Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
Canadiske Sjøer—Canariske Øer
524
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Canādiske Sjøer, de 5 store ferskvandssjøer mellem
Canada og de Forenede Stater: Øvresjø (Lake Superior),
182 m. o. h., 81 000 km..; ved St. Maryelven staar den
i forbindelse med Huronsjø, 176 m. o. h., 61 600 km.²,
og denne er igjen sammenhængende med
Michigansjø, 176 m. o. h., 58000 km.′ Ved St. Clairelven, St.
Clairsjøn og Detroitelven staar Huronsjø i forbindelse
med Eriesjø, 172 m. o.h., 25 800 km., og fra Eriesjø
fører Niagaraelven (med fossen av samme navn) ut i
Ontariosjø, 71 m. o.h., 18 750 km: Fra Ontariosjø
flyter St. Eorens-(Lawrence-)elven ut i bugten av samme
navn. Tilsammen er altsaa sjøerne omkr. 250 000 km.′,
hvilket er den største ferskvandssamling paa jorden.
Canadōl, petroleumsæter, se Petroleum.
Canaigre [kanǽgr], den til garvning benyttede bark
av knolderne av rumex hymenocephalus. C. indeholder
indtil 33 pct. garvesyre.
Canaille [kanā′j] (fr.), «kanalje»; slyngel, pak, pøbel.
Canal de Bourgogne (Burgundiske Kanal),
Frankrike, forbinder Seine og Rhône. Den begynder ved Laroche
ved Seines bielv Yonne (77 m. o. h.), overskrider Côte-d’Or
ved en 3′1/s km. lang tunnel gjennem terskelen ved
Dijon og næsten 200 sluser (høieste punkt 378 m.) og
naar ved St. Jean de Losne Rhônes bielv Saône (178
m. o. h.), Længden er 242 km. Den blev paabegyndt
1775 og fuldført 1832.
Canal-de-I′Ést [-də-lest] (Østkanalen), i det østlige
Frankrike, utgaar fra Givet ved Meuse (Maas) ved
Belgiens grænse, følger denne elv til Void, gaar saa over til
Mosel, følger denne elv til Epinal og gaar derfra over
til Saône. Bygget 1875—80 med en bekostning av 50
mill. kr.
Canal-du-centre [-dy sãtr] (Midtkanalen), kanal i det
midtre Frankrike, forbinder Loire og Saône. Den gaar
gjennem en sænkning i fjeldene, som følges av en bielv
til hver av de nævnte elver. Bygget i 1793, men
ombygget omkr. 1880.
Canal-du-midi [-dy-], se Languedoc-kanalen.
Canal-du-nord [-når], Frankrike, kanal i det
nordøstlige av landet, paabegyndt 1907, søker at fremme
samfærdselen mellem Paris og det nordøstlige Frankrike
og med Belgien. Længden er 95 km. med en dybde
av 2.5 m. Anlægget er kostbart, men antages at faa stor
betydning.
Canalejas [-léas], José (1854—1912), sp. statsmand.
Studerte jus, blev professor ved universitetet i Madrid.
1883 medlem av cortes, 1887—90, 1894—95, 1901—02
medlem av Sagastas liberale ministerier, virket som
minister for offentlige arbeider og handel med
dygtighet og energi paa at hæve Spanien økonomisk. Som
fører for de liberale styrtet han Maura paa Ferrer-saken
Og blev selv førsteminister febr. 1910—nov. 1912.
Inspirert av engelsk liberal reformpolitik vilde C.
«europæisere Spanien», begrænse kirkens magt og indføre
sociale reformer. Han erklærte samvittighetsfrihet,
tillot ikke-katolske religioner offentlig bruk av ydre tegn
og stillet ved foreningsloven 1911 kongregationerne under
den alm. lovgivning. Med kirken og paven kom han i
heftig strid. Iøvrig styrte C. med stor fasthet og
besindighet, mot de store streikebevægelser i 1911 opbød
han store styrker for at sikre ordenen. I Marokko
hævdet han med held Spaniens interesser overfor
Frankrike og lot nordkysten besætte. C. er den betydeligste
spanske statsmand i nyeste tid. Nov. 1912 blev han
myrdet i Madrid av en anarkist.
Canalétto. 1. Antonio da Canale, kaldt C.
