553 Carpenter—Carreñno 554 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. terinde og filantrop. 16 aar gammel begyndte hun i Bristol at utfolde et kjærlighetsverk, som snart fik et storartet omfang og megen betydning ved sin pædagogisk forbilledlige organisation. Hun oprettet efterhaanden en hel række særskoler for samfundets mest ulykkelig stillede barn, 1836 den første «ragged school» (for fillete barn), 1852 for mindreaarige forbrydergutter, 1854 for straffede smaapiker, 1858 for vanartede gutter, 1866 for vanartede pikebarn, 1872 en fællesskole for vanvyrdede og moralsk forkomne barn. 1866—75 besøkte hun 4 ganger Indien for at arbeide for reformer i den hinduiske kvindes opdragelse og sociale stilling. Sine idéer og resultaterne av sin virksomhet fremla hun i talrike bøker og avhandlinger. </chapter> <chapter name="Carpenter"> Carpenter [ḱəpentə], William Renjamin (1813 —85), eng. biolog. 1849 professor i medicinallovkyndighet ved University College i London. 1868 paabegyndte han sammen med Wyville Thomson fysiske og biologiske undersøkelser av havbunden. Resultaterne modificerte mange gjængse geologiske og zoologiske anskuelser og gav støtet til den berømte Challenger-ekspedition (s. d.). Har bl. a. skrevet «Principles of general and comparative physiology» (4 utg. 1854), «Manual of physiology» (4 utg. 1865), «Principles of human physiology» (9 utg. 1882), «Principles of mental physiology» (6 utg. 1881) o. fl. </chapter> <chapter name="Carpenterbremse"> Carpenterbremse [kā́əpentə-], en lufttrykbremse til bremsning av jernbanetog. C. har en større luftbeholder fælles for hele toget og en mindre hjælpebeholder bak bremsecylinderen for hver enkelt vogn eller bremse. Et overtryk av ca. 3 atm. i hjælpebeholderen bevirker bremsningen ved ledningsbrud. C. anvendes ved de norske smalsporede baner. </chapter> <chapter name="Carpentras"> Carpentras [karpãtrás], Frankrike, by i depart. Vaucluse, smukt beliggende ved elven Auzon, ca. 25 km. nordøst for Avignon. 11 400 indb. (1911), hvorav over 2 000 jøder. Byen er omgit av gamle fæstningsverker, hvis merkeligste levning er den 37 m. høie Orangeport, har et bibliotek paa 52 000 bd., betydelig handel med vin, sydfrugter, safran og driver industri i silke, alkohol, saape og olje. </chapter> <chapter name="Carpet-bagger"> Carpet-bagger [kā́əpətbæ′gə] (av eng. carpet-bag, reisevæske), betegnelse for dem som efter den nordamer. borgerkrig utvandret fra Nordstaterne til Sydstaterne for at skaffe sig embeder ved bestikkelser o. 1. </chapter> <chapter name="Carpinus"> Carpinus, se Avnbøk. </chapter> <chapter name="Carpzov"> Cārpzov, Benedikt (1595—1666), t. retslærd, dommer i Leipzig og professor ved det derværende universitet, i nogen aar medlem av geheimeraadskollegiet i Dresden. C. utfoldet en omfattende og i flere henseender banebrytende forfattervirksomhet, navnlig indenfor strafferetten og den protestantiske kirkeret. Hans videnskabelige metode er, i motsætning til fortidens skolastiske retning, utpræget empirisk. Iøvrig er hans synsmaate som strafferetslærer sterkt præget av datidens barbariske opfatning. </chapter> <chapter name="Carracci"> Carracci [karráttši], ital. malerfamilie av den bolognesiske skole, som mot slutningen av det 16 aarh. i Bologna stiftet «Accademmia degli Incamminati» (de som er bragt paa rigtig vei) og grundet den «eklektiske» skole, hvis maal var at bekjæmpe manieristerne og ved gjenoptagelse av de store mesteres principper og naturstudium at gi den hensygnende italienske malerkunst nyt liv. 1. Lodovico C. (1555—1619), elev av Prospero Fontana. Dannet sin stil ved studier i Firenze, Venedig og særlig i Parma efter Correggio. Han har hat større betydning ved sin organisation og sin lærervirksomhet end ved sine billeder.— 2. Agostino C.