Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
Carlsbergfondet—Carlyle
544
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Av de mangfoldige forbedringer og nye konstruktioner
indenfor bryggeriteknikken som C. har indført, kan
nævnes dampkokning i lukkede cylindriske kjeler,
endvidere anlæg av pneumatisk malteri, indførelse av
rørkjeler, ismaskiner, skiferkar o. s. v., men fremfor alt
indførelsen av den rene gjær. Denne epokegjørende
opfindelse, som skyldes forstanderen for
Carlsberglaboratoriets fysiologiske avdeling, prof., dr. phil. Emil Chr.
Hansen (s. d.), har fuldstændig revolutionert ølteknikken,
gjort det mulig at gjennemføre en sikker og rationel
drift, hvor man tidligere arbeidet i blinde, og været
grundlæggende for den gjæringsfysiologiske videnskap.
Omsætningen var i 1917 525 839 hl.
Carlsbergfondet, oprettet 1876 av kaptein, brygger,
dr. phil. J. C. Jacobsen med et grundfond av 1 mill. kr.,
som giveren 1887 forøket med 1 mill. Efter Jacobsens
død (1887) er C. fra 1 okt. 1888 eier av bryggeriet Gl.
Carlsberg i Valby. C.s indtægter skal anvendes til
driften av Carlsberglaboratoriet (s. d.), samt til at fremme
studiet av naturvidenskaperne, matematik, filosofi,
historie og sprogvidenskap, f. eks. til utgivelse av
videnskabelige verker, til videnskabelige studier og reiser og
understøttelse av «frie videnskapsmænd». C. styres av
en direktion paa fem medlemmer, valgt av det Kgl.
Danske Videnskabernes Selskab blandt dettes egne
medlemmer. Oversigt over de utdelte understøttelser findes
i «J. C. Jacobsen. Et mindeskrift» (1911). C.s formue,
opr. ca. 4 mill. kr., anslaaes nu til ca. 18 mill., hvorav
ca. 6 mill. er anbragt i bryggeriet. — 1902 kom hertil
Ny C., skjænket av Carl Jacobsen, med formaal at virke
i kunstens tjeneste i Danmark.
Carlsberglaboratoriet i Kjøbenhavn er en
videnskabelig institution som blev stiftet 1875 av brygger,
dr. phil. J. C. Jacobsen. Laboratoriets formaal er
gjennem kemiske og gjæringsfysiologiske undersøkelser at
skape et videnskabelig grundlag for
bryggerivirksomheten. Med dette for øie er laboratoriet delt i to
avdelinger, og ved hver av disse arbeider en forstander
og flere assistenter med videnskabelige undersøkelser,
mens laboratoriet normalt ikke har forbindelse med
Carlsberg-bryggeriernes drift. Av forstanderne har de
avdøde prof. Kjeldahl og E. Chr. Hansen opnaadd
verdensberømmelse. Ved Carlsbergfondets stiftelse
stilledes laboratoriet under en av det Kgl. Danske
Videnskabernes Selskab valgt bestyrelse.
Carlsen, Elling (1819—1900), n. ishavsfarer, f. paa
Tromsø, gjorde sin første ishavstur i 1843 og førte senere
fangstfartøi. 1863 utførte
C. den første omseiling
av Spitsbergen, og 1871
fandt han paa Novaja
Semlja levningerne efter
Willem Barents’
ekspedition 1596—97. C. deltok
som islods paa den av
Payer og Weyprecht
ledede polarekspedition 1872
—74, hvorunder Frans
Josefs land opdagedes.
Utgav «Optegnelser fra
den østerriksk-ungarske
polarekspedition» (1875).
Carlson. 1. Fredrik
Ferdinand C. (1811—
87), sv. historiker og
politiker. Efter at ha
været docent i historie i
Upsala blev han 1846
ekstraordinær, 1849—77
ordinær professor i
hi-Elling Carlsen.
storie smst. 1850—66 sat han paa stænderriksdagen og
var 1873—87 medlem av første kammer, hvor hans
arbeidskraft især fandt rik anvendelse i alle spørsmaal vedrørende
undervisningsvæsenet. 1863—70 og 1875—78 var C.
statsraad og chef for ekklesiastikdepartementet. I
statholderstriden tilhørte C. det mindretal som vilde imøtekomme
de norske fordringer. Han var ivrig frihandelsven.
