Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Carpenter—Carreñno 554
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
terinde og filantrop. 16 aar gammel begyndte hun i
Bristol at utfolde et kjærlighetsverk, som snart fik et
storartet omfang og megen betydning ved sin
pædagogisk forbilledlige organisation. Hun oprettet
efterhaanden en hel række særskoler for samfundets mest
ulykkelig stillede barn, 1836 den første «ragged school» (for
fillete barn), 1852 for mindreaarige forbrydergutter, 1854
for straffede smaapiker, 1858 for vanartede gutter, 1866
for vanartede pikebarn, 1872 en fællesskole for
vanvyrdede og moralsk forkomne barn. 1866—75 besøkte hun
4 ganger Indien for at arbeide for reformer i den
hinduiske kvindes opdragelse og sociale stilling. Sine idéer
og resultaterne av sin virksomhet fremla hun i talrike
bøker og avhandlinger.
Carpenter [ḱəpentə], William Renjamin (1813
—85), eng. biolog. 1849 professor i
medicinallovkyndighet ved University College i London. 1868 paabegyndte
han sammen med Wyville Thomson fysiske og biologiske
undersøkelser av havbunden. Resultaterne modificerte
mange gjængse geologiske og zoologiske anskuelser og
gav støtet til den berømte Challenger-ekspedition (s. d.).
Har bl. a. skrevet «Principles of general and
comparative physiology» (4 utg. 1854), «Manual of physiology»
(4 utg. 1865), «Principles of human physiology» (9 utg.
1882), «Principles of mental physiology» (6 utg. 1881) o. fl.
Carpenterbremse [kā́əpentə-], en lufttrykbremse til
bremsning av jernbanetog. C. har en større luftbeholder
fælles for hele toget og en mindre hjælpebeholder bak
bremsecylinderen for hver enkelt vogn eller bremse. Et
overtryk av ca. 3 atm. i hjælpebeholderen bevirker
bremsningen ved ledningsbrud. C. anvendes ved de
norske smalsporede baner.
Carpentras [karpãtrás], Frankrike, by i depart.
Vaucluse, smukt beliggende ved elven Auzon, ca. 25 km.
nordøst for Avignon. 11 400 indb. (1911), hvorav over
2 000 jøder. Byen er omgit av gamle fæstningsverker,
hvis merkeligste levning er den 37 m. høie Orangeport,
har et bibliotek paa 52 000 bd., betydelig handel med
vin, sydfrugter, safran og driver industri i silke, alkohol,
saape og olje.
Carpet-bagger [kā́əpətbæ′gə] (av eng. carpet-bag,
reisevæske), betegnelse for dem som efter den nordamer.
borgerkrig utvandret fra Nordstaterne til Sydstaterne for
at skaffe sig embeder ved bestikkelser o. 1.
Carpinus, se Avnbøk.
Cārpzov, Benedikt (1595—1666), t. retslærd,
dommer i Leipzig og professor ved det derværende
universitet, i nogen aar medlem av geheimeraadskollegiet i
Dresden. C. utfoldet en omfattende og i flere
henseender banebrytende forfattervirksomhet, navnlig indenfor
strafferetten og den protestantiske kirkeret. Hans
videnskabelige metode er, i motsætning til fortidens
skolastiske retning, utpræget empirisk. Iøvrig er hans
synsmaate som strafferetslærer sterkt præget av datidens
barbariske opfatning.
Carracci [karráttši], ital. malerfamilie av den
bolognesiske skole, som mot slutningen av det 16 aarh. i
Bologna stiftet «Accademmia degli Incamminati» (de
som er bragt paa rigtig vei) og grundet den «eklektiske»
skole, hvis maal var at bekjæmpe manieristerne og ved
gjenoptagelse av de store mesteres principper og
naturstudium at gi den hensygnende italienske malerkunst
nyt liv. 1. Lodovico C. (1555—1619), elev av Prospero
Fontana. Dannet sin stil ved studier i Firenze, Venedig
og særlig i Parma efter Correggio. Han har hat større
betydning ved sin organisation og sin lærervirksomhet
end ved sine billeder.— 2. Agostino C.-(1557—1602),
elev av manieristerne i Bologna og av sin fætter Lodovico
C., derpaa videre utdannet ved studier især av
venetianerne og Correggio. Arbeidet i Bologna, Parma, Venedig
og Rom. Har hat mere indflydelse ved sine kobberstik
(ialt 270 blade) end ved sine malerier. — 3. Annibale
C. (1560—1609), elev av sin fætter Lodovico C.
Utdannet ved studier efter Correggio i Parma, efter
venetianerne, især Paolo Veronese, endelig i Rom efter
Michelangelo og Rafael. Arbeidet i Bologna og senere i
Rom (1596—1609). Det er væsentlig ved ham at den
nye stil vandt utbredelse i Italien. I billeder som
bacchantinden der sitter med ryggen til beskueren (i
Uffizierne), kommer der frem en modernitet som
indvarsler Velasquez og nyere fransk malerkunst.
