523 Canadiske Sjøer—Canariske Øer 524 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Canadiske Sjøer"> Canādiske Sjøer, de 5 store ferskvandssjøer mellem Canada og de Forenede Stater: Øvresjø (Lake Superior), 182 m. o. h., 81 000 km..; ved St. Maryelven staar den i forbindelse med Huronsjø, 176 m. o. h., 61 600 km.², og denne er igjen sammenhængende med Michigansjø, 176 m. o. h., 58000 km.′ Ved St. Clairelven, St. Clairsjøn og Detroitelven staar Huronsjø i forbindelse med Eriesjø, 172 m. o.h., 25 800 km., og fra Eriesjø fører Niagaraelven (med fossen av samme navn) ut i Ontariosjø, 71 m. o.h., 18 750 km: Fra Ontariosjø flyter St. Eorens-(Lawrence-)elven ut i bugten av samme navn. Tilsammen er altsaa sjøerne omkr. 250 000 km.′, hvilket er den største ferskvandssamling paa jorden. </chapter> <chapter name="Canadol"> Canadōl, petroleumsæter, se Petroleum. </chapter> <chapter name="Canaigre"> Canaigre [kanǽgr], den til garvning benyttede bark av knolderne av rumex hymenocephalus. C. indeholder indtil 33 pct. garvesyre. </chapter> <chapter name="Canaille"> Canaille [kanā′j] (fr.), «kanalje»; slyngel, pak, pøbel. </chapter> <chapter name="Canal de Bourgogne"> Canal de Bourgogne (Burgundiske Kanal), Frankrike, forbinder Seine og Rhône. Den begynder ved Laroche ved Seines bielv Yonne (77 m. o. h.), overskrider Côte-d’Or ved en 3′1/s km. lang tunnel gjennem terskelen ved Dijon og næsten 200 sluser (høieste punkt 378 m.) og naar ved St. Jean de Losne Rhônes bielv Saône (178 m. o. h.), Længden er 242 km. Den blev paabegyndt 1775 og fuldført 1832. </chapter> <chapter name="Canal-de-IÉst"> Canal-de-I′Ést [-də-lest] (Østkanalen), i det østlige Frankrike, utgaar fra Givet ved Meuse (Maas) ved Belgiens grænse, følger denne elv til Void, gaar saa over til Mosel, følger denne elv til Epinal og gaar derfra over til Saône. Bygget 1875—80 med en bekostning av 50 mill. kr. </chapter> <chapter name="Canal-du-centre"> Canal-du-centre [-dy sãtr] (Midtkanalen), kanal i det midtre Frankrike, forbinder Loire og Saône. Den gaar gjennem en sænkning i fjeldene, som følges av en bielv til hver av de nævnte elver. Bygget i 1793, men ombygget omkr. 1880. </chapter> <chapter name="Canal-du-midi"> Canal-du-midi [-dy-], se Languedoc-kanalen. </chapter> <chapter name="Canal-du-nord"> Canal-du-nord [-når], Frankrike, kanal i det nordøstlige av landet, paabegyndt 1907, søker at fremme samfærdselen mellem Paris og det nordøstlige Frankrike og med Belgien. Længden er 95 km. med en dybde av 2.5 m. Anlægget er kostbart, men antages at faa stor betydning. </chapter> <chapter name="Canalejas"> Canalejas [-léas], José (1854—1912), sp. statsmand. Studerte jus, blev professor ved universitetet i Madrid. 1883 medlem av cortes, 1887—90, 1894—95, 1901—02 medlem av Sagastas liberale ministerier, virket som minister for offentlige arbeider og handel med dygtighet og energi paa at hæve Spanien økonomisk. Som fører for de liberale styrtet han Maura paa Ferrer-saken Og blev selv førsteminister febr. 1910—nov. 1912. Inspirert av engelsk liberal reformpolitik vilde C. «europæisere Spanien», begrænse kirkens magt og indføre sociale reformer. Han erklærte samvittighetsfrihet, tillot ikke-katolske religioner offentlig bruk av ydre tegn og stillet ved foreningsloven 1911 kongregationerne under den alm. lovgivning. Med kirken og paven kom han i heftig strid. Iøvrig styrte C. med stor fasthet og besindighet, mot de store streikebevægelser i 1911 opbød han store styrker for at sikre ordenen. I Marokko hævdet han med held Spaniens interesser overfor Frankrike og lot nordkysten besætte. C. er den betydeligste spanske statsmand i nyeste tid. Nov. 1912 blev han myrdet i Madrid av en anarkist. </chapter> <chapter name="Canalétto"> Canalétto. 