Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cardi - Cardia - Cardiaca - Cardiff - Cardigan, James Thomas Brudenell - Cardigan - Cardium - Cardon - Cardona - Carducci, Giosuè - Carducho, 1. Bartolommeo - Carducho, 2. Vicente - Carduus - Carenage - Carex - Carey, Henry - Carey, Henry Charles - Carey, William - Cargo - Carica papaya - Caries
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Cardi—Caries
540
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cardi, Lodovico, se Cigoli.
Ca′rdia, mavemunden, se Mave.
Cardi′aca, hjertestyrkende midler, f. eks. spiritus og
æter, jfr. Analeptica.
Cardiff [ḱədif], Wales, by i Glamorganshire ved
nordkysten av Bristolkanalen, 182 250 indb. (1911). C.
ligger i et vældig kuldistrikt og er Englands (og verdens)
største kulutførselshavn; i 1913 utførtes 20 mill. ton
(d. e. 1/s av hele utførselen fra de Britiske Øer) til en
værdi av omkr. 300 mill. kr. Byens havn er av uhyre
utstrækning, og desuten anlægges der stadig utenfor
byen dokker som staar i forbindelse med den. Regnet
efter skibstrafikken i havnen var C. i 1913 nr. 7 av
alle verdens sjøbyer og nr. 3 av de britiske; i 1913 var
tonnagen av den utenrikske skibsfart (ankomne og
avgaaede skibe) 18 mill. ton. Norske skibe har her et
vigtig fragtmarked; av de i 1912 til C. (med de til
konsulatdistriktet hørende havnebyer Penarth og Barry)
fra utlandet ankomne 4 678 skibe, 6 681 491 ton netto
kom 754 skibe, 658 987 reg.-ton under norsk flag. C.
har et universitet, kunstskole, museum etc. Norsk
utsendt konsul under generalkonsulatet i London. Norsk
sjømandskirke.
Cardigan [ḱədigən], James Thomas Brudenell,
jarl av (1797—1868), eng. general, førte det mislykkede
angrep av det engelske lette rytteri ved Balaklava 1854,
hvilket almindelig kaldes «dødsridtetə». Blev senere
generalinspektør for kavaleriet.
Cardigan [k′ədigən], Wales, grevskap paa vestkysten,
1 794 km.′ med 53 700 indb. (1917). C. er opfyldt av
fjelde av en høide indtil 750 m. og er et fattig
landskap. Hovedstaden C. ligger et stykke fra mundingen
av elven Teifi og har 3600 indb. Maskinfabrikker,
teglverk, fiskeri. I nærheten ruiner av et gammelt
kloster og et slot.
Ca′rdium, se Hjertemuslinger.
Cardon (cynara cardunculus, var. altilis), en fra
Middelhavslandene stammende art av de kurvblomstredes
familie, hvis blekede blade, især de tykke bladribber,
brukes som grønsaker. C. er en meget gammel
kulturplante, som dyrkedes allerede av romerne.
Cardōna, Spanien, gammel by i prov. Barcelona, 75
km. nordvest for Barcelona, 4 000 indb. Er berømt ved
et 80 m. høit fjeld av rent stensakt, anslaat til at
indeholde 300 mill. m.3
Carducci [-dúttši], Giosuè (1836—1907), ital. digter,
studerte ved universitetet i Pisa og blev i 1860 professor
i litteratur ved universitetet i Bologna, er den nyere tids
betydeligste italienske digter, sund, kraftig og original,
enkel og klassisk i sin form, med en dyp kjærlighet til
naturen og en kraftig
realisme. Sine første digte,
«Rime», utgav han under
navnet Enotrio Romano,
likeledes sin merkelige
hymne «Inno a Satana»
(1865), i hvilken han
hævder fornuftens og naturens
oprørsaand som den
drivende kraft i
menneskelivet og verdenshistorien.
I sine «Odi barbare» som,
utkom i 1877, fornyer han
de Horatsiske versemaal.
