Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467 Bøgestrømmen—Böhmen 468
med haarfrynser utstyrte ører. Den første er den største,
1.5—1.8 m. høi, sortagtig; lever gjerne i flokker paa 30—50
stykker, hvor den lever i fred for menneskene endog i
hjorder paa flere hundreder. Den sidste er noget mindre,
1.2—1.5 m. høi, med svakere horn, er gulagtig eller
rødbrun av farve. Ingen av disse arter kan tæmmes. Anoa-b.
(anoa depressicornis) fra Celebes, den mest opr. og
antilopelignende okse, 1.3 m. høi med korte, like opad
rettede horn; haarklædningen tynd, brunfarvet.
Bøgestrømmen, seilløp mellem halvøen Jungshoved
og øen Nyord, har efter at være utdypet avløst det
grunde Ulvshaleløp (mellem Nyord og halvøen Ulvshale
paa Møen) som indløp til Stege fra nord.
Bøgh, Albert Vilhelm (1843—), n. skuespiller, f. i
Bergen, debuterte 1871 paa Christiania theater som Georg
Bernard i «En brud ved erobring», var en sæson her,
4 aar ved Møllergatens teater og gik ved Bergens
nationale scenes gjenreisning i 1876 over til denne, hvor han
siden har virket. B. har spillet flere hundrede roller,
unge elskere, karakterroller og værdige fædre. Til hans
bedste roller hører Knut i «Genboerne», grev Bodoulot
i «Den sidste nat», Karl Berg i «Scenens børn»,
Hammer i «Nei», Lindahl i «Apekatten», konsul Bernick,
Tjelde, Guldstad, advokat Helmer, kammerherre
Bratsberg, de Prunelles i «Lad os skilles», junker Klaus i
«Ambrosius». Hans præstationer er altid præget av
solid kultur og alvorlig studium.
Bøgh, Erik (1822—99), d. forfatter. Efter at ha
gjennemgaat Jonstrup seminarium, blev B. skolelærer,
men opgav hurtig denne virksomhet. Efter et eventyrlig
omstreiferliv (som skuespiller, portrættegner o. s.v.)
navnlig i Sverige kom han til Kristiania. Her opholdt han
sig 1848—49 og skrev for teatret sin tryllefarce
«Nytaarsaften», som gav anledning til en pipekonsert og en
avisfeide. Han reiste derpaa til Kjøbenhavn, blev
direktør for Kasinoteateret og senere redaktør av «Folkets
Avis». Han har skrevet en mængde vaudeviller, som i
sin tid gjorde megen lykke, føljetoner, utgit senere
under titelen «Dit og dat», viser og en humoristisk
roman «Jonas Tværmoses ærgrelser». B. digtet
ypperlige viser, som har vundet stor utbredelse ogsaa i Norge.
I sine livserindringer har han git fornøielige bidrag til
tidens karakteristik.
Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen (1848—), n.
kunstforfatter og museumsdirektør, f. i Bergen. Hans
interesse for kunsthistoriske studier vaktes ved en reise
i Italien og Tyskland i 1872. Tok efter hjemkomsten
initiativet til den nationale scenes gjenoprettelse i
Bergen, var efter dens gjenaapning i 1875 formand i
direktionen og fra 1881—84
sceneinstruktør. Har
været redaktør og
medarbeider av forskjellige
blade og som saadan
særlig skrevet talrike
artikler om kunst og
litteratur. Utgav i 1888 en
novellesamling «Fra
Bergenskanten». Hadde fra
begyndelsen av
1880-aarene med
opmerksomhet fulgt den
kunstindustrielle bevægelse og tok
initiativet til oprettelsen
av «Vestlandske
Kunstindustrimuseum» i
Bergen, som blev aapnet
1889, og hvis direktør
han siden den tid har
været (ny bygning 1897).
J. W. H. Bøogh:
Har i denne egenskap utgit en række artikler og
skrifter om kunst og kunstindustri og med
forkjærlighet behandlet den bergenske haandverkshistorie
(«Bergens Haandverkerforening 1845—95», «Bergenske
kandestøbere», «Bergenske guldsmedmerker», forskjellige
avhandlinger vedk. de gamle bergenske laug m. m.). 1888
utg. han «Bergens Kunstforening i femti aar» og 1907
«Oldtids kunst og nutids fund». Paa sin 70 aars fødselsdag
blev han av nordiske fagfæller hædret med et stort
festskrift «Kunst og kultur. Nordiske studier».
