Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Camōes—Campanella
514
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Camões [kamõ′īš] (ogsaa skrevet Camoens), Luis
Vaz de (ca. 1524—80), portug. digter, av anset, men
fattig familie, født i Lissabon, studerte nogen aar ved
universitetet i Coimbra, opholdt sig derefter i
hovedstaden, kom i berørelse med hoffet og forelsket sig i en
av hofdamerne, Catharina de Ataide. Han møtte
imidlertie motstand hos
I
pengeutpresning og forbrydelser indjog almindelig skræk.
Under Ferdinand II gik det saa vidt at de høiere
samfundslag, ja selv ministre var medlemmer. Frans II søkte
at kvæle ondet, men c. blev derved drevet til at støtte
Garibaldi. Efter Italiens samling blev c. forkjæmper for
de fordrevne Bourboner. Victor Emanuel bekjæmpet
hendes familie, og det
endte med at den hef- å Ę14
tige, uforsigtige unge ’ [ ñ
digter blev forvist til
Santarem. Under sit
ophold her skildret han i
«Rimas» og «Sonnets»
sit hjertes sorg og sin
triste stilling. Han gik
derefter i krigstjeneste,
var med og kjæmpet
ved Ceuta, hvor han
mistet sit høire øie, som
blev rammet av en
kulesplint. Da han efter
dette kom tilbake til
Lissabon, hadde han
fremdeles ikke lykken
med sig, forlot
Portugal og drog til Indien
1553), hvor han slog
sig ned i Goa og deltok
i flere felttog. I sin
satire «Disparatas da
India» angrep han den daværende vicekonge og hans
kreds og blev forvist til Macao. Her skrev han en stor
del av sit berømte hovedverk «Os Lusiadas». I 1561
drog han tilbake til Goa, led skibbrud underveis, men
reddet sig iland, idet han, som det fortælles, svømmet
med den ene arm, mens han med den anden hvoldt
manuskriptet til sit digt over vandet. I Indien var han atter
utsat for mange
vanskeligheter, blev saaledes
bl. a. sat i gjældsfængsel,
men fik endelig anledning
til at forlate landet og
vende tilbake til
Portugal (1570). I 1572 utkom
hans store digtning; den
gjorde megen opsigt, men
bidrog kun i ringe grad til
at gjøre hans liv lettere
og lysere, han led
virkelig nød og døde i stor
fattigdom. C. er den
største av Portugals digtere
og den eneste av dem
som er verdensberømt.
«Os Lusiadas» (lusiaderne,
lusitanerne,efterkommere
av Lusus, d. e.
portugiserne) skildrer Vasco da
Gamas tog til Indien, men
digtets helt er ikke den
berømte sjøfarer, men hele
det portugisiske folk. Det er saaledes i særlig grad et
nationalepos, baaret og gjennemglødet av begeistret
fædrelandskjærlighet. C. staar ogsaa høit blandt Portugals
forfattere som lyriker. Ogsaa som dramatiker varhanbetydelig.
Camōnica, Val, Norditalien, elven Oglios dal.
Gjennem dalen vei til Tyrol over Tonalepasset. Indbyggerne,
«ca. 60 000, lever av fædrift, silkeavl og bergverksdrift.
Camo′rra, hemmelig samfund i Syditalien, som ved
Au
Camouflage:
Luis Vaz de Camōes.
17 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Camoufleret» dampskib.
den, men først 1874
lykkedes det ved
massedeportation i Neapel
nogenlunde at komme c.
tillivs. (Jfr. Mafia.
Camouflage
[kamuftā′ž], et fransk ord som
under Verdenskrigen
vandt utbredelse som
betegnelse for
forklædning og rmaskering.
Krigsskibe og
koffardiskibe blev malt over
med merkelige,
tilsyneladende meningsløse
figurer i flere farver.
Man opnaadde derved
at deres silhouetter blev
vanskelige at opfatte
paa litt større avstand.
Kanoner og batterier
«camouflertes» med
maling og traadnet, hvori
man anbragte tøi- eller
papirstumper, ellermed
store lerreter som var malt efter omgivelserne. Lange
veistrækninger blev maskert ved at man anbragte traadnet
med tøi eller papir paa den side som vendte mot fienden,
slik at al færdsel av tropper og kjøretøier kunde
foregaa skjult o. s. v.
Campagna di Roma [-áña], Italien, Roms omegn,
strækker sig, tat i videste forstand, langs det Toscanske
Hav fra Civitavecchia i nord til Terracina í syd, ind
mot land begrænset av Sabiner- og Albanerfjeldene og
Apenninernes utløpere og omfattende størstedelen av det
gamle Latium; den største længde er 150 km., mens
bredden er knapt 70 km., og flateindholdet er 2—3 000
km.² C. er gammel havbund, dækket av tuf fra
undersjøiske vulkaner; den gjennemstrømmes av Tiber og dens
bielver og er bølgeformig eller ganske flat av overflate.
I oldtiden var C. et rikt og frugtbart land, hvor de
romerske stormænd hadde villaer, og der fandtes ogsaa
flere byer. Men i det 5—8 aarh. blev den herjet av
indtrængende barbarer, goter, vandaler, senere ogsaa
normanner og saracener, og derved gik landet litt efter
litt over til ørken og sump, hvor malariaen stadig
hersker. Nu findes der blot ruiner igjen av de store
vandledninger og veier, paladser og gravmæler o. s. v. Om
sommeren er C. næsten ubebodd, blot endel halvvilde
kjør og hester vandrer da omkring vogtet av sine
gjætere. Men om vinteren kommer der ned fra fjeldene
en mængde bønder med store saueflokker, og da er det
livligere. Der er nu gjort forsøk med at opdyrke C.,
og aker- og englandet vokser stadig i utstrækning. En
stor del av C. tilhører kirken eller store godseiere som
forpagter jorden bort. Man søker ogsaa nu at tørlægge
myrerne for derved at faa bort malariaen.
Campane′lla, Thomas (1568—1639), ital.
renæssansefilosof. C. gik 14 aar gammel ind i
Dominikanerordenen, studerte teologi, filosofi og oldtidsvidenskap,
men formaadde ikke at mætte sin erkjendelsestrang.
Hans urolige, higende aand fandt ingen ro i den
dogmebundne klostertænkning; hans kritik vakte mistanke, og
1591 blev han dømt til at avsverge kjetterlæren. Ensom
Bergenske D/[/S’s «Jupiter».
Trykt juli I1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
