Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Böhmisch Leipa (tsjek. Ceská Lípa), Böhmen, by ved
elven Polzen (bielv til Elben), 30 km. fra den tyske
grænse, 12 000 indb. (1910), mest tyskere. Stor industri,
især væverier og spinderier.
Böhmiske brødre (Mähriske brødre), en sekt
som fremgik av den hussitiske bevægelse.
Medlemmernes stræben gik ut paa at leve som den første menighet
i lydighet mot statens love, saavidt samvittigheten tillot
det, men forøvrig uten forhold til staten og den officielle
kirke. Bergprækenen var deres høieste lov, ed og
krigstjeneste forkastedes, og kirketugt gjennemførtes strengt.
1467 traadte de officielt ut av kirken og valgte sin egen
biskop. Trods mange forfølgelser naadde de en stor
utbredelse. De stillet sig venlig til den lutherske
reformation uten dog at kunne slutte sig til den, da de
fastholdt læren om de 7 sakramenter og krævet en
strengere kirketugt. Under Trediveaarskrigen blev menigheten
næsten opløst og fortsatte siden kun sit liv i mindre
spredte samfund. Fra et av disse er Brødremenigheten
(s. d.) utgaat.
Böhm von Bawerk (el. von B.-B.), Eugen (1851—),
østerr. politiker og socialøkonom, 1881 professor i
Innsbruck, 1895 og flere ganger senere finansminister, fra
1904 professor i Wien. Foruten ved talrike
avhandlinger har B. opnaadd verdensry ved sit verk «Kapital
und Kapitalzins» (2 bd. 1884, 1889). B. indtar en
central stilling inden den «østerrikske skole». Kjernen i
skolens lære er teorien om den saakaldte grænsenytte,
hvorig jennem nyttens og dermed værdiens subjektive
og foranderlige karakter fastslaaes. B. søker gjennem
rammende kritik og mesterlig opbyggende deduktion at
paavise, hvorledes kapitaldannelsen og den produktive
anvendelse av kapitalen er at opfatte som et bytte, en
utveksling mellem nutidige og fremtidige goder eller
fornødenheter paa den av grænsenytten normerte
subjektive værdiansættelses grund.
Bøhn, Albert (1836—1913), n. politiker, f. i Nes,
Romerike. Efter at ha været handelsmand og
gaardbruker blev B. 1891 lensmand i sin fødebygd, hvor han
i en lang aarrække var ordfører. Han repræsenterte
Akershus amt paa Stortinget 1877—79 og uten
avbrytelse 1889—1909; 1903 blev han lagtingspræsident.
B. var medlem av repræsentantskapet for Norges Bank
og av civilproceslovkommissionen. Tilhørte høire.
Bøhn, Gudbrand (1839—1906), n. fiolinist, elev av
N. og Fr. Ursin, senere av Leonard i Brüssel og
Lauterbach i Dresden, mangeaarig konsertmester ved Christiania
theater og «Musikforeningen», medlem av
«Kunstnerkvartetten», som i flere aar gav soiréer for
kammermusik. B. var vistnok vort lands ypperste
violinlærer.
Böhtlingk, Otto v. (1815—1904), t.-russ. orientalist,
særlig sanskritist, studerte i Petrograd, Berlin og Bonn;
bodde indtil 1868 i Petrograd, indtil 1885 i Jena og
siden i Leipzig. Hans utgave av Panini’s grammatik
(1840) var epokegjørende. En prøve paa et indisk drama
fik man gjennem hans utgave og oversættelse av
Kalidāsa’s «Cakuntala» (1842). Av størst betydning blev
dog den sanskrit-ordbok som han (sammen med Roth)
utarbeidet i 7 bd. (1853—75).
Bøi (vindstøt) er egentlig et nedertysk ord.
byge er falsk.
Bøi (bend) kaldes et rørstykke hvis centerlinje (akse)
danner en større eller mindre del av en cirkel. (Jfr. Rør.)