C. var desuten en
betydelig italiensk filolog og
litteraturhistoriker, utgav en
række studier og
avhandlinger om ældre italienske
digtere, kommenterte
dis-Giosuè Carducci.
ses verker, saaledes Petrarcas, og utgav dem paany. I
1850 utgav han den litterære revy «Il Poliziano», som
førte en kort, men glimrende, tilværelse. C. utmerkedes
av det italienske parlament med en aarlig
nationalbelønning paa 12 000 lire og fik i 1906 den litterære
Nobelpris. C. er blit karakterisert som det ordnende geni
i Italiens poesi- og aandsliv. Han var ingen nyskaper,
men han smeltet sammen det som fandtes før. [Litt.:
H. E. Kinck, «Gammel jord», 1907, optrykt i
«Stammens røst», 1919.)]
Carducho (Carducci). 1. Bartolommeo c. (1560
—1608), ital. maler. Utdannet i Rom under F. Zuccaro,
med hvem han drog til Spanien, hvor han blev
hofmaler og grundet en talrik skole. Hans hovedbilleder
i Prado i Madrid. — 2. Vicente C. (1578—1638), ital.
maler, bror av foreg. Fulgte sin bror til Spanien, hvor
han efter dennes død blev hofmaler. Billeder av ham
i Prado.
Ca′rduus, slegt av de kurvblomstrede, tornede urter
med vinget stængel og finnede blade og som oftest røde
blomster. Herhen den paa dyrkede steder almindelige
krusetistel (c. crispus), hvis blade er hvitfiltede paa
undersiden, desuten den sterkt pigget tornede c.
acanthoides og en art med store, nikkende, gjerne enlige kurver,
c. nutans. Begge de sidste er dog meget sjeldne i Norge.
Carenage [karnā́ž], se Port Castries.
Cārex, se Star.
Carey [kǽri], Henry (omtr. 1690—1743), eng. digter
og komponist, særlig bekjendt ved en samling ballader,
og muligens melodien til «God save the king», som dog
ogsaa tillægges andre som John Bull, Purcell, Lully.
Carey [kǽri], Henry Charles (1793—1879), amer.
økonomisk forfatter. C. trak sig 1835 tilbake fra en
med stort utbytte dreven bokhandel og levet resten av
sine dage for socialvidenskabelige studier og
forfatterskap. Hans mest bekjendte verker er «Principles of
political economy» (1837—40), «The past, the present,
and the future» (1848) og «Principles of social science»
(1858—59). C. er dilettant; hans viden er mangelfuld,
hans slutninger ofte forhastet eller slet begrundet; men
hans opfatning er selvstændig og interessant. For C.
er arbeidet værdiens eneste maalestok; han bekjæmper
Ricardos pessimistiske jordrenteteori, og likeoverfor
Malthus gjør han gjældende at næringsmidlernes mængde
tiltar sterkere end befolkningen, hvorfor frygten for
overbefolkning og hungersnød er en ørkesløs ond drøm. Av
uvilje mot England var han ivrig agitator for
beskyttelsessystemet og kom som saadan til at øve en
betydningsfuld indflydelse paa Amerikas toldpolitik.
Carey [kǽri], William (1761—1834), eng. missionær
og indolog og den egentlige grundlægger av det 19 aarh.s
missionsvirksomhet. Var oprindelig skomaker, men
studerte i sin fritid og lærte paa egen haand flere
fremmede sprog. Han blev baptistprest, virket ivrig for at
faa begyndt missionsarbeide blandt hedningerne og reiste
1793 som missionær til Indien. Her vandt han ved sit
sprogtalent grundig indsigt i mange nyindiske sprog og
i sanskrit. C. oversatte Bibelen paa 7 indiske sprog
og det nye testamente paa 21, utgav grammatikker og
ordbøker samt forskjellige sanskrittekster.
’Ca′rgo (sp.). 1. Ladning, skibsladning. — 2. Fortegnelse
over ladningen. Cargador (sp.), cargadør, en
funktionær som følger med et skib for at føre tilsyn med
ladningen under reisen samt for at sælge den paa
bestemmelsesstedet, undertiden ogsaa for at indkjøpe
returladning. Ved større utskibninger medfulgte undertiden
over- og undercargadør (super-c. og under-c.).
Cārica papaya, se Melontræ.
Caries. 1. Kronisk benbetændelse, se
Benbetændelse. — 2. Tandsygdom, se under Tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
