Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531 Cantus—Capo d’Istrias 532
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ry, og en række historiske verker fulgte efter hinanden.
Fra 1836 utgav han sit hovedverk, den mægtige «Storia
universale» i 35 bd., oversat til en række sprog (sterkt
forkortet paa dansk ved Holm og Weilbach, 7 ba.,
1871—78). Emnet er behandlet fra katolsk standpunkt.
Ca′ntus (ital. canto), sang, melodi, hovedmelodien i
den flerstemmige sang. C. firmus, oprindelig
hovedstemmen i den gregorianske kirke- og koralsang, senere
den melodiførende stemme i en kontrapunktistisk formet
komposition i det hele. C. planus, den enstemmige
gregorianske koralsang med like noteværdier.
Canule, se Kanyle.
Canule′jus, Cajus, rom. almuetribun, som 445 f.
Kr. stillet og gjennemførte et lovforslag om at plebeiere
og patriciere kunde indgaa retsgyldige egteskaper.
Canzōne (ital.), en kort melodiøs strofe med el. uten
ord. Diminutiv canzonetta.
Capabla′nca, José Raoul (1888—), cubansk
schakspiller, har i talrike matcher og turneringer git beviser
paa sit grundige og elegante spil; seierherre bl. a. i den
vigtige turnering i St. Sebastian 1911. Verdensmesteren
i schak E. Lasker (s. d.) har (1920) git avkald paa sit
mesterskap til fordel for C.
Cape, eng.; forbjerg, kap.
Cape Breton [keip bretn], ø i Nordamerika ved
indgangen til St. Lorensbugten, skilt fra Nova Scotia ved
6Gut of Canso, 10 400 km.² med 97625 indb. (1901).
Ved bugten Bras d’Or er den delt i to dele, som bare
hænger sammen ved et smalt eid. Øen er bergfuld og
skogrik; i fjeldene findes kul. Der dyrkes havre, byg
og poteter; kvægavl, fiskeri og skogdrift er ogsaa
vigtige. En jernbane gaar gjennem hele øen; stor
traadløs telegrafstation med en rækkevidde av 3 000 sjømil.
— Fra først av fransk blev øen 1758 britisk og i 1820
forenet med Nova Scotia.
Cape Coast Castle [keip-koust-kāsl], Vestafrika, sterkt
befæstet kystby i den britiske koloni Guldkysten med
11364 indb. (1911). C. har livlig handel med det indre,
hvormed telegrafforbindelse. Anlagt av portugiserne,
som opdaget denne kyst 1471, blev C. hollandsk 1641,
men erobredes av England 1664; overtoges først 1844
av den britiske regjering.
Cape Cod [keip kåd], Forenede Stater, staten
Massachusetts, danner nordspidsen av en lang, smal halvø,
som omslutter C. C.-bugten. Fyrtaarn.
Cape Colony [keip kå′ləni], se Kaplandet.
Cape Division [keip divižn], se Kaplandet.
Cape′lla (« Aurigæ), klareste stjerne i stjernebilledet
Auriga (Kusken) paa den nordlige himmel. Størrelse 0.2.
Capélle, Eduard Karl Ernst v. (1855—), t. admiral
og marineminister, f. i Celle, avancerte gjennem graderne
i flaaten, blev direktør for marineministeriets
forvaltningsdepartement 1904 og viceadmiral 1909; adledes
1912. Han gjaldt for v. Tirpitz høire haand, men
traadte som admiral utenfor tjeneste, kort før
spørsmaalet om den uindskrænkede u-baatskrig mars 1916
styrtet denne. Han utnævntes derefter selv til
marineminister og gjennemførte fra okt. s. a.
krydser-u-baatkrigen og fra febr. 1917 den uindskrænkede u-baatkrig.
Ansvaret for det mangelfulde antal u-baater har han
siden søkt at velte over paa hærledelsen. Han gik av
okt. 1917 efter uroligheterne paa flaaten, for hvilke han
i en ubehændig tale i riksdagen 9 okt. gav de ledende
uavhængige socialister skylden, uten at regjeringen vovet
at skride ind mot disse.
Cape′lle, Jan van de, se Cappelle.
Capellen, Georg (1869—), t. musikteoretiker, som
gjennem forskjellige skrifter har virket for en reform av
harmonilæren. Et av hans skrifter «Die Freiheit od.
