Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
Campania—Camper
516
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
og forfulgt flakket han om i Syditalien. 1599
indvikledes han i en politisk sammensvergelse mot det spanske
herredøgmme som dengang raadet i Neapel. Her
underkastedes han flere ganger den mest grusomme tortur,
og i 27 samfulde aar blev han holdt i fangenskap. Pave
Urban VIII, som hadde sympati med den merkelige
munk, fik ham 1626 befriet fra det spanske statsfængsel
ved at kræve hans utlevering til inkvisitionsdomstolen
i Rom, hvor han i tre aar sat i et mildere fangenskap.
1634 lykkedes det ham at flygte til Paris, hvor Richelieu
tok sig av ham og gav ham en pension. Ogsaa kongen
lyttet gjerne til den djerve drømmer. Endelig fik C.
ro til at arbeide; her redigerte han sine skrifter, og her
døde han. C. repræsenterer sin samtids høieste
bestræbelser; hos ham er antik hedensk livsbegjær forenet
med vilje til at bøie sig for kirkens autoritet, hvor blot
ikke denne kommer i strid med hans videnskabelige
erkjendelse. Hans aandssmidighet og skaperevne er
imponerende: 88 skrifter foreligger fra hans pen, og de
omhandler alle emner og problemer samtiden kjendte.
C. er drømmer og verdensforbedrer, hans merkeligste
verk er en efter forbillede av Platon digtet utopi (s. d.),
«Solstaten» («Civitas solis»), et kommunistisk ordnet
idealsamfund, hvor privateiendom og familie er ophævet
og arbeidet sat i høisætet, mens presteskap og
aristokrati er banlyst.
Campa′nia, se Kampanien.
Campaniīle (ital.), klokketaarn (oldn. stöpull). Særlig
betegnes hermed de italienske klokketaarne fra den
romanske periode. De var ofte
ganske fritstaaende, stillet ved siden av
kirken.
Campānula, se
Klokkefamilien.
Campanulāria, slegt av
hydroider (s. d.). Ved vore kyster
repræsentert ved flere meget alm.
forekommende arter.
Campbell [kǽmbəl],
Alexander, se Campbelliter.
Campbell [kǽmbəl], Sir Colin,
Lord Clyde (1792—1863), eng.
feltmarskalk, utmerket sig som ung
officer under kampene i Spanien,
tjente derefter i kolonierne, deltok
i krigen mot Kina 1841 og i
Pandsjab 1848—49, utmerket sig som
brigadegeneral paa Krim, blev 1856
generalløitnant. Ved efterretningen
om den indiske opstand fik han
overkommandoen og dæmpet
oprøret med stor energi. Til belønning
blev han peer med titelen baron
Clyde.
Campbell [kǽmbəl], John, lord
(1779—1861), eng. retslærd og
statsmand, blev 1830 liberalt
parlamentsmedlem, 1832 solicitor
general, 1834 attorney general, 1841
lordkansler for Irland og peer, 1850
lord-overdommer ved Queens Bench
og 1859 lordkansler. C. har indlagt
sig store fortjenester av den
engelske retspleie. Han har bl. a.
skrevet: «Lives of the lord chancellors
of England» (7 bd., 1845—47) og
«Lives of the chief-justices of England» (3 bd., 1849—57).
Campbell [kǽmbəl], Thomas (1777—1844), skotsk
digter, skrev 1799 sit digt «The pleasures of hope», i
hvilket han forherliger Polen. Senere reiste han til
Campanilen i Lucca.
Tyskland, besøkte Klopstock, hvis indflydelse er
merkbar i hans stil, og bosatte sig i München. Her skildret
han slaget ved Hohenlinden i et digt av samme navn.
I Hamburg skrev han sit berømte digt «Ye mariners of
England», og om slaget paa Kjøbenhavns red «The battle
of the Baltic». C. utfoldet ogsaa senere en stor litterær
virksomhet som digter, essayist, reiseskildrer og biograf.
