Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
passerer gjennem dette herred, er for tiden (1920) under
bygning. Antagen indtægt 1918 1 326 578 kr., formue
12117572 kr.
Bø (Vesteraalen), herred i Nordland fylke, 212 km.:
med 4604 indb. (1918); 21.7 pr. km.3; svarer til B.
prestegjeld med B. og Malnes sogne. Herredet, som
ligger ut mot havet paa vestsiden av Langøen, er dypt
indskaaret av fjorder mellem steile (indtil 700 m. høie)
fjelde; mellem fjordbundene fører smale, lave, tildels
myrlændte eid. Av arealet er 6.7 km.′ aker og eng,
4 km.. skog (bjerk), 201.3 km.2 utmark m. m. (av
ferskvand ialt 2 km.²). Den dyrkbare, men uopdyrkede jord
er anslaat til ca. 30 km. eller i av det samlede
areal. Havnegangene er gode.
Inden herredet ligger
fiskeværene Nykvaag og Hovden
m. fl. Fiskeri er
hovednæringsveien; samlet utbytte
av fiskerierne (1904) 247 385
kr. I 1904 deltok 1 225
fiskere i skreifisket med et
samlet utbytte av 185215
kr. I 1915 opfiskedes ialt
36 442 kg. til en samlet
værdi av 262 815 kr., hvorav
145 171 kr. for fetsild. (I
1894 var utbyttet av
fetsildfiskerierne 319 200 kr.) 1
hermetikfabrik. 1
trandamperi. Jernforekomster. Paa
øer holmer er egg- og
dunvær. B. sparebank
oprettet 1887. Antagen
indtægt (1918) 1 019825 kr.,
formue 3 346 900 kr.
Bøchers banke,
undervandsbanke (24 m. vand) i
Kattegat, omkr. 11 km.
nordøst for Læsø.
Bö′cklin, Arnold (1827
—1901), schweiz.-t. maler, f.
i Basel. Studerte først under
den klassicistisk-romantiske
Schirmer i Düsseldorf,
paavirkedes i Paris av
Poussins og Corots idealiserende
kunst, hvorefter en reise
til Italien i 1850 yderligere
utviklet hans interesse for
den ideale landskapskunst. B. er det motsatte av en
naturalistisk maler. Tyngdepunktet i hans kunst ligger
[e—1/[1
g
oDog
i hans mægtige skapende fantasi, i dens urkraftige
oprindelighet og mytedannende evne. Ved ikke at
arbeide direkte efter naturen, men med opsamlede
indtryk, ved forenkling og kontrastvirkninger stræber han
efter i koncentrert form at gjengi et landskaps karakter
og stemning og opnaar derved ogsaa den intenseste
virkning. Sine landskaper befolker han med mytiske
naturvæsener: fauner, nymfer, tritoner, najader o. s. v., som i
kraft av hans mytedannende fantasi blir troværdige
levende naturpersonifikationer. Malerisk staar hans
tidlige naturstudier, hvor de smaa figurer nærmer sig
staffagen, høiere end hans senere billeder. B. opholdt
sig likesaa meget i Italien som nord for Alperne. Hans
kunst fandt længe kun paaskjønnelse hos et mindretal,
f. eks. münchenermæcenen grev Schack. Denne og
Baseler-galleriet har de største samlinger av B.s billeder.
Først som gammel mand slog han igjennem i den
offentlige mening, hvad der skyldtes tidens hele omslag fra
naturalisme til idealisme. Til hans mest yndede og
Bø Bödiker
Arnold Böcklin (selvportræt).
464
karakteristiske billeder hører hans mange idyller fra
havfolkets, tritonernes og najadernes verden; desuten
«Villa am Meer» (1864; Schack; i to ekspl., det ene med
aften-, det andet med dagbelysning) og «Toteninsel»
(1880; i Leipzig). Meget populære er fremdeles «Gefilde
der Seligen» (1878; Berlin) og «Heiliger Hain» (1883;
Hamburg). [Litt.: F. v. Ostini, «B.» i Knackfusz’
Künstlermonografien; O. Levertin i «Diktare och drömmare».]
Böckman, Marius Frimann Dahl (1846—), n.
læge. Embedseksamen med «cindstillinge 1871. Bosat
i Trondhjem, hvor han paa grund av sine usedvanlige
egenskaper som læge og administrator indtar en
fremskutt stilling. Han har beklædt en række kommunale hverv
og var fra 1892—94A
stortingsrepræsentant for
Trondhjems by. 1890 stadsfysikus.
Som lægevidenskabelig
forfatter har han optraadt med
en del tidsskriftartikler.
Bøckman, Peter
Wilhelm Kreydah1il(1851—),
n. biskop, f. i Haaland, blev
efter at ha tat teologisk
embedseksamen 1873
bestyrer av Voldens lærerskole.
1877 stiftskapellan i Bergens
stift, 1879 sogneprest til
Skaanevik, 1890 stiftsprovst
i Tromsø, valgtes 1893 til
biskop i Tromsø stift og er
siden 1909 biskop i Nidaros
bispedømme. B. har levert
vegtige bidrag til dagens
diskussion i den kirkelige
presse og har som skattet
prædikant ogsaa utgit en
prækensamling («Tolv
prækener», 1891).
Bøckmann, Edvard
(1849—), n.-amer. læge, f.
paa Toten, bosat i Bergen
1874—86, senere i
Nordamerika (St. Paul), hvor
han nyder stor anseelse som
øienlæge ogkirurg. Hans
doktoravhandling, «Om
hornhindelidelsernes væsen og
aarsager» (1882), var et
betydelig arbeide.
Böckmann, Frans (1669—1741), kjøbmand i
Flensborg, som under Stenbocks indfald i Holsten og Slesvig
1713 ydet den danske regjering og sin by store
tjenester. Med stor dristighet utspeidet han Stenbocks
marsj, med list frelste han Flensborg fra at bli
brandskattet, og han var den første som bragte efterretning
om at Stenbock vilde kaste sig ind i Tønningen, og
som indsaa at den hertugelige regjering stod i ledtog
med ham.
Bødalsbræen, vakker isbræ som fra Jostedalsbræens
nordende kommer ned i Bødalen paa østsiden av
Loenvandet i en høide over havet av ca. 600 m.
Bøddel (skarpretter) er et nedertysk ord, svarende
til høitysk Büttel, retsbetjent. Se Skarpretter.
Bödiker, Tonio (1843—1907), t.
forsikringsmatematiker, blev 1881 ansat i Preussens indenriksministerium,
hvor han fik det hverv at føre den 1884 vedtagne
ulykkesforsikringslov ut i livet, hvad han gjorde med stor
dygtighet. 1897 tok B. avsked og blev generaldirektør
i firmaet «Siemens & Halske». B. har utgit flere verker
om forsikringsvæsenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
