461 utland, som rapportør ved en række kommissioner, ved det grundlæggende arbeide for Norges tilslutning til Bernerkonventionen og med forberedelsen av den herhenhørende lovgivning: «Udkast til lov om forfatterret» (1891). Hans sidste arbeide var en fremstilling av «Italiens frihedskamp» (1911). B. var en av stifterne av den «Norske Journalistforening» av 1883 og var Norges generalkommissær ved verdensutstillingen i Paris 1889. </chapter> <chapter name="Bævende hjerter"> Bævende hjerter, se Briza. </chapter> <chapter name="Bæver"> Bæver (castor fiber), den eneste nulevende repræsentant for den til gnaverne hørende b.-familie (castoridæ). Legemet undersætsig, noget plumt paa grund av bakkroppens kraftige utvikling; længde vel 1 m. Halsen kort, hodet forholdsvis litet. Snuten stump, øinene smaa, ørene næsten skjult i pelsen, kan under dykningen lukkes. Eiendommelig er b.s hale, som ved roten er rund og haarklædt, men derefter flattrykt med skarpe kanter og dækket av hornagtige overhudsskjæl, mellem hvilke sparsomme haar. Baklemmerne sterkere utviklet end forlemmerne og med svøgmmehud mellem tærne, Bæver. forlemmerne har kraftige klør. Pelsen næsten ensfarvet brunrød. — B. var tidligere utbredt over største delen av Europa, det nordlige og mellemste Asien samt Nordamerika. Sterkt efterstræbt paa grund av sin pels, sit velsmakende kjøt (halen ansaaes som en delikatesse) samt bævergjellen har b. i de sidste menneskealdre avtat betydelig i antal, og dens forekomst er nu i Europa indskrænket til spredte lokaliteter i Tyskland, Sydfrankrike, Rusland samt det sydlige Norge. Hos os findes kolonier ved Nisserelven i Aamli og i Drangedal ved Kragerøelven; enkelte familier paatræffes ogsaa paa andre steder i Kristiansands bispedømme. I større antal forekommer b. endnu i Sibirien og i Canada. —B. er et fredelig og forsigtig dyr; den skyr de trakter hvor mennesker bor, og færdes for det meste ute om natten; forfølges den, søker den sin redning ved flugt. Paa land galopperer den tungt, men i vandet bevæger den sig med stor lethet. B. lever i éngifte. Om vaaren føder hunnen omtr. 5 blinde unger; disse er først i 3dje aar forplantningsdygtige. — B.s næring bestaar av barken og de unge grener av forskjellige løvtrær, særlig asp, bjerk, ek, alm og pil. Da den ikke kan klatre, maa den for at skaffe sig sin føde fælde trærne. Herunder tjener dens mægtig utviklede gnavetænder den som øks. Med disse avgnaver den, sittende paa baklemmerne og støttende sig paa halen, stammerne et stykke over jorden. Paa ′/4 time formaar en b. at fælde et træ av 15—20 cm.s diameter. — Merkeligst ved b. er dens eiendommelige bygverker. Paa steder hvor den ofte blir forstyrret, graver den sig kun huler, som ved ganger munder under vandflaten. Hvor den Bævende hjerter—Bø 462 kan leve uforstyrret, opfører den derimot runde eller avlange hytter, som kan være optil et par m. høie og flere m. lange og brede. Disse hytter er bygget av stammer, kvister, jord og enkelte stener, væggene er ofte fottykke; paa gulvet, som er jevnt og slet, reder b. sin seng av tørt græs. Undertiden er hytten delt i 2 rum, den er ogsaa forsynt med 2 utganger. Hytten beboes kun av én familie. Foruten disse hytter bygger b., hvor den lever i store kolonier, dæmninger, hvorved den kan regulere vandstanden i de vasdrag hvor den holder til, samt graver kanaler fra skogene til vasdragene for lettere at kunne transportere tømmeret. — Paa grund av sin hele levevis er b., hvor den optræder i større antal, et skadedyr for løvskogen. B. er hos os helt fredet. </chapter> <chapter name="Bævergjel"> Bævergjel (castoreum) kaldes de tørrede kjertelpunger som findes hos bæveren mellem kjønsorganerne og tarmaapningen. De er pæreformede, parvis forenet ved sin bakre ende, indtil 12 cm. lange og 4 cm. brede. Indholdet, som i frisk tilstand er flytende, er efter tørringen sprødt, harpiksagtig, av brun farve og av bitter smak. Anvendtes tidligere i medicinen som middel mot kramper, nu litet brukt. </chapter> <chapter name="Bæverrotte"> Bæverrotte, nordamer. (fiber zibethicus), se Bisamrotte, sydamer. (myopotamus coypu), gnaver av en oters størrelse, forekommer særlig i sumpene ved La Plata og dens bielver. Dens fine pels har en smuk brun farve og gaar i handelen under navnet «amerikansk oterskind». Halen lang, ligner en rottes; hodet flatt, fortil avstumpet. De korte føtter er forsynt med svømmehud mellem tærne. B. lever parvis i huler ved elvebredderne, svømmer godt, men dykker deaarlig. Jages for pelsens skyld. </chapter> <chapter name="Bævregræs"> Bævregræs, se Briza. </chapter> <chapter name="Bævrerust"> Bævrerust (gymnosporangium), en slags rustsop, som til sin fulde utvikling kræver to forskjellige vertplanter. Det stadium som kaldes b., er at finde paa enerarter som store, gule, geléagtige masser, hvori de saakaldte hvilesporer dannes. Det andet utviklingstrin, skaalrusten, viser sig paa arter av eplefamilien (eple, pære, rogn o. a.) i form av flekker paa undersiden av bladene. Til de almindeligste arter hører g. juniperinum, hvis skaalrust findes paa rogn som rødgule, gruppevis ordnede hornlignende dannelser paa bladenes underside. </chapter> <chapter name="Bævresop"> Bævresop (tremellaceæ), sopfamilie med som oftest geléagtig, skjælvende og uregelmæssig formet frugtlegeme, som kan ha forskjellig farve. I ældre tilstand blir frugtlegemet, eftersom det tørrer ind, fast og hornagtig. </chapter> <chapter name="Bø"> Bø (n.), gaard paa landet (samme ord som by, s. d.; oldn. bær, paa islandsk skrevet bær); jfr. Bær. </chapter> <chapter name="Bø"> Bø (Telemarken), herred i Telemark fylke (Bratsberg amt), 288 km: med 2875 indb. (1918); 10 pr. km.3; svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet, som ligger mellem Seljordvand og Norsjø omkring Erikstein(eller B.-)elven, er et indlandsdistrikt med frugtbare og veldyrkede bakkeskraaninger paa begge sider av Eriksteinelvens dalføre, samt opefter sidedalføret Aamotsdalen. Av fjelde kan nævnes det ca. 1550 m. høie Lifjeld med Lifjeld sanatorium i den sydøstre skraaning. Av arealet er 20.1 km.² aker og eng, 162 km.′3 skog (væsentlig naaleskog’ og 105.9 km..3 utmark, snaufjeld, myr og indsjøer (ialt 1.9 km.′ ferskvand). Flere sag- og møllebruk. Jordbruk, specielt fædrift er hovednæringsveien. Kvæget er av telemarkracens bedste. B. meieri oprettet 1895. Skogen er temmelig uthugget, men veksterlig. Inden herredet er flere steder fundet levninger av gamle bygdeborge (befæstninger). Paa gaarden Bø, ved kirken, som eiedes av slegten Rye, er Olaf Rye født og har tilbragt sin barndom. Herredet har egen sparebank, oprettet 1852. Sørlandsbanen, som