1. Antonio da Canale, kaldt C. (1697—1768), ital. maler av den venetianske skole. Ved studier i Rom utviklet han sig til sin tids ypperste maler av byprospekter, hvori undertiden Tiepolo har malt figurer. Arbeidet væsentlig i Venedig, 1746—47 i London. Rikest repræsentert i Windsor castle. Har radert 31 billeder fra Venedig. — 2. Bernardo Belotto, kaldt C. (1720—80), ital. maler av den venetianske skole. Nevø og elev av foreg., efter hvem han antok navnet C. Landskaps- og arkitekturmaler, mest av sjøprospekter, ogsaa raderer. Virksom i Venedig, Rom, Øvreitalien, München, Dresden, Wien og Warschau (1762 og fra 1768 som hofmaler for Stanislaus II Poniatowski av Polen). Hans ogsaa historisk interessante billeder utmerker sig ved sikker tegning og sine fine og sande farve- og lufttoner. 37 av hans billeder i Dresden. Hans 37 raderinger utmerker sig ved aandfuld behandling og rigtige tonværdier. </chapter> <chapter name="Cananga odorata"> Cana′nga odorata, træ av anonaceernes (s. d.) familie, vokser i det østasiatisk-malajiske tropeomraade. C. o. har store, vellugtende blomster, og av disse utvindes ved destillation den bekjendte parfyme ylangylang samt kanangaolje, som ogsaa brukes til parfyme. </chapter> <chapter name="Cañar"> Cañar [kanj́r], Sydamerika, prov. i Ecuador, med ca. 64 000 indb. (1903). Hovedstad Azogues. Ved byen C. er der merkelige bygninger fra Inkaernes tid. I omegnen sølv- og guldgruber. </chapter> <chapter name="Canariske Øer"> Canāriske Øer (Islas Canarias), øgruppe paa vestkysten av Afrika, tilhører Spanien, ligger mellem 27° 30′ og 29° 30′n. br. og 18° 17′og 18° 10′v. l. f. Grw. De strækker sig i en 556 km. lang bue, den nærmeste, Fuerteventura, ligger 90 km. og den fjerneste, Palma, 300 km. fjernet fra kysten; de bestaar av fem ubebodde klippeøer: Graciosa, Alegranza, Santa Clara, Lobos, Rocca, og syv større: Hierro el Ferro, Palma, Gomera, Tenerife, Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote. 7 242 km.² med 498 000 indb. (1916). Øerne hæver sig steilt op fra havet, som mellem enkelte øer kan være indtil 1 000 m. dypt. De som ligger vest for 15° (Gran Canaria, Tenerife, Gomera, Palma og Ferro), er av yngre vulkansk oprindelse og naar i Pico de Teyde paa Tenerife 3 730 m. og i Pico de la Cruz paa Palma 2 358 ms høide; de er godt vandet, opfyldt av tæt skog, og i erosionsdalene er vegetationen tropisk yppig og frugtbarheten stor. De østlige øer (Fuerteventura og Lanzarote) er derimot tørre, træløse og dækket av flyvesand; dog er øerne vel skikket for kvægavl. Disse er langt lavere, Fuerteventura naar kun 844 m. og Lanzarote 684 m. Lavaen er for det meste av basaltisk, andesitisk og fonolitisk natur; de veksler med tuflag, som let forvitrer og danner interessante huler. Vulkanske utbrud og jordskjælv er nu blit sjeldnere. — Klimaet er sundt og mildt, aarstemperaturen 22—24° C., og er meget velgjørende for bryst- og nervelidende. Sommer og høst er tør og skyfri, om vinteren falder 500 mm. regn (Tenerife). Før vinterregnen raser ofte de fra Sahara kommende vinde, som bringer tæt taake. — Planteverdenen har en vesteuropæisk og afrikansk karakter; der findes daddelpalmer, kaktuser, laurbærtrær og det karakteristiske dragetræ (dracoena draco),— Dyreverdenen er sterkt europæisk. — Befolkningen bestaar av blandinger av spaniere og de oprindelige beboere, guancher, opblandet med normanniske, flanderske og arabiske elementer. Indbyggerne er ærlige, dygtige og meget gjestfrie; de er katolikker; folkeoplysningen er ringe. Der dyrkes vin, poteter, tobak, korn, sydfrugter og bananer. Cochenilleavlen er i tilbakegang, industrien liten. Handelen er nu betydelig, efterat øerne er blit frihavner, og engelske, tyske, norske, spanske og italienske dampskibe anløper regelmæssig hovedhavnene Las Palmas og Santa Cruz de Tenerife. Her er der norsk konsul og vicekonsul. Mellem øerne er der livlig kystfart. Telegrafkabel fører fra Cadiz og St. Louis. Jernbane forbinder Santa Cruz med Orotava. Foruten garnison findes en milis. Santa Cruz og Las Palmas er fæstninger. — ]