder i to dele,
det store b., som støtter underlivsvæggen baktil og
til siderne, og det lille b., som omslutter
bækkenkanalen. I denne ligger de indre kjønsorganer, særlig
de kvindelige, og det nederste av urinblæren. De to
dele er skilt fra hverandre ved grænselinjen, som
begynder baktil ved forbjerget (se Hvirvelsøilen) og
strækker sig fremover til symfysen. Den danner den
hjerteformede bækken-indgang. Kanalens nedre
aapning kaldes bækken-utgangen og har uregelmæssig
form. Hos mennesket danner et plan gjennem
bækkenindgangen en vinkel paa omkr. 60° med horisontalen
(bækken-heldningen), noget større hos kvinder end
hos mænd. Svarende til bækken-kanalens betydning
som fødselsport viser b. en uttalt kjønsforskjel.
Det kvindelige b. er lavere og pasilere, men adskillig
bredere og rummeligere end det mandlige, forbjerget
springer mindre frem, saa bækken-indgangen blir
jevnere avrundet, bækken-utgangen er betydelig videre,
avstanden mellem de to hofteleddsskaaler større.
Bækkenforsnævring, en formindskelse av det
kvindelige bækkens rumforhold, hvorved der optræder
vanskelighet ved barnets passage gjennem bækkenet under
fødselen, likesom tilstanden ofte gir anledning til
uregelmæssigheter ved fosterets leie og stilling. B. kan være
likelig fordelt paa bækkenets forskjellige dimensioner
eller foraarsaket ved formindskelse av enkelte av disse.
Den hyppigste form er det flate, forsnævrede bækken,
hvor avstanden fra skambenet til den mest fremstaaende
del av bækkenets bakvæg er formindsket. Den
almindeligste aarsak til b. er engelsk syke i barnealderen.
Undertiden kan der som følge av sygdom i hofteleddet,
f. eks. efter den tuberkuløse hoftebetændelse, opstaa
snæverhet og deformitet av bækkenet. Ved b. blir
fødselen ofte meget besværlig og kan hyppig ikke
fuldendes uten hjælp. Det er navnlig under disse
omstændigheter at kunstig forløsning ved tang, vending,
keisersnit, sønderdeling av fosteret finder anvendelse.
Bækkenmaaling. Ved bækkenforsnævring (s. d.) er
det av stor betydning at kunne maale forskjellige
avstande i det kvindelige bækken for at danne sig en
forestilling om bækkenets rumforhold og form, forinden
fødselen indtræder. Dette sker dels ved utvendig
maaling med forskjellige apparater, dels ved indvendig
undersøkelse, ved hvilken man f. eks. kan bestemme den
korteste avstand mellem skambensbuen og bækkenets
bakvæg.
Bækkerøie, Amerikansk (salvelinus fontinalis),
ogsaa kaldt amerikansk ørret, er en i Nordamerika
østenfor Klippebergene navnlig i mindre og kjølige elver
og bækker almindelig utbredt og skattet røieart. I det
ydre adskiller den sig fra vor røie navnlig ved talrike
Bækken Bændelormer
456
slyngede blaa eller grønagtige og sorte striper paa den
øvre del av legemets sider, mindende om tegningerne
paa makrellen. Den opnaar undtagelsesvis en vegt av
4 kg. og derover, men er oftest under 1.5 kg. B. er
indført i en mængde lande i Europa. I Norge
indførtes den i 1882—83 og er nu akklimatisert paa flere
steder, men fisket av den spiller ialfald hittil ingen
rolle hos os.
Bækørret, se Ørret.
Bænd, sjøuttr., et slags stik el. knute hvorved et
taug fæstes til et andet taug eller til en anden
gjenstand. — Bænde, fæste et taug paa saadan maate; at
bænde et seil er at fæste dets ene kant til raa, gaffel
o. s. y. — Bændsel, et stykke skibmandsgarn eller
tynd line som brukes til at bænde med.
Bændel, b.-baand, smale baand, fremstilles
ved særlige maskiner; jfr. Baand.
Bændelormer (cestoda), snyltende flatormer som
mangler tarmkanal og opsuger sin næring gjennem hele
kropsoverflaten. Mest karakteristisk for de fleste b. er
deres leddeling og eiendommelige
utviklingshistorie. — Den
utviklede b., som i likhet med de
fleste tarmsnyltere er hvit av
farve og uten øine, lever i
forskjellige hvirveldyrs tarmkanal,
til hvis væg den sitter fæstet ved
eiendommelige
fastheftningsorganer, sugeskaaler (ofte tillike
haker) paa den forreste del, hodet
(scolex). Til hodet, som er ganske
litet, slutter sig en kjede av flate
led (proglottider), som ved
indsnøringer er skilt fra hverandre;
deres antal kan hos de forskjellige
b. variere fra et par til flere tusen.
Leddene dannes ved avsnøring fra
hodets bakre del; de som ligger
nærmest hodet, er saaledes de
yngste og mindste, de bakerste
de ældste og største. Hvert led
indeholder et fuldstændig
kjønsapparat, som ikke staar i forbindelse med naboleddenes.
Kjønsorganet, som er hermafroditisk, har en meget
indviklet bygning. Leddene indeholder tillike
nervestrenger og ekskretionsorganer, som staar i forbindelse med
naboleddenes. — Naar de ældste leds kjønsveier er fulde
av egg, løsner de fra hovedkjeden, enten ett for ett el.
nogen sammen, og uttømmes med «vertens»
ekskrementer (hos den brede b. kan ogsaa enkelte egg uttømmes).
Kommet ut i det fri, kryper leddene en tid omkring,
men gaar saa tilgrunde. De i leddene indesluttede
talrike egg (man har beregnet at et modent led skal kunne
indeholde op til 50 000) blir nu fri. Da de er ongit
av et sterkt skal, er de meget motstandsdygtige saavel
mot indtørring som mot kulde og hete. Forat disse
egg skal kunne utvikle sig videre, maa de som regel
optages i tarmen, ikke av den «vert» som huser bÞ. selv,
men av et andet slags dyr, en saakaldt «mellemvert».
Sker dette, opløses eggskallet av vedkommende dyrs
mavesaft, og den lille b.-larve, som skallet har
omsluttet, blir fri og kommer fra mavesækken ind i tarmen.
Den er forsynt med tre par bevægelige, skarpe haker,
hvormed den borer sig gjennem tarmvæggen, kommer
saa ind i blodstrømmen og sætter sig fast i en muskels
eller andet organs bindevæv. De nu overflødige haker
kastes av, og larven vokser ut til en blære, den
saakaldte blæreorm, tinte el. finne. Fra blærens
væg vokser der ind en hul tap, og i bunden av denne
dannes sugeskaalene og, hvor saadanne er tilstede hos
ofte
Bændelorm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
