509 Camborne—-Camden 510 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. lem England og Frankrike. 1917 utnævntes han til «conseiller des affaires américains en France». —2. Jules Martin C. (1845—), fr. diolomat, bror til ovenn., blev 1866 advokat, deltok i den fransk-tyske krig, blev 1878 præfekt og kom 1891 som generalguvernør til Alger. Som gesandt i Washington fra 1897 indledet han 1898, paa opfordring av den spanske regjering, de fredsforhandlinger som førte til avslutningen av den spanskamerikanske krig. 1901 blev han forflyttet til Madrid og 1907 til Berlin, hvorfra han i sine indberetninger gjorde opmerksom paa den preussiske militarismes voldsomme utvikling. 1915 blev han generalsekretær i utenriksdepartementet under Briand og var 1919 en av Frankrikes delegerte under fredskonferansen i Paris. </chapter> <chapter name="Camborne"> Camborne [kǽmbåən], England, by i Cornwall, blot ca. 30 km. fra Englands sydvestspids, 16 000 indb. (1911). Har tin-, kobber- og blygruber. </chapter> <chapter name="Cambrai"> Cambrai [kãbrǽ], Frankrike, by i depart. Nord, ved Schelde, 50 km. syd for Lille, 28 000 indb. (1911). C. er sæte for en erkebiskop og har en domkirke (ødelagtvedildebrand, igjen opført 1860—70), et stort bibliotekmed man ge værdifulde haandskrifter, et museum, musikskole etc. Der er adskillig industri, sukkerfabrikker, garverier, bryggerier o. m., men mest berømt er fabrikkerne for batist, tyll, bomuldskniplinger etc. (de saakaldte «cambrais»). C. har befæstninger, mure og citadeller, opført i tiden fra det 13 til 17 aarh., men er nu ikke vigtig Cambridge: King som fæstning. — C. var romernesCamaracum, som var en av de vigtigste stæder i den av nervierne bebodde prov. Gallia belgica. I middelalderen tilhørte C. det Tyske Rike og kom i 1678 til Frankrike. Her blev i 1508 avsluttet en liga rettet mot Venedig, og i 1529 kom her freden mellem Frankrike og Spanien, «damefreden», istand. </chapter> <chapter name="Cambria"> Ca′mbria, gammelt navn for Wales. (Jfr. Kambrisk formation.) </chapter> <chapter name="Cambridge"> Cambridge [kei′mbridž]. 1. Adolfus Frederick, hertug av C. (1774—1850), 7de søn av Georg III, eng. general, fik 1802 den opgave at forsvare Hannover mot franskmændene, hvad der fuldstændig mislykkedes for ham, blev siden medlem av overhuset, gjorde sig her bemerket ved sit hat til Napoleon. Som vicekonge i Hannover (1816—37) styrte C. dygtig og liberalt. — 2. George Frederick William Charles, hertug av C. (1819—1904), søn av førstn., eng. general, utmerket sig paa Krim 1854, blev 1862 feltmarskalk, 1856—95 chef for den eng. armé. Som peer tilhørte han det liberale parti. Som hærchef virket han for humane reformer i arméen. </chapter> <chapter name="Cambridge"> Cambridge [kei′mbridž], England, hovedstad i grevskapet av samme navn (C.-shire, 1 275 km.., 128 000 indb., 100 pr. km..²), ved elven Cam, 75 km. nord for London, 40 000 indb. (1911). Byen har mange smukke parker og en mængde gamle, vakre bygninger som gir den et middelalderlig præg. Der findes omtrent ikke | nogen industri, idet byen næsten udelukkende lever av sit universitet. Dette, et av de mest berømte i Europa, er først omtalt 1229.. Det har en meget gammeldags organisation (likesom Oxfords), aldeles forskjellig fra de andre europæiske universiteters. Det er en av byen fuldt uavhængig institution, hvilket bl. a. viser sig i at det sender 2 repræsentanter til parlamentet, mens byen for sig sender 1. Studenterne bor i saakaldte «colleges», av hvilke der er 17 (hvorav 2 for kvinder). De fleste colleges er meget rike og har pragtfulde bygninger. Hvert college har sine lærere, og desuten er der en hel del fælles for alle. Til universitetet er ogsaa knyttet et bibliotek (næsten 600 000 bd.), forskjellige museer, en botanisk have, et astronomisk observatorium etc. I C. drives særlig naturvidenskabelige og matematiske studier, og her har Newton studert. — C. er en av Englands ældste byer, romernes Camboritum. </chapter> <chapter name="Cambridge"> Cambridge [kei′mbridž], Forenede Stater, by i Massachusetts, tæt ved Boston, saa at den nærmest er forstad til denne by, 114 000 indb. (1917). C. er sæte for Harvard universitet, maaske det mest ansete universitet i de Forenede Stater (s. d.). Cambridgebugten [kei′mbridž-], stor bugt paa nordvestkysten av Australien, ca. 15° s. br. og 128° o. 1. </chapter> <chapter name="Cambric"> Cambric, seBatist. </chapter> <chapter name="Cambrium"> Cambrium, sKambrisk formation. </chapter> <chapter name="Cambronne"> Cambronne [kāãbrå′n], Pierre Jacques Étienne,greveav(1770 —1842), fr. general. ;Fulgte 1814 Napoleon til Elba som kommandant over de 400 mand av den gamle garde. Deltok med heltemod i kampen ved Waterloo. Man tillægger ham, med urette, ordene «garden dør, men overgir sig ikke». (Efter en anden beretning skal han ha besvaret en opfordring om overgivelse med en haanlig bevægelse og ordet «merde» — «le mot de Cambronne».) </chapter> <chapter name="Cambuslang"> Cambuslang, Skotland, by i Lanarkshire, ved Clydes sydlige bredd like i øst for Glasgow, 15 000 indb. (1911). Kulgruber og jernverker. </chapter> <chapter name="Camden"> Camden [kǽemdn], William (1551—1623), eng. oldforsker og historiker, blev 1597 utnævnt til vaabenkonge hos dronning Elisabeth, har gjort sig meget fortjent ved sine flittige studier av Englands historie. Hovedverk: «Britannia, sive florentissimorum regnorum Ansgliæ, Scotiæ, Hiberniæ et insularum adjacentium ex intima antiquitate chorographica descriptio» (med kobbere og š b ’s College Chapel. kart, London 1586 og siden i mange utgaver, oversat paa engelsk 1610 og senere); desuten avhandlinger om de gamle briters og sachsers skikke og Elisabeths historie, «Annales rerum anglicarum et hibernicarum regnante Elisabetha». Efter ham er C. Society opkaldt. </chapter> <chapter name="Camden"> Camden [kǽmdn], navn paa flere byer i de Forenede Stater. 1. C. i New Jersey, ved elven Delaware, ret overfor Philadelphia, 102215 indb. (1915). Skibsbyggeri vigtigste industri, jernbanecentrum, mange jernverker. — 2. C. i Syd-Carolina. Her led amerikanerne i 1780 nederlag mot engelskmændene.