Campbell-Bannermann [kǽmbəl-], Sir Henry
(1836—1908), eng. politiker, blev medlem av underhuset
1868, blev finanssekretær i krigsministeriet i Gladstones
ministerium (1870—74), var paany finanssekretær 1880
—B82, 1884—85 statssekretær for Irland; 1886 blev han
krigsminister, hvilken post han atter overtok 1892, da
Gladstone paany blev premierminister. I 1899 blev han
enstemmig valgt til det liberale partis fører, og var
under Boerkrigen en avgjort motstander av regjeringens
politik. I 1901 blev han atter valgt til det liberale partis
leder og stod i denne stilling, indtil han i slutten av
1905 blev ministerchef. Ved de derefter følgende valg i
jan. 1906 fik C. (populært kaldt «C-B») en tilslutning
til sin politik som vakte alm. opmerksomhet verden
over. Overhusets motstand voldte imidlertid at det ikke
lykkedes ham at gjennemføre vigtige poster paa sit
program. Han indledet derfor kampen mot overhuset, men
paa grund av sygdom maatte han trække sig tilbake
allerede april 1908.
Campbellerslaget. Da Kristiania nye teater paa
Bankpladsen skulde indvies i 1837, utsatte direktionen
en præmie for det bedste nationale stykke. A. Munchs
«Kong Sverres ungdom» vandt prisen, mens H.
Wergelands syngespil «Campbellerne» blev kjendt værdig til
at opføres senere. Dette skedde det følgende aar.
Forestillingen gav anledning til en voldsom demonstration av
Wergelands motstandere, som møttes av en
motdemonstration av hans venner. Det utartet til et slagsmaal, i
hvilket Wergelands parti gik av med seieren.
Campbelliter, en baptistisk sekt, opkaldt efter den,
amerikanske prest Alexander Campbell (1788—
1866). Efter en tid at ha været prest i den
presbyterianske kirke gik han 1812 over til baptistsamfundet. Men
da han i sit tidsskrift «The Christian Baptist» utviklet
avvikende meninger, utstøtte synoden 1827 ham og hans
tilhængere av dette. De dannet derefter et eget
samfund under navn av «Kristi discipler».
Campbeltown [kǽmbəltaun], Skotland, havneby paa
halvøen Kintyre, vest for Clydebugten, Argyllshire, 9 498
indb. (1911). Har en udmerket havn, skibsbyggeri,
whiskydestillation (stor utførsel), kulgruber etc.
Campe, Joachim Heinrich (1746—1818), t.
skolemand og pædagogisk forfatter, var en ivrig tilhænger av
Basedows opdragelsestanker og virket en kort tid ved
hans skole i Dessau. C. har mest betydning som for-
| fatter av barnebøker, som skulde være belærende,
samprofessor i anatomi i Amsterdam.
tidig med at de moret barnene. Mest bekjendt av disse
er «Robinson Crusoe» og «Amerikas opdagelse».
Campeche [kampǽtše]. 1. Stat i Mexico, den
sydvestlige del av halvøen Yucatan, 46 855 km.² med 86 700
indb. (1912), mest majaindianere. C. er et sletteland
dækket av store skoger; der dyrkes maāis, ris og
sukkerrør. — 2. Hovedstad i staten, ved den Mexikanske Golf
paa vestsiden av Yucatan, 18 730 indb. (1900). Daarlig
havn, bare smaaskibe kan anløpe den, derfor liten
handel. — 3. Campechebugten, sydligste del av den ]
Mexikanske Golf.
Campeche-træ [kampǽtše-], se Kampeche.
Camper, Pieter (1722—89), nederl. anatom, 1755
1773 trak han sig
tilbake for udelukkende at studere. Stor og alsidig
videnskapsmand, særlig i sammenlignende anatomi.
Opdaget fugleskelettets luftholdighet. Grundla kraniometrien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
