Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
utland, som rapportør ved en række kommissioner, ved
det grundlæggende arbeide for Norges tilslutning til
Bernerkonventionen og med forberedelsen av den
herhenhørende lovgivning: «Udkast til lov om forfatterret»
(1891). Hans sidste arbeide var en fremstilling av
«Italiens frihedskamp» (1911). B. var en av stifterne av
den «Norske Journalistforening» av 1883 og var Norges
generalkommissær ved verdensutstillingen i Paris 1889.
Bævende hjerter, se Briza.
Bæver (castor fiber), den eneste nulevende
repræsentant for den til gnaverne hørende b.-familie
(castoridæ). Legemet undersætsig, noget plumt paa grund av
bakkroppens kraftige utvikling; længde vel 1 m. Halsen
kort, hodet forholdsvis litet. Snuten stump, øinene
smaa, ørene næsten skjult i pelsen, kan under
dykningen lukkes. Eiendommelig er b.s hale, som ved roten
er rund og haarklædt, men derefter flattrykt med skarpe
kanter og dækket av hornagtige overhudsskjæl, mellem
hvilke sparsomme haar. Baklemmerne sterkere
utviklet end forlemmerne og med svøgmmehud mellem tærne,
Bæver.
forlemmerne har kraftige klør. Pelsen næsten ensfarvet
brunrød. — B. var tidligere utbredt over største delen
av Europa, det nordlige og mellemste Asien samt
Nordamerika. Sterkt efterstræbt paa grund av sin pels, sit
velsmakende kjøt (halen ansaaes som en delikatesse)
samt bævergjellen har b. i de sidste menneskealdre
avtat betydelig i antal, og dens forekomst er nu i Europa
indskrænket til spredte lokaliteter i Tyskland,
Sydfrankrike, Rusland samt det sydlige Norge. Hos os
findes kolonier ved Nisserelven i Aamli og i Drangedal
ved Kragerøelven; enkelte familier paatræffes ogsaa paa
andre steder i Kristiansands bispedømme. I større antal
forekommer b. endnu i Sibirien og i Canada. —B. er et
fredelig og forsigtig dyr; den skyr de trakter hvor
mennesker bor, og færdes for det meste ute om natten;
forfølges den, søker den sin redning ved flugt. Paa
land galopperer den tungt, men i vandet bevæger den
sig med stor lethet. B. lever i éngifte. Om vaaren
føder hunnen omtr. 5 blinde unger; disse er først i 3dje
aar forplantningsdygtige. — B.s næring bestaar av
barken og de unge grener av forskjellige løvtrær, særlig
asp, bjerk, ek, alm og pil. Da den ikke kan klatre,
maa den for at skaffe sig sin føde fælde trærne.
Herunder tjener dens mægtig utviklede gnavetænder den
som øks. Med disse avgnaver den, sittende paa
baklemmerne og støttende sig paa halen, stammerne et
stykke over jorden. Paa ′/4 time formaar en b. at
fælde et træ av 15—20 cm.s diameter. — Merkeligst ved
b. er dens eiendommelige bygverker. Paa steder hvor
den ofte blir forstyrret, graver den sig kun huler,
som ved ganger munder under vandflaten. Hvor den
Bævende hjerter—Bø
462
kan leve uforstyrret, opfører den derimot runde eller
avlange hytter, som kan være optil et par m. høie
og flere m. lange og brede. Disse hytter er bygget av
stammer, kvister, jord og enkelte stener, væggene er ofte
fottykke; paa gulvet, som er jevnt og slet, reder b. sin
seng av tørt græs. Undertiden er hytten delt i 2 rum,
den er ogsaa forsynt med 2 utganger. Hytten beboes
kun av én familie. Foruten disse hytter bygger b., hvor
den lever i store kolonier, dæmninger, hvorved den
kan regulere vandstanden i de vasdrag hvor den holder
til, samt graver kanaler fra skogene til vasdragene
for lettere at kunne transportere tømmeret. — Paa
grund av sin hele levevis er b., hvor den optræder i
større antal, et skadedyr for løvskogen. B. er hos os
helt fredet.
Bævergjel (castoreum) kaldes de tørrede
kjertelpunger som findes hos bæveren mellem kjønsorganerne
og tarmaapningen. De er pæreformede, parvis forenet
ved sin bakre ende, indtil 12 cm. lange og 4 cm. brede.
Indholdet, som i frisk tilstand er flytende, er efter
tørringen sprødt, harpiksagtig, av brun farve og av bitter
smak. Anvendtes tidligere i medicinen som middel
mot kramper, nu litet brukt.
Bæverrotte, nordamer. (fiber zibethicus), se
Bisamrotte, sydamer. (myopotamus coypu), gnaver av en
oters størrelse, forekommer særlig i sumpene ved La
Plata og dens bielver. Dens fine pels har en smuk
brun farve og gaar i handelen under navnet
«amerikansk oterskind». Halen lang, ligner en rottes; hodet
flatt, fortil avstumpet. De korte føtter er forsynt med
svømmehud mellem tærne. B. lever parvis i huler ved
elvebredderne, svømmer godt, men dykker deaarlig.
Jages for pelsens skyld.
Bævregræs, se Briza.
Bævrerust (gymnosporangium), en slags rustsop,
som til sin fulde utvikling kræver to forskjellige
vertplanter. Det stadium som kaldes b., er at finde paa
enerarter som store, gule, geléagtige masser, hvori de
saakaldte hvilesporer dannes. Det andet utviklingstrin,
skaalrusten, viser sig paa arter av eplefamilien (eple,
pære, rogn o. a.) i form av flekker paa undersiden av
bladene. Til de almindeligste arter hører g. juniperinum,
hvis skaalrust findes paa rogn som rødgule, gruppevis
ordnede hornlignende dannelser paa bladenes underside.
Bævresop (tremellaceæ), sopfamilie med som oftest
geléagtig, skjælvende og uregelmæssig formet frugtlegeme,
som kan ha forskjellig farve. I ældre tilstand blir
frugtlegemet, eftersom det tørrer ind, fast og hornagtig.
Bø (n.), gaard paa landet (samme ord som by, s. d.;
oldn. bær, paa islandsk skrevet bær); jfr. Bær.
Bø (Telemarken), herred i Telemark fylke (Bratsberg
amt), 288 km: med 2875 indb. (1918); 10 pr. km.3;
svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet, som ligger
mellem Seljordvand og Norsjø omkring Erikstein(eller
B.-)elven, er et indlandsdistrikt med frugtbare og
veldyrkede bakkeskraaninger paa begge sider av
Eriksteinelvens dalføre, samt opefter sidedalføret Aamotsdalen.
Av fjelde kan nævnes det ca. 1550 m. høie Lifjeld med
Lifjeld sanatorium i den sydøstre skraaning. Av
arealet er 20.1 km.² aker og eng, 162 km.′3 skog (væsentlig
naaleskog’ og 105.9 km..3 utmark, snaufjeld, myr og
indsjøer (ialt 1.9 km.′ ferskvand). Flere sag- og
møllebruk. Jordbruk, specielt fædrift er
hovednæringsveien. Kvæget er av telemarkracens bedste. B. meieri
oprettet 1895. Skogen er temmelig uthugget, men
veksterlig. Inden herredet er flere steder fundet
levninger av gamle bygdeborge (befæstninger). Paa
gaarden Bø, ved kirken, som eiedes av slegten Rye, er Olaf
Rye født og har tilbragt sin barndom. Herredet har
egen sparebank, oprettet 1852. Sørlandsbanen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
