Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Calvin, Johannes (Jean Cauvin) - Calx - Calycanthus - Calystegia - Camaïeu - Camail - Camajore - Camaldoli - Camaldulensere - Camargue, Ile de la - Camarilla - Camauro - Cambacérès, Jean Jacques Régis de - Cambay - Cambert, Robert - Camberwell - Cambi, Ulisse - Cambiaso, Luca - Cambio, Arnolfo di - Cambio - Cambo - Cambodia - Cambon, Pierre Joseph - Cambon, 1. Pierre Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
CalxCambon
508
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
om aaret holdtes nadver. Ovcrtrædelsen av de kirkelige
bud fik ogsaa borgerlige følger. Øvrigheten skulde verge
Guds ære og straffe alt som var i strid med Guds bud
eller rokket ved den rene lærc. Saaledes blev Michel
Servet brændt 1553 paa grund av sine antitrinitariske
anskuelser. Den sedelige rigorisme som i det hele
betegner calvinismen, er atter en følge av dens dogmatiske
grundbetragtning. Kjernen i denne er læren om
forutbestemmelsen. Ved en evig bcslutning har Gud
forutbestemt nogen til evig frelse, andre til evig fortapelse.
Et menneske kan kun faa vissheten om at høre til de
frelstes tal ved at opdage utvælgelsens kjendetegn i sit
liv. Disse er iveren for hellighet, renhet o. s. v. Den
sedelige iver er derfor likesaa nødvendig for den
enkelte som for menigheten. C.s teologi er forøvrig i
mange henseender mere beslegtet med Luthers end med
Zwinglis. Ved sin overlegne begavelse, kraftige vilje og
uopslitelige arbeidskraft fik C. betydning langt ut over
Genfs grænser. De fleste av de reformerte
kirkeordninger skyldes hans discipler og er præget av hans aand.
Hans skrifter som omfatter dogmatiske og eksegetiske
arbeider, over 2 000 prækener og en stor brevsamling,
foreligger i «Corpus reformatorum», Braunschweig,
1863 ff. [Litt.: E. Doumergue, «Jean Calvin, les hommes
et les choses de son temps», I—IV, Lausanne 1699—
1910.]
Calx (lat.), kalk; c. ehlorāta, klorkalk; e. usta el.
vīva, brændt kalk (kalciumoksyd); c. zinci, sinkoksyd.
Calyca′nthus, en laurbærfamilien nærstaaende slegt.
C. floridus og occidentalis er prydplanter, indtil over 2
m. høie med mørkebrune blomster, der likesom barken
og roten er vellugtende. Barken brukes i Nordamerika
som lægemiddel og ogsaa som kanelsurrogat.
Calystegīa, se Vindelfamilien.
Camaïeu [kamajø′], fr. betegnelse for maleri utført
i avskygninger av kun én farve, f. eks. graat i graat
(grisaille).
Camail [kama′j] (fr.). 1. Tilknappet, let
skulderkrave av sort eller fiolet silke eller uld, forsynt med
hætte, som bæres av høiere katolske geistlige. — 2.
Ringflettet krave, som i det 14 aarh. anbragtes paa hjelmen,
hvorfra den hang beskyttende ned over hals og skuldre.
— 8. Let dameoverstykke.
Camajore, Italien, by 20 km. nordvest for Lucca,
18 750 indb. (1911). Dyrker oliven.
Cama′ldoli. 1. Kloster i den ital. provins Arezzo
(se næste artikel). — 2. Kloster nordvest for Neapel,
berømt for den vakre utsigt over byen og Vesuv.
Camaldule′nsere var navnet paa de kongregationer
som stod i forbindelse med eneboerlag som blev stiftet
av den hellige Romualdo, som 1018 grundla det berømte
samfund Camaldoli:i en dal i Apenninerne. Det
eiendommelige for c. er den strenghet hvormed klosterlivet
gjennemføres.
Camargue [kamárg], Ile de la, Frankrike, ø i Rhône,
mellem dens to mundingsarmer. Den er ganske lav og
flat og vokser stadig ut mot havet. Størrelsen er nu
T740 km.′, og herav er bare femteparten dyrket, resten
bestaar av myrer, græsganger etc., hvor der græsser en
mængde kvæg, mens der ikke findes et træ.
Klimaet er paa grund av mistralen sundere end ventelig.
Blot faa indb.
Camarilla [-i′lja] kaldte man 1814 i Spanien en liten
gruppe av geistlige og andre som hadde forstaat at skaffe
sig indflydelse hos den svake og uvidende kong
Ferdinand VII; siden bruker man ordet som betegnelse for
en klik som bak de egentlige ansvarlige raadgiveres ryg
søker at paavirke fyrsten i en viss retning til fordel for
sig selv eller et bestemt parti.