Hans videnskabelige storverk er «Sveriges historia under
konungarna af pfalziska huset» (7 bd., 1855—85).
Medlem av akademiet. 2. Carl Fredrik Ernst C.
(1854—1909), sv. historiker og skolemand, søn av førstn.,
virket som lærer, var 1890—93 professor i Göteborg,
sat 1897—1905 i andet kammer, hvor han fik stor
indflydelse paa den svenske skolereform (1904), og blev
derpaa overdirektør for de svenske «almåänna läroverk».
Han har bl. a. forfattet «Karl XII’s ryska fålttågsplan
1707—09».
Carlsund, Otto Edvard (1809—84), sv. mekaniker,
var 1843—70 leder av Motalas mek. verksted, som under
ham tok et sterkt opsving. Han opfandt den direkte
virkende dampmaskine, konstruerte talrike dampskibe
(ogsaa kanonbaater), broer o. m. a. C. var
riksdagsmand i andet kammer 1870—72 (liberal), i førstekammer
1879—81.
Carlton [kā́əltn], England, by i Nottinghamshire,
5 km. nordøst for byen Nottingham, 15 585 indb. (1911).
Strømpe- og kniplingfabrikker.
Carlyle [kalai′l el. kā′əlail], Thomas (1795—1881),
skotsk folkeopdrager og historiker. C. utgik fra bondeæt;
faren var smaabonde og haandverker, en frikirkelig
religiøs, steil og indesluttet, kraftig personlighet, moren
bløt, gemytfuld, nervøs, hjemmet fattig, behersket av
puritansk strenghet. Arv og paavirkning satte et
uutslettelig præg paa den sære, litet omgjængelige gut, der
som ældste søn blev holdt til boken. Han skulde bli
prest. Men han blev grubler, tviler, tænker; haarde
aandelige kampe bragte ham efter en indre religiøs
krise 1821 til at havne i en positiv, men dogmefri tro
paa en guddommelig verdensorden. 1814—21 førte C.
en timelærers bekymringsfulde tilværelse. Saa
bedredes hans kaar noget, og han kunde studere friere og
begynde at skrive. Han kastet sig over tysk litteratur
og filosofi; det gav hans aand et islæt av mystisk
idealisme. Gjennem en række fortrinlige oversættelser
(1824—27) og en Schiller-biografi (1825) blev han
banebryter for tysk aandsliv i England. 1826 giftet han sig
med den intelligente, forfinede og kritisk overlegne Jane
Welsh. De flyttet til en øde beliggende gaard, hun
eiet; her stængte han sig inde i sin egen tankeverden
og skrev den originale, halvt selvbekjendende,
humoristisk-ironiserende verdensbetragtning «Sartor resartus»
(den lappede lappeskrædder). Boken var færdig 1831,
blev offentliggjort i «Fraser’s Magazine» 1833—34, men
utkom først 1838 som bok. Dens tendens var billedlig
at vise hvorledes samfundsformer, dogmer og meninger
slites ut og maa omsyes som brukte klær. Verket er
blit et av den engelske sprogverdens mest læste. 1834
flyttet C. til London, hvor han blev boende for resten
av livet. Efter omfattende forstudier utgav han 1837
«The French revolution», en malerisk levende og
storslaat, men i høi grad personlig farvet skildring av den
store revolution, fuld av dyp psykologi og rammende,
historisk karakteristik. Med ett slag var C. hermed en
berømthet, og han kunde for alvor faa sin samtid i tale.
Han hadde set sig arg paa den økonomiske liberalisme
med dens hensynsløse utnytten av arbeiderbefolkningen
og dens mammonstrældom. Med flammende
veltalenhet holder han opgjøret i de socialpolitiske skrifter
«Chartism» (1839) og «Past and present» (1843), hvis
indignation bidrog til at fremskynde reformer i eng,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
