Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525 Cancan—Canning 526
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
C. Ø. var sandsynligvis allerede kjendt av fønikerne.
De omtales av græske digtere som «de lykkelige øer».
1402 indtoges øerne av normanneren Johann v.
Bethencourt, men først 1497 kom de under det spanske
herredømme.
Cancan [kãkāã′] (fr.), støi, larm; især en kaat, støiende,
utfordrende og uanstændig dans fra Algerie; efter 1830
alm. paa danseboderne i Paris.
Ca′ncer. 1. (Zool.), se Krabber. — 2.
Kræft. — 3. (Astr.), se Krebsen.
Canciōn [kanpiå′n] (sp., av cantare, synge), i spansk
poesi i middelalderen en lyrisk digtform, som senere i
det 16 aarh. ved paavirkning fra Italien blev aldeles
lik den ital. canzone (s. d.).
Cancionēro [kanpiånērå] (sp., port. cancioneiro), en
samling lyriske digte, oftest av flere forfattere, især
«visebøker» fra det 15 aarh., hvori alle mulige digte samledes
i broget blanding, navnlig den galante poesi ved de
kastilianske og portugisiske hoffer. Den ældste
kastilianske hofpoesisamling er Juan Alfonso de Baenas (omkr.
1450), den berømteste Hernando del Castillos «C. general»
(1511), indeholdende kunstpoesi av over 100 digtere, mest
fra det 15 aarh. Av portugisiske c. findes den ældste
i et vatikanerhaandskrift, utg. 1875, endvidere «C. da
Ajuda», utg. 1880, og visesamlingen fra kongerne Johan
Il’s og Emanuels hof: «C. geral de Garcia de Resende»,
Lissabon 1516.
Cancroīd, kræft utgaat fra plateepitelet paa hud,
mund, spiserør og kjønsorganerne. Den overfladiske
flate form paa huden, som ogsaa kaldes ulcus rodens,
er alm. godartet; man opnaar ofte gode resultater ved
behandling med røntgenstraaler, radium eller operation.
Jfr. Kræft.
Cand., forkortelse for candidatus (s. d.).
Candarīn (el. -reen), guldvegt i Padang = 0.38 g.
I Kina er c. el.candorin de fremmedes betegnelse for
kinesernes fen (s. d.).
Ca′ndia, Grækenland. 1. Italiensk navn paa Kreta.
— 2. By paa Kreta (paa græsk kaldt Megalokastron el.
Herakleion), midt paa nordkysten, 25 000 indb. (1913).
Havnen er tilsandet, men handelen er allikevel meget
livlig; der utføres oliven og vin. Indbyggerne er græske,
men der er bare to græske kirker i byen, derimot 14
moskéer.
Candidātus (lat.), opr. ansøker til en av den romerske
republiks embeder (eg. «hvitklædt», idet ansøkerne bar
en hvit toga), dernæst i alm. 1. embedsansøker; 2. en
som fremstiller sig til en eksamen; 3. en som har
bestaat en embedseksamen. C. theologiæ, teologisk
kandidat; c. juris, juridisk k.; c. medicinæ,
medicinsk k.; c. magisteriæ (el. philologiæ), filologisk
k.; c.realium, k. i realfag; c. mineralogiæ, berg-k.;
c. economiæ, k. i statsøkonomi, c. philosophiæ,
k. i filosofi; c pharmaciæ, k. i farmakologi.
Ca′ndido, Pietro, se Witte, P. de.
Candolle [kãdå′l], se De Candolle.
Candy [kǽndi], ostindisk handelsvegt, oftest 20, 21
el. 22 maunds, svarende til 254 à 279 kg., men ogsaa
større el. mindre.
Canea, se Kreta.
Canelōnes, Uruguay, depart., 4751 km.2 med 114 600
indb. (1917), d. e. 22 pr. km.′3 Meget utviklet landbruk,
mange sauer. Hovedstaden Guadalupe de C. ligger nord
for Montevideo og har ca. 20 000 indb.
