Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
har indsjøer avsat sine avleiringer over den gamle masse.
Saaledes er f. eks. stenkulsformationen repræsentert bl.
a. i kulfeltet øst for Pilsen, likesom ogsaa tertiære
brunkulsfelter. En eneste gang, i kridtperioden, avleiret et
fra nord indtrængende hav mergel og kvadersandsten.
Foran nordfoten av Erzgebirge og Sudeterne er i
tertiærtiden den böhmiske masse sunkct ind, og
kridtavleiringer, tertiære og vulkanske masser utgjør overflaten
i dette nordböhmiske indsøk, som ligger lavere end den
sydlige gamle skaal. Det er Elbens og Egers
vandomraade. Om fjeldrammerne, Böhmerwald, Fichtelgebirge,
Erzgebirge, Elbsandsteingebirge, Riesengebirge, Sudeterne,
den Måähriske Landryg, s. d. Den indre skaal, med
aaser og dalrundinger, har en høide over havet fra 120
til 400 m., og falder nærmest i tre høidetrin fra syd til
nord. Fra den nordligste, laveste landfure stiger op et
basaltisk berg- og aaslandskap nord for Eger, det
Böhmiske Mittelgebirge (Donnersberg, Mileschauer, 840 m.),
hvis vulkanske forvitringsmuld er overordentlig
frugtbar. Om Elben, Moldau, Eger s. d. — B. indenfor sine
høie randfjelde i ly for kolde vinde har et mildt, men
ogsaa tørt klima. Prag har en aarsmiddeltemp.+8.8° C.,
aarlig amplitude 20.5°. Nedbør over landet i det hele
gjennemsnitlig 640 mm. — Dyre- og
planteverdenen svarer i alt væsentlig til det øvrige Mellemeuropas.
I skogene i bergegnene lever storvildt saasom krondyr,
dog stadig sjeldnere, vildsvin, raadyr og tiur, jerpe og
fasan. Bjørn og ulv er nu sjeldne gjester. I
Elbomraadets vande findes fredede bæverkolonier og en rigdom
av fisk, laks, ørret, stør samt karper i kunstige dammer.
Træveksten bestaar saavel av naale- som løvtrær, men
i hele Midt-B. er skogene sterkt ryddet til fordel for
et indbringende landbruk og havebruk med frugtavl
samt i sydlandet vinavl. — Befolkning. Navnet B.,
oprindelig Bojoheim, minder om landets ældste beboere,
de senere utvandrede keltiske bojer. Senere rykket de
germanske markomanner og tilslut de slaviske tsjekker
ind i landet. I det 13 aarh. begynder tyskheten at
skyte vekst i grænseskogbeltet. B. er med sine 6/4
mill. indb. paa et omraade omtrent av størrelse som de
to oplandske fylker i Norge, et meget tætbefolket land.
Bortset fra jøderne utgjordes befolkningen næsten bare
av slaver (63.2 pet., altsaa 5 mill.) og tyskere (36.8 pct.,
13/« mill.). Slaverne, her kaldt tsjekker (čekker, czekker),
bor samlet i midten av landet og ut over den måhriske
grænse. Deres hovednæringsvei er jordbruk. De rager
op over andre slaviske folk i aandelig begavelse, ogsaa
i anlæg for haandverk (metal- og træarbeide). Tyskerne
har sit hovedomraade i de bergige grænselandskaper,
især mot Sachsen, de er fornemmelig industrielle. Den
tyske grænsesone er paa fire steder gjennembrutt av
utløpere av den tsjekkiske folkemasse. Fredstraktaten
i Versailles 1920 har trukket B.s (Tsjekkoslovakiets)
grænse efter de rent geografiske, ikke efter de
etnografiske (sproglige) grænser her. — Næringsliv. B. er
rikt paa alleslags naturfrembringelser, og befolkningen
har ogsaa utviklet en høi industri. Rike kornakrer og
frugthaver, fine, om ikke netop mange, vinplantninger
(f. eks. omkring Melnik), ypperlige humlehaver (omkring
Saaz); der dyrkes lin i stor mængde. Store skoger, store
torvleier. Rike malmfelter (sølv, jern, bly m. m.), store
brunøg stenkulleier, talrike mineralkilder ved foten av
Erzgebirge. Rikelig vandkraft. Den böhmiske industri
omfatter væveri, jernvarer, berømt er glas- og
porselæntilvirkningen, stor roesukkerproduktion, brændevinsbrænderi
og ølbryggeri (Pilsen), — Samfærdselen har hat den
store fjeldomramning at overvinde. Til Wien fører tre
hovedlinjer. Fra Eger en linje over Leipzig, gjennem
fjeldsøkkene paa begge sider av Riesengebirge søker
linjer frem til Schlesien, langs Moldau og Elben linjer
Böhmen
470
henholdsvis til Bodenbach og Tetschen, for herfra
gjennem Elbens gjennembrudsdal at naa frem til Dresden,
Leipzig o. s. v. Prag er et overordentlig vigtig
jernbaneknutepunkt. Moldau er farbar op til Budweis, Elben
til Pardubic, for større skibe op til Melnik. —
Kulturelle forhold. 6′/2 mill. er katolikker, bare 175 000
protestanter (i Johann Huss’s land!), 86 000 jøder (1910).