Bøiabræen (Bøiumbræen), smuk isbræ som kommer
fra Jostedalsbræens sydlige del ca. 8 km. indenfor bunden
av Fjærlandsfjorden i Sogn.
Bøøier, legemer bestemt til at flyte paa vandet i
forskjellige øiemed. Man har: 1. fortøinings-b., som
forankres i havner til fortøining av skibe; 2. merke»—b.,
Formen
Böhmisch Leipa—Bøining
474
som er forankret og viser beliggenheten av grunder, vrak
eller andre farer for navigeringen. De er undertiden
forsynt med et fyrapparat (lys-b.) eller lydapparat
(klokke eller fløite) som gir lyd ved bøiens bevægelse i
sjøgang; 3. anker-b., som med et taug (b.-rep) fæstes
til krydset av et skibs anker for at faa det op, om
kjettingen skulde være sprængt; 4. fiske-b., som med
et taug fæstes til utsatte fiskeredskaper; 5. rednings»-b.,
Klokke-bøie.
Stake-bøie.
Fortøinings-bøie.
som er bestemt til at kastes ut for at redde mennesker
som er faldt overbord. Fortøinings-b. og anker-b. er
i regelen av jernplater, merke-b. av jernplater eller træ,
fiske-b. av træ eller glas og rednings-b. av malet seilduk
fyldt med et let stof saasom kork eller renhaar.
Bøiestraffen. Militær straffelov av 23 mars 1866
bestemte at simpel arrest ombord i krigsfartøier av
menige mandskaper skulde utholdes som «arrest i bøie».
Arrestanten blev fængslet til dækket ved føtterne, dog
saaledes at han kunde staa, sitte eller ligge. Korteste
tid for arrest i bøie var 12 timer, længste tid 8 dage.
Ved lov av 14 juli 1894 blev denne straffemaate
ophævet, og simpel arrest utsones nu ombord i
arrestlugar.
Bøigen (eg. «den bøiede») kaldes en jøtun i
slangeham. Den forekommer i sagnet om Per Gynt i
Asbjørnsens huldreeventyr (benyttet av Ibsen i hans «Peer
Gynt»). Forestillingen om b. synes at høre til et ældre,
nu for det meste bortglemt lag i folketroen.
Bøilefoss, vandfald (60 m.) i Nitelven, Froland
herred, Aust-Agder fylke (Nedenes amt). Repræsenterer
31 200 ef. hk.; utbygget 1918.
Bøining. 1. (Mek.). En bjelke som er understøttet,
er utsat for b., naar den paavirkes av kræfter som virker
lodret paa dens længderetning. Derved forandres dens
form; den største avvikelse fra dens stilling naar den er
ubelastet, kaldes b.s-«pilen. Denne avhænger bl. a. av
tversnittets form. — 2. (Gram.). B. kalder man en
saadan ændring av et ords form, som nærmere bestemmer
ordets forhold til andre ord i sætningen (kasus-b.,
adjektivernes kongruens med hovedordet, verbernes tal-
og person-b.) eller ændrer dets brukbarhet (genitiv,
vokativ, infinitiv, participium), eller endelig avgrænser
dets betydning (substantivers tal- og bestemthets-b.,
adjektivernes og adverbiernes grad-b.; og hertil snarest
verbernes tids- og maates-b., som dog mere avgrænser
hele sætningens end verbets betydning). — 3. (Lysets b.,
diffraktion). Umiddelbart faar vi det indtryk at lyset
i et ensartet (homogent) medium forplanter sig i rette
linjer, de saakaldte lysstraaler. Grimaldi viste
imidlertid (1665) at lyset kan bøie om randen av en
skyggende skjerm og frembringe belysning indenfor den
geometriske skygge. Dette fenomen kaldes bøining. Det
lys, som trænger ind i skyggen, er saa svakt at det i
almindelighet er vanskelig at se, men i visse tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