Ca′ngas de Ti′neo, Spanien, by i prov. Oviedo, 45
km. fra den Biscayiske Bugt, 23 000 indb. Uld- og
linindustri.
Canicatti, Italien, by
30 000 indb. (1911).
frugtdyrkning.
(Med.), se
paa Siscilien,
Svovelgruber.
prov. Girgenti,
Vin-, olje- og syd-
Cani′cula, hundestjernen, se Sirius.
Canigou [kanigū́], Frankrike, fjeld i de østlige
Pyrenæer, mellem elvene Têt og Tech, 2 785 m. Paa
nordsiden ruiner av et kloster, grundet i det 11 aarh.
Canīno, Italien, by i prov. Roma, 80 km. nordvest
for Rom, med 3 000 indb. Av pave Pius VII blev C. i
1814 gjort til fyrstendømme for Napoleons bror Lucien
Bonaparte.
Cānis (lat.), hund; ogsaa et stjernebillede (den Store
Hund).
Canīsius, P e ter (1521—97), t. rom.-kat. teolog, traadte
1543 som den første tysker ind i Jesuiterordenen. Hans
livsgjerning bestod i at fortrænge protestantismen fra
Bayern, Wien og Böhmen og at styrke den romerske kirke
ved at oprette jesuiter-kollegier. Desuten skrev han
flere polemiske skrifter mot protestanterne. Særlig
betydning fik hans to katekismer, den store «Summa
doctrinæ christianæ s. cathechismus major» (1554) og den
lille «Parvus cathechismus catholicorum» (1559).
Canna [kæ′nə], Skotland, liten ø tilhørende
Hebriderne, syd for Skye, 15 km.2 med ca. 60 indb. Ved
nordspidsen det bekjendte «kompasfjeld», som dreier
magnetnaalen 90° mot vest.
Canna, slegt av den væsentlig amerikanske familie
cannaceæ, med endestillet aks av usymmetriske blomster.
De bønnestore, sorte frø av c. indica brukes til
rosenkranser og halskjeder. Denne og andre arter er
prydplanter. Av rotstokken av nogen arter faaes australsk
arrow-root.
Cannabīn, brunt pulver som fremstilles av indisk
hamp og er let opløselig i kloroform, vinaand og æter.
Har anvendelse som sovemiddel.
Ca′nnabis, se Hamp.
Cannanore (Kananur), by i Forindien, paa
Malabarkysten, præsidentskapet Madras, omtr. 28 000 indb.
Cannes [kan], Frankrike, by i depart. Alpes-Maritimes,
ved kysten av Middelhavet, 30 000 indb. (1911). Paa
grund av sin beliggenhet ved havet, beskyttet av Alperne
mot kolde nordenvinde, har C. et mildt vinterklima (en
vintermiddeltemperatur av 10′1/4°) og besøkes derfor av
en mængde rike folk, særlig englændere, som opholder
sig her om vinteren. Livlig handel med sardeller,
sydfrugter, olje, saape etc. Utenfor ligger de Lerinske Øer,
og like i øst Jouan-bugten, hvor Napoleon landet 1815
efter sin tilbakekomst fra Elba.
Canning [kæ′niᶇ], George (1770—1827), eng.
statsmand. Farløs, da han ikke var mere end aarsgammel,
og opdraget fra sit ottende aar hos en rik onkel med
utpræget liberale sympatier og intime forbindelser med
oppositionens førere Fox
og Sheridan, skulde det
synes som om C.
naturlig hørte hjemme i denne
leir. Til alm. overraskelse
sluttet han sig dog til det
konservative parti og
traadte 1793 ind i
parlamentet. I 1796 blev
han understatssekretær
i utenriksdepartementet
under Pitts regjering og
ydet i de nærmest
følgende aar sin chef en
værdifuld støtte som
leder av det i samtiden
bekjendte blad
«Anti-Jacobin», hvis titel
tydelig angav dets
franskfiendtlige politik. C. fulgte
Pitt, da han traadte av
George Canning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
