Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Caravaggio—Cárdenas
538
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Caravaggio [karava′ddžå], Michelangelo
Amerighi el. Merisi da, kaldt C. efter byen av samme
navn (ca. 1569—1609), ital. maler av den romerske skole.
Virksom i Milano (før 1592), især i Rom (1592—1606),
derpaa i Neapel, Malta og Sicilien. En søn av folket,
en vild og raa natur blev C. grundlæggeren av det 16
aarh.s naturalisme i Rom, Neapel og paa Sicilien og
frelste herved den italienske malerkunst fra at gaa
tilgrunde i manierisme. I sin forkjærlighet for det
lidenskabelige, for det hverdagslige og vulgære blir denne
retning i sin behandling av bibelske emner undertiden
av kraftig virkning («Gravlægningen» i Vatikanet), oftere
frastøtende brutal. Heldigere er den ved behandlingen
av samtidige genremotiver («Lutspillersken», Gall.
Lichtenstein i Wien), som den med forkjærlighet vælger fra
gate- og soldaterlivet («Falskspillerne» i Dresden og
Palazzo Sciarra i Rom). C.s tidlige billeder viser gjenskin
av den gyldne
venetianske tone, hans senere
har derimot de
karakteristiske grelle
lysvirkninger med sterkt
belyste partier og sorte
skygger. Dette
ugjennemsigtige «kjelderlys»
er vidt forskjellig fra
Rembrandts
clair-obscur, som skyldes varmt
solskin eller er fyldt av
gyldne reflekser med
rike skalaer av
farvetoner. C.s clair-obscur «
er som hans billeder
uten poesi; den
forhøier deres grelle og
uhyggelige virkning.
Caravaggio [è r—-
æa′ džá], ltalien, by i
prov. Bergamo. 35 km.
øst for Milano, 10 000
indb. (1911).
Fabrikation av silke og hatter. Valfartskirke.
Caravarre, et av de høieste fjelde i det indre av
Finmarken, 881 m. Ligger i Kautokeino nnerred omtrent
midtveis mellem bunden av Altenfjorden og grænsen
mot Finland.
Caravellas [-éljas], Sydamerika, by i Brasilien, stat
Bahia, 8 km. ovenfor mundingen av elven C. Udmerket
havn, livlig utførsel av kaffe, kokosnøtter og fisk.
Carballo [-áljå], Spanien, by i prov. Coruna, 30 km.
sydvest for byen La Coruna, 13 000 indb. (1900). Varme
kilder.
Carbonāri (d. e. kulsviere), et hemmelig politisk
samfund i Syditalien, dannet 1808—10 mot
franskmændene, efter 1814 rettet mot Østerrike og kjæmpende for
Italiens enhet og frihet. 1820—21 forsøktes et oprør
i Neapel, men det blev slaat ned. C. var utbredt over
hele Italien og støttedes av de dannede klasser.
Medlemmerne var delt i klasser og maatte lystre blindt. En
mængde ceremonier, mystik og uklarhet kjendetegnet
dette frimurerselskap, hvis indretninger bar navne fra
kulsviersproget; men trods alt fantasteri bidrog c. dog
i høi grad til at vække frihetssansen og
fædrelandskjærligheten. De italienske c., som styrtes av et øverste
hemmelig raad, stod en tid i forbindelse med de franske,
som var dannet efter deres forbillede, men snart skiltes
deres veier, og hver gren fulgte sine maal.
Carbondale [ḱəbəndeil], navn paa flere byer i de
Forenede Stater. Den største er C. i Pennsylvania,
17 040 indb. (1910). I omegnen store stenkulgruber.
M. A. Caravaggio: Falskspillerne.
Carboru′ndum, siliciumkarbid, faaes ved at
gløde en blanding av koks og sand i den elektriske
smelteovn (SiO2 + 3C SiC + 2CO). Det danner
blaalige og graagrønlige krystaller, haardhet 9.5, benyttes
mere og mere istedenfor smergel som slipepulver, til
c.-stener og -papir.
Carbu′nculus, se Brandbyld.
Carcagente [-kénte], Spanien, by i prov. Valencia,
paa en frugtbar slette omkr. elven Jucar, 40 km. syd
for byen Valencia. 12262 indb. (1900). Dyrker
appelsiner, silke og ris. I omegnen palmeplantninger.
Ca′rcano, Giulio (1812—84), ital. digter, skapte i
Italien familieromanen ved sin fortælling «Angiola
Maria», som utkom 1839, og som fulgtes av «Racconti
semplici» og romanen «Damiano». Har ogsaa skrevet
lyriske digte. Efter opstanden i 1848 maatte C. flygte
tilbake og blev professor
ved akademiet for de
skjønne kunster i
Milano og senator. Blandt
hans andre arbeider
kan merkes hans
oversættelse avShakespeares
dramaer.
Carcassonne[-så′n],
Frankrike, hovedstad i
depart. Aude, ved
Canaldu-midi og elven Aude,
831 000 indb. (1911).
Byen deles av elven i
en gammel,
middelalderlig del, trang og
mørk, omsluttet av
mure med mange
taarne, og en ny del med
boulevarder og brede
gater. I den gamle by
kirken St. Nazaire (fra
det 11 aarh.), i den nye
domkirken St. Michel.
Tøifabrikation, vin- og
kornhandel. Biskopsæte. C. er romernes Carcaso
og var alt paa Cæsars tid en vigtig by.
Carcassonnes [-så′n] er navnet paa forskjellige fine,
især lyse klædessorter fra byen Carcassonne.
Ca′rcer (lat.), fængsel, især skole- og
undervisningsfængsel, hvor tidligere grovere forseelser mot
ordensreglerne avsonedes. Carcerarius, slutter.
Carcharius, se Blaahai.
Ca′rcinus, se Krabber.
Cardāmine, se Springklap.
Cardāno, Hieronimo (1501—76), ital. matematiker
og læge, virket dels som professor i medicin, dels som
professor i matematik i forskjellige italienske byer til
1570; de sidste aar levet han i Rom av en pension fra
paven. I matematikken er han mest kjendt ved den
«cardanske formel» 1545 til løsning av tredje grads
ligninger, men som først er fundet av S. Ferro og derpaa
av Tartaglia.
Cardanske formel, se Cardano, H.
Cardānske ophængning, en av Cardano opfunden
maate at ophænge et legeme paa, saaledes at visse
bevægelser undgaaes; anvendes især tilsjøs ved kompasser,
lamper, barometre o. 1l. Legemet er ophængt ved en
vandret akse, som bæres av en ring; denne ring kan
atter dreie sig om en anden vandret akse anbragt i ret
vinkel med den første.
Cárdenas, havnebypaa nordkysten av Cuba, 120km.ø. f.
Havana, 32513 indb. (1916). Stor utførsel av sukker; tobak,
lær. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Havana.
til Schweiz, men kom senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
