537 Caravaggio—Cárdenas 538 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Caravaggio"> Caravaggio [karava′ddžå], Michelangelo Amerighi el. Merisi da, kaldt C. efter byen av samme navn (ca. 1569—1609), ital. maler av den romerske skole. Virksom i Milano (før 1592), især i Rom (1592—1606), derpaa i Neapel, Malta og Sicilien. En søn av folket, en vild og raa natur blev C. grundlæggeren av det 16 aarh.s naturalisme i Rom, Neapel og paa Sicilien og frelste herved den italienske malerkunst fra at gaa tilgrunde i manierisme. I sin forkjærlighet for det lidenskabelige, for det hverdagslige og vulgære blir denne retning i sin behandling av bibelske emner undertiden av kraftig virkning («Gravlægningen» i Vatikanet), oftere frastøtende brutal. Heldigere er den ved behandlingen av samtidige genremotiver («Lutspillersken», Gall. Lichtenstein i Wien), som den med forkjærlighet vælger fra gate- og soldaterlivet («Falskspillerne» i Dresden og Palazzo Sciarra i Rom). C.s tidlige billeder viser gjenskin av den gyldne venetianske tone, hans senere har derimot de karakteristiske grelle lysvirkninger med sterkt belyste partier og sorte skygger. Dette ugjennemsigtige «kjelderlys» er vidt forskjellig fra Rembrandts clair-obscur, som skyldes varmt solskin eller er fyldt av gyldne reflekser med rike skalaer av farvetoner. C.s clair-obscur « er som hans billeder uten poesi; den forhøier deres grelle og uhyggelige virkning. </chapter> <chapter name="Caravaggio"> Caravaggio [è r—- æa′ džá], ltalien, by i prov. Bergamo. 35 km. øst for Milano, 10 000 indb. (1911). Fabrikation av silke og hatter. Valfartskirke. </chapter> <chapter name="Caravarre"> Caravarre, et av de høieste fjelde i det indre av Finmarken, 881 m. Ligger i Kautokeino nnerred omtrent midtveis mellem bunden av Altenfjorden og grænsen mot Finland. </chapter> <chapter name="Caravellas"> Caravellas [-éljas], Sydamerika, by i Brasilien, stat Bahia, 8 km. ovenfor mundingen av elven C. Udmerket havn, livlig utførsel av kaffe, kokosnøtter og fisk. </chapter> <chapter name="Carballo"> Carballo [-áljå], Spanien, by i prov. Coruna, 30 km. sydvest for byen La Coruna, 13 000 indb. (1900). Varme kilder. </chapter> <chapter name="Carbonari"> Carbonāri (d. e. kulsviere), et hemmelig politisk samfund i Syditalien, dannet 1808—10 mot franskmændene, efter 1814 rettet mot Østerrike og kjæmpende for Italiens enhet og frihet. 1820—21 forsøktes et oprør i Neapel, men det blev slaat ned. C. var utbredt over hele Italien og støttedes av de dannede klasser. Medlemmerne var delt i klasser og maatte lystre blindt. En mængde ceremonier, mystik og uklarhet kjendetegnet dette frimurerselskap, hvis indretninger bar navne fra kulsviersproget; men trods alt fantasteri bidrog c. dog i høi grad til at vække frihetssansen og fædrelandskjærligheten. De italienske c., som styrtes av et øverste hemmelig raad, stod en tid i forbindelse med de franske, som var dannet efter deres forbillede, men snart skiltes deres veier, og hver gren fulgte sine maal. </chapter> <chapter name="Carbondale"> Carbondale [ḱəbəndeil], navn paa flere byer i de Forenede Stater. Den største er C. i Pennsylvania, 17 040 indb. (1910). I omegnen store stenkulgruber. M. A. Caravaggio: Falskspillerne. </chapter> <chapter name="Carborundum"> Carboru′ndum, siliciumkarbid, faaes ved at gløde en blanding av koks og sand i den elektriske smelteovn (SiO2 + 3C SiC + 2CO). Det danner blaalige og graagrønlige krystaller, haardhet 9.5, benyttes mere og mere istedenfor smergel som slipepulver, til c.-stener og -papir. </chapter> <chapter name="Carbunculus"> Carbu′nculus, se Brandbyld. </chapter> <chapter name="Carcagente"> Carcagente [-kénte], Spanien, by i prov. Valencia, paa en frugtbar slette omkr. elven Jucar, 40 km. syd for byen Valencia. 12262 indb. (1900). Dyrker appelsiner, silke og ris. I omegnen palmeplantninger. </chapter> <chapter name="Carcano"> Ca′rcano, Giulio (1812—84), ital. digter, skapte i Italien familieromanen ved sin fortælling «Angiola Maria», som utkom 1839, og som fulgtes av «Racconti semplici» og romanen «Damiano». Har ogsaa skrevet lyriske digte. Efter opstanden i 1848 maatte C. flygte tilbake og blev professor ved akademiet for de skjønne kunster i Milano og senator. Blandt hans andre arbeider kan merkes hans oversættelse avShakespeares dramaer. </chapter> <chapter name="Carcassonne"> Carcassonne[-så′n], Frankrike, hovedstad i depart. Aude, ved Canaldu-midi og elven Aude, 831 000 indb. (1911). Byen deles av elven i en gammel, middelalderlig del, trang og mørk, omsluttet av mure med mange taarne, og en ny del med boulevarder og brede gater. I den gamle by kirken St. Nazaire (fra det 11 aarh.), i den nye domkirken St. Michel. Tøifabrikation, vin- og kornhandel. Biskopsæte. C. er romernes Carcaso og var alt paa Cæsars tid en vigtig by. </chapter> <chapter name="Carcassonnes"> Carcassonnes [-så′n] er navnet paa forskjellige fine, især lyse klædessorter fra byen Carcassonne. </chapter> <chapter name="Carcer"> Ca′rcer (lat.), fængsel, især skole- og undervisningsfængsel, hvor tidligere grovere forseelser mot ordensreglerne avsonedes. Carcerarius, slutter. </chapter> <chapter name="Carcharius"> Carcharius, se Blaahai. </chapter> <chapter name="Carcinus"> Ca′rcinus, se Krabber. </chapter> <chapter name="Cardamine"> Cardāmine, se Springklap. </chapter> <chapter name="Cardano"> Cardāno, Hieronimo (1501—76), ital. matematiker og læge, virket dels som professor i medicin, dels som professor i matematik i forskjellige italienske byer til 1570; de sidste aar levet han i Rom av en pension fra paven. I matematikken er han mest kjendt ved den «cardanske formel» 1545 til løsning av tredje grads ligninger, men som først er fundet av S. Ferro og derpaa av Tartaglia. </chapter> <chapter name="Cardanske formel"> Cardanske formel, se Cardano, H. </chapter> <chapter name="Cardanske ophængning"> Cardānske ophængning, en av Cardano opfunden maate at ophænge et legeme paa, saaledes at visse bevægelser undgaaes; anvendes især tilsjøs ved kompasser, lamper, barometre o. 1l. Legemet er ophængt ved en vandret akse, som bæres av en ring; denne ring kan atter dreie sig om en anden vandret akse anbragt i ret vinkel med den første. </chapter> <chapter name="Cárdenas"> Cárdenas, havnebypaa nordkysten av Cuba, 120km.ø. f. Havana, 32513 indb. (1916). Stor utførsel av sukker; tobak, lær. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana. til Schweiz, men kom senere