Interessante landskaper i Galleri Doria i Rom, i Berlin, London
og Louvre. Har ogsaa stukket og radert.
Carrage′n er det tørrede og blekede «løv» av
chondrus crispus og gigartina mamillosa, to rødalger som
vokser ved kysterne av det nordlige Atlanterhav. C.
svulmer geléagtig op naar det kokes, og har av denne
grund faat anvendelse i medicinen. Desuten brukes
det, foruten i tekniske øiemed, til at klare øl med og
er i Irland, som er et av de steder hvor det samles i
størst mængde, ogsaa anvendt som næringsmiddel.
Carránza, C. Venustiano, mexikansk general og
præsident (fra 1917). Efter præsident Maderos mord 23
febr. 1913 tok general Huerta magten, men blev ikke
anerkjendt av de Forenede Stater, og bekrigedes heftig av
generalerne C., Villa og andre bandeførere. Huerta nedla
magten juli 1914, og under indbyrdes kampe indsattes
forskjellige præsidenter. C. erobret hovedstaden Mexico
juli 1915 og anerkjendtes decbr. s. a. av de Forenede
Stater som faktisk magthaver. General Villa fortsatte
motstanden i Nordmexico og bragte ved sine røvertog ind
i de Forenede Stater disse i spændt forhold til C.s
regjering. Mai 1917 valgtes C. til præsident paa lovformelig vis,
de indre uroligheter ophørte, og handel og industri kom
atter i gang. Under Verdenskrigen virket Tyskland ivrig
for Mexicos deltagelse paa tysk side, især efter de Forenede
Staters indblanding april 1917. C. hævdet at ville
overholde en streng nøitralitet, men erklærte samtidig den
uindskrænkede tyske u-baatskrig fra febr. 1917 for
«retfærdiggjort ved omstændigheterne». Under et oprør av
general Obregon blev C. dræpt mai 1920, og general
Adolfo Huerta valgt til midlertidig præsident.
Carrāra, Italien, by i prov. Massa e C. i en dyp
kløft i de Apuanske Alper, ca. 7 km. fra bugten ved
Genua; 20 000 (i kommunen 50 000) indb. I nærheten
ligger de bekjendte marmorbrud, hvorfra man faar det
carrariske marmor, som snart er hvitt, snart har gule,
grønlige el. sorte aarer. Man tæller i stenbruddene ved
Massa og C. ca. 8 000 arbeidere, uten at regne
stenhuggerne og stensliperne i de to byer. C.s havn er Avenza.
Carrārisk marmor, se Carrara og Marmor.
Carrel [karæ′l], Alexis (1873—), fr. læge, dr. med.
1900, begyndte tidlig studier over sammensyning av
blodkar; efter 1904 at være reist til Chicago gik han
over til forsøk paa transplantation av organer, som
nærmer sig til det mirakuløse (overflytning av lemmer
fra et dyr til et andet), men fortsatte stadig sine
studier over blodkarrene, som han har utvidet til forsøk
paa hjertet. Hans epokegjørende arbeider belønnedes
1912 med Nobelprisen.
Carrel [karæ′l], Armand (1800—36), fr. journalist
og politiker. Utgav 1830 sammen med Thiers bladet
«National», som 26 juli bragte journalisternes protest
mot juliordonnanserne. Blev snart det republikanske
partis leder. Dødelig saaret i en duel med Émile de
Girardin. Avisartikler utgit i 5 bd. av Littré. [Litt.:
G. Brandes, «A. C», Kbh. 1911.]
Carreño [-éñå], Teresa (1853—1917), verdensberømt
pianistinde, f. i Venezuela. Har ogsaa optraadt som
sangerinde, operaleder, dirigent og komponist, bl. a. av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