(1697—1768), ital. maler av den venetianske skole. Ved
studier i Rom utviklet han sig til sin tids ypperste
maler av byprospekter, hvori undertiden Tiepolo har
malt figurer. Arbeidet væsentlig i Venedig, 1746—47 i
London. Rikest repræsentert i Windsor castle. Har
radert 31 billeder fra Venedig. — 2. Bernardo
Belotto, kaldt C. (1720—80), ital. maler av den venetianske
skole. Nevø og elev av foreg., efter hvem han antok
navnet C. Landskaps- og arkitekturmaler, mest av
sjøprospekter, ogsaa raderer. Virksom i Venedig, Rom,
Øvreitalien, München, Dresden, Wien og Warschau (1762
og fra 1768 som hofmaler for Stanislaus II Poniatowski
av Polen). Hans ogsaa historisk interessante billeder
utmerker sig ved sikker tegning og sine fine og sande
farve- og lufttoner. 37 av hans billeder i Dresden. Hans
37 raderinger utmerker sig ved aandfuld behandling og
rigtige tonværdier.
Cana′nga odorata, træ av anonaceernes (s. d.)
familie, vokser i det østasiatisk-malajiske tropeomraade.
C. o. har store, vellugtende blomster, og av disse
utvindes ved destillation den bekjendte parfyme
ylangylang samt kanangaolje, som ogsaa brukes til parfyme.
Cañar [kanj́r], Sydamerika, prov. i Ecuador, med
ca. 64 000 indb. (1903). Hovedstad Azogues. Ved byen
C. er der merkelige bygninger fra Inkaernes tid. I
omegnen sølv- og guldgruber.
Canāriske Øer (Islas Canarias), øgruppe paa
vestkysten av Afrika, tilhører Spanien, ligger mellem 27° 30′
og 29° 30′n. br. og 18° 17′og 18° 10′v. l. f. Grw. De
strækker sig i en 556 km. lang bue, den nærmeste,
Fuerteventura, ligger 90 km. og den fjerneste, Palma,
300 km. fjernet fra kysten; de bestaar av fem ubebodde
klippeøer: Graciosa, Alegranza, Santa Clara, Lobos, Rocca,
og syv større: Hierro el Ferro, Palma, Gomera, Tenerife,
Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote. 7 242 km.² med
498 000 indb. (1916). Øerne hæver sig steilt op fra havet,
som mellem enkelte øer kan være indtil 1 000 m. dypt.
De som ligger vest for 15° (Gran Canaria, Tenerife,
Gomera, Palma og Ferro), er av yngre vulkansk
oprindelse og naar i Pico de Teyde paa Tenerife 3 730 m. og
i Pico de la Cruz paa Palma 2 358 ms høide; de er
godt vandet, opfyldt av tæt skog, og i erosionsdalene
er vegetationen tropisk yppig og frugtbarheten stor. De
østlige øer (Fuerteventura og Lanzarote) er derimot
tørre, træløse og dækket av flyvesand; dog er øerne vel
skikket for kvægavl. Disse er langt lavere,
Fuerteventura naar kun 844 m. og Lanzarote 684 m. Lavaen er
for det meste av basaltisk, andesitisk og fonolitisk natur;
de veksler med tuflag, som let forvitrer og danner
interessante huler. Vulkanske utbrud og jordskjælv er nu
blit sjeldnere. — Klimaet er sundt og mildt,
aarstemperaturen 22—24° C., og er meget velgjørende for
bryst- og nervelidende. Sommer og høst er tør og
skyfri, om vinteren falder 500 mm. regn (Tenerife). Før
vinterregnen raser ofte de fra Sahara kommende vinde,
som bringer tæt taake. — Planteverdenen har en
vesteuropæisk og afrikansk karakter; der findes
daddelpalmer, kaktuser, laurbærtrær og det karakteristiske
dragetræ (dracoena draco),— Dyreverdenen er sterkt
europæisk. — Befolkningen bestaar av blandinger
av spaniere og de oprindelige beboere, guancher,
opblandet med normanniske, flanderske og arabiske
elementer. Indbyggerne er ærlige, dygtige og meget
gjestfrie; de er katolikker; folkeoplysningen er ringe. Der
dyrkes vin, poteter, tobak, korn, sydfrugter og bananer.
Cochenilleavlen er i tilbakegang, industrien liten.
Handelen er nu betydelig, efterat øerne er blit frihavner,
og engelske, tyske, norske, spanske og italienske
dampskibe anløper regelmæssig hovedhavnene Las Palmas og
Santa Cruz de Tenerife. Her er der norsk konsul og
vicekonsul. Mellem øerne er der livlig kystfart.
Telegrafkabel fører fra Cadiz og St. Louis. Jernbane forbinder
Santa Cruz med Orotava. Foruten garnison findes en
milis. Santa Cruz og Las Palmas er fæstninger. — ]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
