Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
kan det iagttages, saaledes naar man ser paa en meget
smal lysstripe og holder en meget smal stang mellem
øiet og lysstripen parallelt med denne. Man ser da lyse
striper parallele med stangen i den geometriske skygge,
og ikke det alene, men ogsaa lyse striper ved siden av
skyggen. Fresnel forklarte (1826) fænomenet ved lysets
bølgeteori, idet han gik ut fra en betragtningsmaate
som skyldes Huygens: Hvert punkt i en bølge kan
betragtes som utgangspunkt for nye bølger; naar en bølge
træffer en gjenstand som delvis hindrer dens videre
gang, vil de dele av bølgen som skrider videre frem,
sende nye bølger ind i rummet bak hindringen. Disse
vil interferere (se Bølgebevægelse og
Interferens), og saaledes opstaar de omtalte striper. Er
lyset homogent (av kun én bølgelængde), er striperne
mørke og lyse. Er lyset blandet, f. eks. hvitt, dannes
spektre, fordi bøiningen avhænger av bølgelængden. Av
stor teoretisk vigtighet er b. ved gittere. Fraunhofer
laget saadanne ved at spænde metaltraader mellem to
skruer, senere ved at ridse linjer i en glasplate med
diamant. Rowland har ridset gittere paa speilmetal,
indtil 1 700 linjer paa 1i mm. Ved saadanne gittere
fremstilles spektre av stor fuldkommenhet, og de brukes
bl. a. til utmaaling av lysets bølgelængder. Myser man
med øinene og betragter en helst smal lyskilde
gjennem øienhaarene, virker disse som et gitter, og man
iagttar tydelige b.-fænomener. Røntgenstraaler er lys
med meget liten bølgelængde. Lar man saadanne
straaler falde paa en krystal, vil atomerne i krystallen
virke som hindringer for straalerne og altsaa frembringe
bøiningsfænomener. Da atomerne i en krystal er
regelmæssig anordnet i et saakaldt rungitter (se Krystal),
virker de i likhet med det almindelige bøiningsgitter,
saa at man faar spektre av røntgenstraalerne. Denne
effekt blev først opdaget 1913 av tyskeren v. Laue, den
har bragt vort kjencskap til atomerne umaadelig
fremover (se Røentgenstraaler, Atom). De smaa farvede
ringer, som kan sees som sol og maane naar der er
taake i luften, skyldes b. om vanddraaperne. Et
tilsvarende fænomen sees naar et gasblus betragtes
gjennem en dugget vindusrute. I stor maalestok kan man
iagtta b. ved vandbølger som ruller forbi en
fremstaaende væg. At lydbølger kan bøie om hjørner, er
let at iagtta. Naar lysstraalernes b. er forholdsvis saa
liten, beror det paa lysbølgernes litenhet. B. ved
randen av en kikkerts objektiv gjør at lysende punkter,
f. eks. fiksstjerner, avbildes i objektivets brændplan som
skiver istedenfor som punkter. B. bestemmer saaledes
den grænse, hvortii man kan gaa med forstørrelsen.
Paa lignende maate sætter den grænse for vort øies evne til
at skjelne punkter som ligger
tæt sammen.
Bøk (fagus), slegt av de S
skaalbærendes familie, trær S
med hele, elliptiske blade, som
sitter i to rader paa grenen og
utvikles samtidig med de
enkjønnede blomster.
Hanraklerne er kulerunde, hængende
paa lange stilker;
hunblomsterne, som findes længere oppe
paa skuddene, sitter to
sammen i en fire-fliket skaal, som
med frugternes, bøkenøtternes, »
modning blir træagtig. — Der :;îf
er ialt 10 arter av b., men
kun én findes vildtvoksende i
Europa, nemlig den
almindelige b. (f. silvatica).