Ca′mauro (ital.), rød fløiels pavehue.
Cambacérès [kãbaserǽs], Jean Jacques Régis
de (1753—1824), fr. statsmand. Medlem av konventet,
hvor han stod «bjerget» nær. Efter Robespierres fald
en tid formand for konventet. 1796 formand for de
yngres raad. Efter brumaire-statskupet 1799 anden
konsul. Deltok som saadan ivrig og dygtig i det
lovgivnings- og lovordningsarbeide som senere blev grundlaget
for Code Napoléon. Under keiserdømmet rikets
storkansler og hertug av Parma. I de 100 dage
justisminister, 1816 forvist som «kongemorder». Tilbake 1818.
Forfatter av betydelige juridiske verker.
Cambay [kǽmbei], brit. vasalstat i Forindien,
præsidentskapet Bombay, ved bugten av samme navn, ca.
900 km.² med 75 122 indb. (1901). Hovedstaden heter
ogsaa C. Det var før en mægtig handelsby med 200 000
indb., men nu er havnen tilsandet, og byen har bare
litt over 30 000 indb. Endnu bekjendt for sine agat-,
onyks- og karneolsliperier.
Cambert [kāãbǽr], Robert (1628—77), fr.
komponist, musikintendant hos Ludvig XIV’s mor Anna av
Østerrike, la ved «La pastorale, première comédie
française en musique», som opførtes i 1659 under stor
tilslutning i nærheten av Paris, og den senere «Pomone»
grunden til den franske opera. Hans tekstforfatter og
kompagnon, digteren Perrin, fik av kongen et
operaprivilegium, som Lully senere tilvendte sig, hvorpaa C.
reiste til London og blev kapelmester hos Karl II.
Camberwell [kǽmbəwel], England, bydel i det
sydlige London, syd for Themsen, 259 339 indb. (1901).
Ca′mbi, Ulisse (1807—95), ital. billedhugger. I
Firenze flere monumenter av ham (over Giuseppe
Sabatelli, Cellini, Luigi Tempi, Goldoni). Særlig er hans
statuetter og mindre terrakotta-arbeider yndet.
Cambiāso, Lu ca (1527—85), ital. maler, dygtig
kunstner med realistisk sans og koloristiske anlæg, av sin
samtid regnet blandt de bedste kunstnere. De fleste
av hans billeder findes i hans fødeby Genua og i Madrid,
hvor han arbeidet for Filip II.
Ca′mbio, Arnolfo di, se Arnolfo di C.
Ca′mbio (ital.), veksel, vekselbrev; nuletteradi c.
C. proprio, den egne veksel, solaveksel, hvori
utstederen forpligter sig til selv at betale beløpet. C.-conto,
vekselkonto, hos os konto for utenlandske veksler.
Cambo [kãbå′], Frankrike, badested i depart.
Basses-Pyrénées, ved Adours bielv Nive og Sydbanen, 62 m.
0. h., 2000 indb. Svovelkilder som især brukes mot
bronkit, kjertelsyke og hudsygdomme.
Cambodia, se Kambodsja.
Cambon [kãbõ′], Pierre Joseph (1754—1820), fr.
revolutionsmand, medlem av den lovgivende forsamling
1791—92, virket derefter for emigrantgodsets inddragelse.
I konventet stemte han for kongens død, men
motarbeidet «bjergets» slette finansstyre, angrep med
voldsomhet Robespierre og bidrog til hans fald, kom derefter
paa kant med thermidorianerne, blev dømt til
deportation, flygtet og kom først tilbake 1795. Motstander av
Napoleon, men protesterte dog 1815 mot Bourbonernes
gjenindsættelse.
Cambon [kãbõ′]., 1. Pierre Paul C. (1843—), fr.
diplomat og advokat. Blev nov. 1870 sekretær hos Jules
Ferry, som da var præfekt for Seine. Efter selv at ha
været præfekt i 10 aar blev C. 1882 fr. minister i Tunis,
hvor han med overlegen dygtighet organiserte og
administrerte det franske protektorat. 1866 blev han avsat
av Boulanger, men blev s. a. gesaudt i Madrid, kom
1891 til Konstantinopel og 1898 til London. Her virket
han i nøie overensstemmelse med Delcassé (s. d.) og i
samklang med Edvard VII for den fransk-engelske
entente, til hvis fædre han hører. Virket under
Verdenskrigen utrættelig for at utjevne alle vanskeligheter mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