Der er to universiteter i Prag, et tsjekkisk (1914: 4 713
studenter, 249 lærere), et tysk (878 studenter, 174 lærere).
Det oprindelige universitet i Prag av 1348 er det ældste
(dengang) tyske universitet. I Prag ogsaa to tekniske
høiskoler (en tsjekkisk, 2 871 studenter, 151 lærere, en
tysk); i Prag ogsaa et kunstakademi, i Přibram en
bergskole o. s.v. — Litteratur og sprog, se Tsjekkisk
litteratur og sprog. — Historie. Opr. beboddes
B. av keltiske bojer (derav navnet Bohemia), men paa
Augustus’ tid maatte disse vike for de germanske
markomanner. I 5 og 6 aarh. blev B. besat av slaviske
stammer, som fik fællesnavnet tsjekker. En tid stod de
under avarerne, men frankeren Samo gjorde (omkr. 620)
B. frit og samlet. Enheten opløstes dog mere og mere
i de følgende aarh., og en række stammehertuger
fremtræder, blandt disse Przemysl, som blev stamfar til B.s
kongeæt (Przemysliderne). Gjennem Methodios’ og
Konstantins missionsvirksomhet kom kristendommen til
landet i begyndelsen av 9 aarh. og befæstedes yderligere
gjennem forbindelsen med Tyskland. Hertugerne
anerkjendte tysk overhøihet, men var i regelen uavhængige.
Baade Henrik I (929) og Otto I (950) betvang B., som
dog i aarh.s slutning vandt nye kræfter ved foreningen
med Måhren; imidlertid var den tyske indvandring sterk.
Efterhaanden antok hertugerne kongenavn, ofte
skjænket av de tyske keisere. Ottokar II (1253—78) utstrakte
sit herredømme over Østerrike, Steiermark, Kärnthen
og Krain, men efter et sammenstøt med Rudolf av
Habsburg mistet han atter disse lande og faldt under
et nyt forsøk paa at gjenvinde dem. Venceslaus II
(1283—1303) knyttet B. og Polen sammen i en kortvarig
personalunion, og med Venceslaus III utdøde den
nationale kongeslegt 1306. 1310 tilfaldt B. det
luxembourgske hus, idet Johan den blinde blev konge (d. 1346).
Hans søn Karl blev ogsaa tysk keiser (Karl IV), og under
ham oprandt en blomstringstid for B. Næringsveiene
fremmedes, love og retssikkerhet hævdedes og den
nationale kultur steg (universitet i Prag 1348), idet Karl
holdt landet skarpt ute fra sine tyske besiddelser.
Venceslaus IV (til 1419) og Sigismund (d. 1437) var
ogsaa tyske keisere; under dem falder Johann Huss’
optræden, og en voldsom religiøs bevægelse grep folket.
Hussiterkrigen, som satte hele Tyskland i uro, var ikke
blot en religiøs, men ogsaa en national-tsjekkisk
bevægelse, rettet mot tyskhetens indtrængen i landet. 1436
endte kampen, og først nu anerkjendtes Sigismund som
B.s konge. Hans svigersøn, Albrecht av Østerrike, fulgte
ham 1437—39, derefter kom dennes søn Vladislav
Postumus paa tronen (1457). Det nationale parti g
jennemførte imidlertid at dets fører, Georg Podiebrad, blev
riksforstander og derefter konge (1457—71). Under ham
oprandt igjen en kort glansperiode. De følgende
konger søktes i Polen: Vladislav II (1471—1516), under
hvem den religiøse strid endelig bilagdes, og Ludvig II,
som 1526 faldt mot tyrkerne. Habsburgeren Ferdinand,
som var gift med Ludvigs søster, blev nu konge i B.,
som fra nu av knyttedes til det østerrikske hus.
Ferdinand gjennemførte 1547 sin slegts arveret til B. Under
ham og hans efterfølger Maximilian II (1564—76) blev
B. grepet av reformationskampene, og der lagdes spirer
til nye religiøse stridigheter. Rudolf II bekjæmpet
protestantismen, men maatte 1609 ved
«Majestætsbrevet» anerkjende B.s religiøse og politiske rettig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