-(1557—1602), elev av manieristerne i Bologna og av sin fætter Lodovico C., derpaa videre utdannet ved studier især av venetianerne og Correggio. Arbeidet i Bologna, Parma, Venedig og Rom. Har hat mere indflydelse ved sine kobberstik (ialt 270 blade) end ved sine malerier. — 3. Annibale C. (1560—1609), elev av sin fætter Lodovico C. Utdannet ved studier efter Correggio i Parma, efter venetianerne, især Paolo Veronese, endelig i Rom efter Michelangelo og Rafael. Arbeidet i Bologna og senere i Rom (1596—1609). Det er væsentlig ved ham at den nye stil vandt utbredelse i Italien. I billeder som bacchantinden der sitter med ryggen til beskueren (i Uffizierne), kommer der frem en modernitet som indvarsler Velasquez og nyere fransk malerkunst. Interessante landskaper i Galleri Doria i Rom, i Berlin, London og Louvre. Har ogsaa stukket og radert. </chapter> <chapter name="Carragen"> Carrage′n er det tørrede og blekede «løv» av chondrus crispus og gigartina mamillosa, to rødalger som vokser ved kysterne av det nordlige Atlanterhav. C. svulmer geléagtig op naar det kokes, og har av denne grund faat anvendelse i medicinen. Desuten brukes det, foruten i tekniske øiemed, til at klare øl med og er i Irland, som er et av de steder hvor det samles i størst mængde, ogsaa anvendt som næringsmiddel. </chapter> <chapter name="Carránza"> Carránza, C. Venustiano, mexikansk general og præsident (fra 1917). Efter præsident Maderos mord 23 febr. 1913 tok general Huerta magten, men blev ikke anerkjendt av de Forenede Stater, og bekrigedes heftig av generalerne C., Villa og andre bandeførere. Huerta nedla magten juli 1914, og under indbyrdes kampe indsattes forskjellige præsidenter. C. erobret hovedstaden Mexico juli 1915 og anerkjendtes decbr. s. a. av de Forenede Stater som faktisk magthaver. General Villa fortsatte motstanden i Nordmexico og bragte ved sine røvertog ind i de Forenede Stater disse i spændt forhold til C.s regjering. Mai 1917 valgtes C. til præsident paa lovformelig vis, de indre uroligheter ophørte, og handel og industri kom atter i gang. Under Verdenskrigen virket Tyskland ivrig for Mexicos deltagelse paa tysk side, især efter de Forenede Staters indblanding april 1917. C. hævdet at ville overholde en streng nøitralitet, men erklærte samtidig den uindskrænkede tyske u-baatskrig fra febr. 1917 for «retfærdiggjort ved omstændigheterne». Under et oprør av general Obregon blev C. dræpt mai 1920, og general Adolfo Huerta valgt til midlertidig præsident. </chapter> <chapter name="Carrara"> Carrāra, Italien, by i prov. Massa e C. i en dyp kløft i de Apuanske Alper, ca. 7 km. fra bugten ved Genua; 20 000 (i kommunen 50 000) indb. I nærheten ligger de bekjendte marmorbrud, hvorfra man faar det carrariske marmor, som snart er hvitt, snart har gule, grønlige el. sorte aarer. Man tæller i stenbruddene ved Massa og C. ca. 8 000 arbeidere, uten at regne stenhuggerne og stensliperne i de to byer. C.s havn er Avenza. </chapter> <chapter name="Carrarisk marmor"> Carrārisk marmor, se Carrara og Marmor. </chapter> <chapter name="Carrel"> Carrel [karæ′l], Alexis (1873—), fr. læge, dr. med. 1900, begyndte tidlig studier over sammensyning av blodkar; efter 1904 at være reist til Chicago gik han over til forsøk paa transplantation av organer, som nærmer sig til det mirakuløse (overflytning av lemmer fra et dyr til et andet), men fortsatte stadig sine studier over blodkarrene, som han har utvidet til forsøk paa hjertet. Hans epokegjørende arbeider belønnedes 1912 med Nobelprisen. </chapter> <chapter name="Carrel"> Carrel [karæ′l], Armand (1800—36), fr. journalist og politiker. Utgav 1830 sammen med Thiers bladet «National», som 26 juli bragte journalisternes protest mot juliordonnanserne. Blev snart det republikanske partis leder. Dødelig saaret i en duel med Émile de Girardin. Avisartikler utgit i 5 bd. av Littré. [Litt.: G. Brandes, «A. C», Kbh. 1911.] </chapter> <chapter name="Carreño"> Carreño [-éñå], Teresa (1853—1917), verdensberømt pianistinde, f. i Venezuela. Har ogsaa optraadt som sangerinde, operaleder, dirigent og komponist, bl. a. av