Unfreiheit der Töne» indeholder interessante Grieg-analyser.
Cape Nome [keip noum], forbjerg paa vestkysten av
Alaska, litt syd for Beringstrædet. I nærheten et i 1898
opdaget gulddistrikt. j
Capet [kapæ′], Hugo, se Hugo Capet og
Kapetingerne.
Capetinger, se Kapetingerne.
Cape Town [keip taun], Kapstaden (s. d.).
Cap Haïti, by i republikken Haiti, paa øen Haitis
nordkyst, kanske 15 000 indb. Stor utførsel av kaffe.
Anlagdes i 1670, var hovedstad i en fransk koloni, men
blev forlatt av franskmændene i 1803. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
Capīo brukes i romerretten i enkelte forbindelser for
at betegne visse erhvervsmaater, saaledes usu c. (hævd),
mortis causa c. (dødsgaver og ydelser til nogen, som
ikke opfattedes som arving eller legatar), pignoris c.,
en slags eksekution i visse tilfælde.
Capistrānus, Johannes (1388—1456), ital. munk
og prædikant, traadte 1416 ind i et franciskanerkloster
av den strenge observans og vandt snart navn som en
mægtig prædikant og streng asket. Gjentagende
anvendte kirken ham som inkvisitor bl. a. overfor jøderne
og senere hussiterne. 1456 deltok han i det ungarske
korstog, som tvang Muhammed II til at hæve
beleiringen av Belgrad. 1690 blev han kanonisert.
Capitāno (ital.), kaptein, staaende figur i den ital.
maskekomedie, en storpralende, løgnagtig og feig soldat.
— Capitani, flert. av ovenst., het i middelalderen de
ital. biskopers høiere lensmænd.
Ca′pite ce′nsi (lat. «de kun efter hode(r) paa
censuslisten opførte») kaldtes de romerske borgere hvis
formue var ubetydelig; de betalte ikke skat og gjorde til
Marius’ tid ikke krigstjeneste.
Ca′pitis deminūtio betegner i romerretten
tilintetgjørelse el. ændring av en romers retslige personlighet
(caput). Man sondrer mellem c. d. maxima, som
stillet vedkommende utenfor samfundet og indtraadte
naar en romersk borger mistet friheten, f. eks. ved at
bli slave eller krigsfange, c. d. media eller magna,
tap av de statsborgerlige rettigheter, f. eks. paa grund
av deportation eller utvandring, og c. d. minima, tap
av ens stilling som medlem av en familie, f. eks. ved
døtres giftermaal, ved adoption og mancipation.
Capitolīnus mons, en av Roms syv høie med
Kapitolium (s. d.).
Capi′tulum (anat.), litet ledhode.
Cāpo (ital.), eg. hode, begyndelsen av et musikstykke.
Da c. betegner at stykket skal gjentages til det med
fine (ende) betegnede sted.
Capo di Monte, ital. porselænsfabrik ved Neapel,
grundlagt 1736; 1759 flyttet til Neapel; nedlagt 1821.
Kunstig porselæn (pâte tendre). Eiendommelig
dekoration med motiver fra havets verden: muslinger,
nereideoptog o. s. v. Merke: kronet N (d. e. Neapel) og fra
ca. 1780 R. F. (d. e. Rex Ferdinandus). Eftergjøres
meget.
Capodi′stria, by i Istrien, paa en liten ø i
Adriaterhavet, 12 km. syd for Triest, 12000 indb. (1910), mest
italienere. Byen, som er forbundet med fastlandet ved
en bro, har store saltverker, en god havn og livlig
handel. Tilhørte Venedig i aarene 1278—1797 og var
da hovedstad i det venetianske Istrien.
Capo d’I′strias, Johannes Antonio, greve (1776
—1831), græ. statsmand, minister i republikken de
Joniske Øer 1803—07, gik i russisk tjeneste og deltok som
diplomat i Wienerkongressen 1815. C. kom i stor gunst
hos Alexander I og var hans utenriksminister 1816—22;
men arbeidet dog samtidig ivrig for sit folks vel. 1827
—31 præsident i Grækenland, styrte kraftig og
enevældig for at faa ordnet forvaltningen, men hans russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
