Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Caponnière—Caprificus
534
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
sympatier gjorde ham forhatt; en opstand utbrøt, og
han blev myrdet.
Caponnière [kapånjǣ′r], en muret, kasematteret,
eventuelt pansret bygning som er sikret mot enhver
slags artilleriild, og som anlægges i fæstningsgraven
saaledes at denne kan bestrykes paa langs.
Caporal [kapårál] (fr.), korporal. Le petit c., den
lille korporal, soldaternes kjælenavn paa Napoleon. C.
kaldes ogsaa i Frankrike en meget sterk røketobak.
Capo-ta′sto (ital.), en metalklods til at sætte over
strengene paa guitaren for at forhøie tonearten.
Capoverdiske Øer, se Kapverdiske Øer.
Ca′pparis, se Kapersfamilien.
Cappelen, Von, n. slegt som fra Nordtyskland ved
midten av det 17 aarh. kom til Bragernes, hvor slegten
som formaaende handelsmænd bodde i flere generationer.
En søn av den
indvandrede bosatte sig
i Skien, i hvis
omegn denne gren av
slegten snart
erhvervet vidtstrakte
skogeiendomme. I 1835
erhvervet Diderik
von C. (1795—1866),
søn av nedenn. D. v.
C., Holdenel. Ulefoss
jernverk, somnueies
av hans sønnesøn,
kammerherre
Dideri«k C. (1856—).
[Litt.: E. A. Thomle,
«Familien v. C.»,
Kra. 1896.]
Cappelen,
Christian (1845—1916),
n. musiker,
utdannet i Leipzig, ′d
mange aar organist
i Drammen, av hvis
musikliv han har
indlagt sig store
fortjenester, senere
organist ved Vor
Frelsers kirke i Kra. og lærer ved det praktisk-teologiske
seminar. Han var Norges fornemste orgelspiller efter
Lindeman, og hans kompositioner, sange, pianostykker,
orgelpræludier, to store kantater m. v., er vakre og
smakfulde.
Cappelen, Diderik v. (1761—1828), kjøbmand i
Skien, eier av Gimsø kloster, borgerrepræsentant, møtte
som repræsentant for Skien paa riksforsamlingen paa
Eidsvold, var under krigen et virksomt medlem av amtets
provideringskommission.
Cappelen, Herman August (1827—52), n.
landskapsmaler, f. i Skien. Elev av Schirmer og Gude i
Düsseldorf. Utpræget romantiker. Malte især øde
skogtrakter (mest fra Telemarken) i patetisk tungsindig
stemning, med bred pensel og av koloristisk virkning. Tre
karakteristiske hovedverker fra hans sidste leveaar i
Kunstmuseet i Kra.: «Skogtjern fra Nedre Telemarken»,
«Fos i Nedre Telemarken», «Utdøende urskog», desuten
en stor samling friske naturstudier og tegninger. [Litt.:
Rolf Thommessen, «C. og hans samtid», Kra. 1906.]
Cappelen, Jørgen Wright (1805—78), n.
bokhandler, f. i Porsgrund. C. oprettet 1829 i Kra. en
bokhandel, som snart blev en av de første i landet. Hans
forlagsbokhandel omfattet især religiøse bøker og
skolebøker. C. var en av stifterne av den «Norske
Bokhandlerforening». Ved hans død blev firmaet overtat
H. A. Cappelen: Fos i Nedre Telemarken.
av hans søn Jørgen Wright C. (1857—), som frem
deles er dets indehaver.
Cappe′lle, Jan van de (1625—79), holl. maler. Elev
av Simon de Vlieger. Væsentlig marine- og
vinterlandskaper. Mesterlig skildrer av stille havn- og
strandpartier i dæmpet tone med høi, skyrik himmel.
Cappe′llo, Bianca (1548—87), en venetianerinde av
fornem æt, som 1563 flygtet med en florentinsk
handelsmand, Pietro Buonaventuri. Sterkt forfulgt fandt parret
fristed i Firenze, hvor de giftet sig. Francesco av Medici,
som blev heftig forelsket i C., tok hende med mandens
samtykke til elskerinde. 1572 blev Buonaventuri myrdet,
og da Francesco, som 1574 blev storhertug, var blit
enkemand, egtet han hemmelig C. 1578. Det følgende
aar holdtes bryllupet offentlig, og C., som nu forsonedes
med sin slegt, hædredes av sin fødeby som «republikkens
datter»2. Da C. og
hendes mand døde
pludselig efter et
forsoningsmøte med
den eventuelle
tronarving, kardinal
Fernando, vandt rygtet
om giftmord indpas,
en beskyldning som
sikkert savner
hjemmel.
Capra, se Gjeter.
Caprara,
Giambattista (1733—
1810), ital. kardinal
og diplomat,
avverget 1785 et brud
mellem Josef II og
paven, blev 1792
kardinal og forestod
1801 ordningen av
de franske
kirkeforhold efter
konkordatet, et hverv han
løste baade til
pavens og Bonapartes
tilfredshet. Han var
nær knyttet til
denne, bevæget paven til at drage til kroningen i Paris
og blev selv av keiseren gjort til erkebiskop i Milano.
Caprēra, Isola di, Italien, ø i Middelhavet, øst for
nordspidsen av Sardinien, 15.7 km.²med 100 indb. (1901).
Her bodde Garibaldi fra 1854, her døde han 1882, og
her er han begravet.
Cāpri, Italien, ø i Middelhavet, ved den sydlige
indgang til bugten ved Neapel, 10.4 km. med 6 800 indb.
(1911). Kysten er brat og temmelig utilgjængelig; det
indre stiger i Monte Solaro til 585 m. o. h. Ved kysten
er der flere huler, av hvilke den mest kjendte er den
Blaa Grotte (s. d.). Klimaet er mildt og sundt, og øen
besøkes derfor av en mængde fremmede. Der dyrkes
vin, oliven og sydfrugter, og desuten fanges der vagtler
og fisk. Der er to byer, C. i øst, med landingspladsen
Marina, og Anacapri i det indre, næsten 300 m. o. h.
Der findes en mængde ruiner fra romertiden, da flere
av keiserne, særlig Tiberius, opholdt sig meget her.
Tiberius skal ha opført 12 paladser paa øen. —
Dampskibsforbindelse med Neapel.
Capriccio [kapri′ttšå] (ital.), et musikstykke i fri
form. A c«. (capriccioso [kaprittšå′sã]), med lune,
omtrent d. s. s. scherzo.
Capricornus, stjernebilledet Stenbukken (s. d.).
Caprifīcus, det vilde fikentræ, se Fikentræ
Kaprifikation.
g
og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