Dennes nøtter er skarpt trekan-
Bøk—Bølgebevægelse
A76
tede, og de oprette skaaler er utvendig beklædt med
bløte pigger. Bladene er om vaaren lysegrønne og
sterkt randhaarede, senere mørkere og glattere, altid
glinsende paa oversiden. Stammen har lysegraa, oftest
tynd og glat bark, veden er gullig hvit, tung, tæt og
haard. B. begynder at blomstre fra det 40de til 60de
aar, men fortsætter saa ikke hvert aar. Naar frøene
spirer, følger de store, nyreformede og tykke
kimblade, som i frøet er fint sammenfoldede, med op
over jorden og blir grønne paa oversiden, mens
undersiden er lys. B., som paa flere steder i Europa, ogsaa
i Danmark, er det vigtigste skogtræ, har i Norge kun
ringe utbredelse og er indskrænket til de sydligste,
laveste kystegne. Meget sjelden er den skogdannende,
som ved Larvik. Paa grund av den sparsomme
optræden, er den heller ikke av nævneværdig betydning
som gavntræ. Derimot plantes b. ofte som prydtræ i
vore haver og anlæg; en varietet, den purpurfarvede
blo d-b. (f. s. purpurea), er ogsaa alm. som saadant.
Bøkel, Willem, se Beukelsz.
Bøkenøttolje, faaes av bøkenøtter; den er koldt
utpresset, lysegul og klar, av svak, mild og fet smak.
Anvendes til forfalskning av andre oljer og i
saapefabrikationen.
Bøkling, varmrøket rund (ikke flekket) sild. Navnet
b. efter hollænderen Willem Bøkel (Beukelsz), s. d.
Bøkning er behandling av tøi i et «bøkekar»,
sedvanlig av træ, med kokende vand, som indeholder lut.
I fabrikker opvarmes væsken med direkte indført damp,
som ogsaa sætter væsken i cirkulation.
Bøøle, jernbanestoppested med omliggende tæt
bebygning (501 indb., 1900) ved Skiensbanen, 4 km. syd for
Skien, Gjerpen herred, Telemark fylke (Bratsberg amt).
Adskillig fabrikdrift.
Bølgebevægelse (undulation), bevægelse av et
mediums dele, hvorved alle dele langs en linje
(bølgestraalen) efter hverandre utfører samme eller ens
bevægelse, og saaledes at de enkelte deles bevægelse
begynder desto senere, jo længere de befinder sig fra det
punkt paa linjen hvor bevægelsen først begyndte. — I
transversale bølger bevæger mediets dele sig lodret
paa bølgestraalen (vandbølger, snorbølger, lysbølger), i
longitudinale bølger parallelt med straalen
(lydbølger). Mediets dele utfører svingninger om en
likevegtsstilling, mens bevægelses-tilstanden flytter
sig i straalens retning, idet stadig nye dele av mediet
gripes av bevægelsen og utfører bevægelser som ligner
dem, andre dele tidligere har utført. Den tid i hvilken
en svingende del utfører en svingning frem og tilbake,
kaldes bølgens svingetid el. periode, antallet av
svingninger pr. tidsenhet svingetal el. frekvens. I
løpet av en svingetid skrider bølgen frem en
bølgelængde, og bølgens forplantningshastighet er lik
bølgelængde gange svingetal. Længden av en svingende dels
bane kaldes amplitude, og dens plads i banen paa
et givet tidspunkt kaldes dens fase. To dele som
ligger 1 (eller et helt antal) bølgelængde(r) fra hinanden
paa samme straale, har altid samme fase. Ved
vandbølger skyldes delenes bevægelse tyngdekraften. Paa
havet er bølgernes forplantningshastighet 15 til 30 m.
i sekundet, paa grundt vand mindre end paa dypt, for
store bølger større end for smaa. Høiden er meget
forskjellig, det hænder at bølger overskyller det 41 m.
høie fyrtaarn paa Eddystone. Da vandet er dypere
under bølgetoppen end under bølgedalen, vil den første
paa grundt vand skride hurtigere frem end den sidste,
og toppen velter ned i dalen (brænding). — Lydbølger
bæres frem ved mediets elasticitet, bølgen bestaar i en
fortætning med paafølgende fortynding (se Lyd).
Efter den nu raadende opfatning er lys bølger i æteren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
