545 Carmagnola—Carnac S51 — » Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. socialpolitik.. Samtidig fremhæver han den store personlighets avgjørende historiske betydning i «Heroes, heroworship, and the heroic in history» (1841) og belægger sin opfatning med et i stor stil gjennemført eksempel i «Oliver Cromwell’s letters and speeches» (2 bd. 1845), som virket som en æresopreisning for den litet forstaaede protektor. Efter endnu engang at ha rusket op i samvittigheterne ved de bitre «Latter-day pamphlets» (1850), som ubønhørlig bryter staven over Manchester-opfatningens la-skure-system, slaar han sig til ro med forarbeiderne til sit mest omfangsrike verk, «The history of Friedrich II» (6 bd. 1858—65), litt ujevnt, men med mange livfulde karakterskildringer og merkelig anskuelige slagbilleder. 1865 blev C. paa høiden av sit ry æresdoktor ved Edinburghs universitet. 1870 utgav han sine samlede skrifter i 34 bd. (folkeutg. 1872 i 37 bd.). Hans sidste arbeide var avhandlingen «Early kings of Norway» (1875). I sit livs aften nedskrev han sine fængslende erindringer, «Reminiscences», som utkom posthumt 1881. — C. er et av de sterkest særprægede karakterfysiognomier i moderne litteratur. Hans indflydelse var i samtiden vældig, avtok endel efter offentligg jørelsen av hans hustrus efterlatte breve og optegnelser, som avslørte den mot hjemmet vendte side av hans særhet og ubevisste mangel paa personlig elskværdighet i huslig omgang, men den er atter i stigende. Han blev halvhetens, principløshetens og hykleriets tugtemester; for ham blev det et kald at egge til selvtænkning og maalbevissthet, at vække viljekraften, anspore til etisk idealisme. Alt skulde tjene moralske principper; kunsten for dens egen skyld var ham en vederstyggelighet. Han var en religiøs fritænker, en prædikant utenfor kirken, like brændende av hat til gold ateisme og geistlig skinvæsen. I politikken gaar hans haan like meget ut over konservative og radikale. Hans forkyndelses krav er: Sanddruhet, retfærdighet, pligtopfyldelse, disciplin. Ved sin hævden av personlighetens betydning er han individualist, men han betoner samtidig sterkt den Thomas Carlyle. (Efter maleri av E. Hader.) «To mennesker» (1915), som begge behandler forholdet til hustruen. Dette er ogsaa skildret i J. Kure, «T. C. og hans hustru» (Kbh. 1912). Sidstnævnte forfatter har ogsaa i «Tro og arbeide» git en fremstilling av C.s tanker. C.s hovedverker foreligger i norsk, dansk og svensk overs.] </chapter> <chapter name="Carmagnola"> Carmagnola [-añå′la], Francesco di Bartolommeo Bussone (d. 1432), ital. feltherre, bondesøn fra C. ved Saluzzo. 1412 i hertug Filip Maria Visconti av Milanos tjeneste, hvor han kjæmpet glimrende og erobret en række byer. Til løn fik C. en uegte datter av hertugen tilegte, men senere fortrængte misundere ham av hertugens gunst. Fornærmet drog C. til Venedig og anførte dettes hær mot Milano, i begyndelsen med held, men senere temmelig slapt. Mistænkt for forræderi og pint til tilstaaelse blev C. henrettet. </chapter> <chapter name="Carmagnola"> Carmagnola [-añå′la], Italien, by i Piemont, 25 km. ret syd for Torino, 12250 indb. (1910). Silkeindustri. </chapter> <chapter name="Carmagnole"> Carmagnole [- añå′l], under den franske revolution navnet paa: 1. en republikansk sang og dans, som skal være opstaat ved indtagelsen av byen Carmagnola i Piemont 1792 (omkvæd: «Dansons la Carmagnole! Vive le son du canon!»). — 2. En kort trøie i revolutionstiden. — 3. De ivrigste jakobinere, fordi de gik med dette folkelige klædningsstykke. </chapter> <chapter name="Carmarthen"> Carmarthen [kamā́əpər:], Wales. 1. Grevskap i syd paa nordkysten av Bristolkanalen, 2382 km.2 med 167 000 indb. (1917). Et bakket land, gjennemskaaret av elven Towys store dal. Store kul- og jerngruber. — 2. Hovedstad i grevskapet, 15 km. ovenfor mundingen av Towy, 10200 indb. (1911), har en gotisk kirke fra det 14 aarh., to colleges etc. Jern- og tinverker, laksefiske, noksaa stor handel. </chapter> <chapter name="Carmaux"> Carmaux [karmå′], Frankrike, by 75 km. nordøst for Toulouse, 8 600 (1/e mill. ton aarlig) og glasfabrikker. </chapter> <chapter name="Carmen"> Ca′rmen (lat., flert. carmina), digt, sang, især festdigt. C. sæculare, digt ved en hundredaarsfest. </chapter> <chapter name="Carmen Sylva"> Carmen Sylva, pseudonym for den rumænske dronning Elisabeth (s. d.). </chapter> <chapter name="Carmenta"> Carme′nta, i den rom. mytologi vistnok opr. en kildegudinde, dernæst dyrket som gudinde for forutsigelser og fødsler;, hun hadde et alter ved Porta Carmentalis i Rom (fest: Carmentalia 11 og 15 jan.); ifølge senere sagn mor til Euander (s. d.). </chapter> <chapter name="Carmina burana"> Ca′rmina burana (lat.), «Sangene fra Beuern», navn paa en samling latinske (og tyske) sange, forfattet av omreisende studenter («vaganter») i 12 og 13 aarh. Haandskriftet fandtes opr. i klosteret Benediktbeuern, nu i München; utgit av Schmeller; indholdet meget broget; drikke- og elskovsi depart. Tarn, indb. Kulgruber sociale ansvarsfølelse. Hans bud er: Kjend dig selv, behersk dig selv, reis dig selv, men gjør godt mot andre. Hans stil er utpræget eiendommelig; dens tilstræbte vilkaarlighet, dens patetiske forkyndertone og dens fantastiske billedpragt kan ikke efterlignes. [Blandt biografierne over C. er ′de vigtigste: Froude (4 ba., 1882 og 84), Garnett (1887), Nichol (1892), Macpherson (1896). Paa norsk en fortræffelig biografi av V. Troye (Bergen 1889). Desuten S. G. Dal, «En gammel kjærlighetshistorie» (1913) og 18 — Aschehougs konversationsleksikon. IlI. Carnac. viser, naturbeskrivende digte; ogsaa aandeligesange, nærmest salmer, findes derimeHem. ([Litt.: F. Moth, «Vagantviserne» (1913) med talrike overs.] </chapter> <chapter name="Carminativa"> Carminativa, lægemidler, som forhindrer luftutspiling av tarmene, som kamillete, karve, vismutforbindelse o. a. </chapter> <chapter name="Carmona"> Carmōna, Spanien, by i prov. Sevilla (Andalusien), 30 km. nordvest for Sevilla, 17 215 indb. (1900). Vin- og olivenhandel.Ruiner av romerske og arab. bygninger. </chapter> <chapter name="Carnac"> Carna′c, landsby i Bretagne. I nærheten findes et Trykt august 1920.