Bøgh, Nikolaj Seidelin (1843—1905), d. biografisk
forfatter, har skrevet en række biografier og avhandlinger
om danske litterære og kunstneriske personligheter (f.
eks. Chr. Winther, Kaalund o. a.).
Bøgh, Vilhelm Frimann Christie (1817—88),
f. i Bergen; utrustet med meget av sin slegts og
fødebys humor og scenetalent kom han 1854 som
stiftsarkivar til Trondhjem, hvor han ogsaa blev instruktør
for det nationale teater som i 1860-aarene søktes
grundlagt der.
Bøgildgaard, d. opdragelsesanstalt for forsømte og
forkomne barn, mellem Silkeborg og Viborg, med plads
for ca. 60 gutter. Oprettet 1830, eies av staten og ledes
av en forstander under tilsyn av en komité som
vælges av undervisningsministeriet.
Böhm, Joseph (1831—986), østerr. botaniker, tilsidst
professor i Wien, skrev betydningsfulde avhandlinger om
plantefysiologiske emner(stivelsesdannelsen, trærnes
saftstigning, aandedrættet hos planterne, belysningens
indflydelse o. s. v.) og kom ved sin paa flere punkter
selvstændige opfatning, hvis rigtighet nu tildels er bevist, i
strid med den dengang herskende vidensk. bot. retning,
den «Sachs’ske skole».
Böhm, Sir Joseph Edgar (1834—980), eng.
billedhugger, f. av ungarske forældre i Wien. Har modellert
en række portrætstatuer av berømte englændere.
Böhme (Böhm), Jacob (1575—1624), t. teosof,
skomaker i Gåōrlitz. Ivrig bibellæser, fordypet sig ogsaa i
mystiske skrifter. Tid efter anden hadde han
ekstatiske syner, som gav ham indblik i tilværelsens inderste
principper og dypeste grund. Herved førtes han til at
utgi sit første skrift: «Aurora el. morgenrøden i opgang»
(1612). Skjønt øvrigheten forbød ham at utgi flere bøker,
har han ialt utgit 28 skrifter (samlet utg. ved Schiebler,
bd. I—VII 1831—47, 2 utg. 1861 ff.). I disse fremstiller
han sine tanker om Guds væsens dyp og dets
selvutfoldelse i forskjellige principper, hvorved- motsætningen
lægges ind i den oprindelige guddommelige enhet. I lys
herav søker han videre at forklare verdens oprindelse
og maal, det ondes væsen og menneskets evige
bestemmelse. Gjennem sine skrifter har han øvet en vidtstrakt
indflydelse. Ogsaa den romantiske filosofi staar i flere
henseender i gjæld til hans tanker. [Litt.: H. Scharling,
kJ. B.s teosofi» (Kbh. 1879); H. Martensen, «J. B.
Teosofiske studier» (Kbh. 1881).]
Böhmen (tsjek. Cechy) er kjernen i den efter
Verdenskrigen opstaaede nye stat Tsjekkoslovakiet (s. d.), dens
nordvestlige del. B. er omgit av de tyske lande Bayern,
Sachsen og Preussen (Schlesien) i vest og nord, av den
tsjekkoslovakiske landsdel Mähren og de egentlige
østerrikske lande i øst og syd, og er 51 947 km.² med 6 779 000
indb. (1910); 130pr. km. B. er et stykke urgammelt
kjernefjeld av granit og krystallinske skifere, som
ialfald siden devontiden næsten uavbrutt har hævet sig
som en ø over sine omgivelser, utsat for forvitring og
erosion som har efterlatt en avslepet sokkel med jevnt
bølgende overflate. Her og der en forhøining av
haardere bergart. Det hele er blit en flat skaal, som
sænker sig mot nord, og som er omgit av høiere kanter,
og hvis vande samler sig i Moldau. Til forskjellige tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
