Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carolus-Duran (Charles Aug. Émile Durand) - Carolus Magnus - Caroni - Carotis - Carouge - Carpaccio, Vittore - Carpeaux, Jean Baptiste - Carpe diem - Carpelan, Wilhelm Maximilian - Carpenedolo - Carpentariabugten - Carpenter, Edward - Carpenter, Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
Carolus Magnus—Carpenter
552
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
sin fødeby Lille, Paris og Italien. Hans første billeder
(som «Den myrdede», 1865) er av en djerv, kraftig
naturalisme, hans senere er glatte og rutinerte. Paa
hans portrætter og kvindelige akter staar gjerne
hudfarven kraftig lysende mot dype vinrøde eller sorte stoffer.
Carolus Magnus, se Karl den store.
Carōni, Sydamerika, bielv til Orinoco, utspringer paa
Serra Pacaraima paa
grænsen av Brasilien og
falder efter et ca. 800
km. langt løp ut i høire
bredd av Orinoco.
Carōtis,
halspulsaaren, se Kredsløpet.
Carouge [kaŕž],by
i Schweiz, kant. Genf,
ved elven Arve, like syd
for byen Genf, 7 890
indb. (1910).
Fabrikforstad til Genf;
betydelig industri.
Carpaccio[-pa′ttšå].
Vittore (omkr. 1500),
ital. maler av den
venetianske skole. Daterte
billeder fra 1489—1522,
Formodentlig elev av
Lazzaro Bastiani, hvis
haardhet og kantethet i figurer og foldekast er merk
bar i hans ældste billeder. Hans store vægmalerier
for Venedigs scuola’er (laug) skildrer scener fra
Venedigs fest- og folkeliv og er i virkeligheten pompøse
genremalerier. Malerisk viser de en sans for fine
lysvirkninger, som sætter dem i række med hollanske genremalere
som Vermeer van Delft og Pieter de Hoogh. Et
hovedverk er billedserien «Den hellige
Ursulas legende» (i akademiet i Venedig),
som kan sammenlignes med Memlings
samtidige behandling av samme emne
paa Ursulaskrinet i St.
Johanneshospitalet i Brügge. Som hans mesterverk
regnes «Fremstillingen i templet» med
de musicerende engler ved billedets fot
(1510; akademiet i Venedig).
Carpeaux [karpå′], Jean Baptiste
(1827—75), fr. billedhugger. C. har ved
siden av Rude og Barye ført den
franske skulptur tilbake til de nationale
naturalistiske traditioner. Hans
kompositioner og formbehandling har et
sterkt «pittoresk» præg. I hans bedste
verker er figurerne intenst livfulde.
Hans overflatebehandling gir legemerne
karakter av livfuldt kjøt og blod. C.
kjæmpet sig først langsomt frem til
dette mesterskap. Det betydeligste av
hans tidlige verker er «Ugolino og hans
sønner» (1862; i Tuileri-haven). Hans
hovedverk er den berømte
lidenskabelig bevægede marmorgruppe «Dansen»
(1869) utenfor den store opera i Paris.
Andre av hans bedste verker er: relieffet
«Flora» paa Tuileriernes Florapaviljon
(1866), fontænen med de fire verdensdele som bærer
jordkloden, ved observatoriet i Paris (1872, hestene er
av Frémiet). Av hins mange livfulde portrætbyster skal
fremhæves den av hertuginden av Mouchy og den av
frk. E. Fiocre.
Ca′rpe dīem (lat.), citat av
d. e. nyd dagen, før den svinder.
Horats, «pluk dagen»,
I
Ca′rpelan, Wilhelm Maximilian (1787—1830),
sv. officer og kartograf, f. i Finland. Han deltok med
utmerkelse i den finske krig 1808—09, var med paa
felttoget i Pommeren 1813 og mot Norge 1814. C. var
adjutant hos de svenske statholdere i Norge 1819—24
og bereiste i denne tid flere av vort lands fjeldtrakter.
Han utførte under disse reiser en mængde tegninger av
norsk natur, som han
utgav i sine
kobberstikverker: «Voyage
pitto-Vittore Carpaccio: Kong Agrippinus molttar gesandter.
J. B. Carpeaux: Dansen.
resque aux alpes
Norvégiennes» (Sthm. 1821
—22), «Vues
Norvégiennes» og «Pittoresk
resa till norska fjällen»
(1821). Han utgav
desuten et kart over det
sydlige Norge og
foretok en mængde
barometerobservationer og
høidemaalinger. Efter
sin hjemkomst blev
han oberstløitnant og
chef for
ingeniørkorpsets graveringskontor
og indla sig i denne
stilling store
fortjenester som kartograf.
Carpenedšðlo, Italien, by i prov. Brescia, 15 km. syd
for Lago di Garda, 6 300 indb. Her seiret 1797
franskmændene over østerrikerne.
Carpentariabugten, stor bugt i det nordlige
Australien, begrænset av Yorkhalvøen (Queensland) i øst og
Arnhemland (Nordaustralien) i vest. Ute i bugten er
der flere store øer, Groote Eylandt, Wellesleyøerne etc.
Carpenter [kāə′pentə], Edward
1844—), eng. forfatter, f. i Brighton,
studerte i Cambridge, virket en tid som
prest, men opgav dette kald og forlot
Cambridge 1874. I de følgende aar
indtil 1881 deltok han i university
extension-bevægelsen og holdt i en række
av de nordlige engelske byer
forelæsninger over naturvidenskabelige emner,
musik o. a. Under denne sin
virksomhet blev han mere og mere draget mot
sociale studier. 1883 slog han sig ned
paa en liten gaard ved Sheffield, hvor
han senere stadig har bodd beskjæftiget
med jord- og havebruk og litterære
sysler; blev tidlig interessert for den
socialistiske bevægelse, agiterte paa
gatehjørnerne o. a. Det mest bekjendte
av C.s verker er det eiendommelige,
halvt religiøs-filosofiske digt «Towards
democracy», som vinder stadig større
anerkjendelse. Hans produktion
forøvrig behandler bl. a. filosofi («The art
of creation», som viser hans opfatning
av bevissthetslivets vekst, «The drama
of love and death»), samfundsspørsmaal
«Civilization, its cause and cure», d.
overs., «England’s ideal», m.fl.), kunst
(«Angels’ wings», en række grundige avhandlinger),
udmerkede skildringer fra hans reise 1884 til Amerika,
hvor han besøkte Walt Whitman, 1890 fra Indien
(«From Adam’′’s Peak to Elephanta»), fra Verdenskrigen
(«The healing of nations») o. a. 1916 utkom hans
livserindringer «My days and dreams».
Carpenter [kā́əpentə], Mary (1807—77), eng. forfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
