563 Cassano d’Adda—Castberg 564 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. Før 1848 ivrig orlcéċanist, men sluttet sig siden nær til Napoleon IlI. Forlot efter keiserdømmets fald 1870 Frankrike og utgav i Belgien bladet «Le Drapeau» (fanen). Vendte 1871 tilbake til Paris og virket til sin død for bonapartismen, dels i pressen, dels i deputeretkammeret. C.s journalistik var lidenskabelig og utfordrende, hans øvrige forfattervirksomhet like saa mangfoldig som overfladist — 2. Paul Adolphe Marie Prosper Granier de C. (1843—1904), foreg.s søn, lignet i meninger og arbeidsmaate faren. Ivrig bonapartist, men skadet ved sin lidenskabelighet ofte partiet. Ivrig boulangist (i deputeretkammeret «kandidat for hatet til republikken»), utgav bladet «Autorité». </chapter> <chapter name="Cassano d’Adda"> Cassāno d’Adda, Italien, by i prov. Milano; 9160 indb. (1911). Her blev østerrikerne under prins Eugen 16 aug. 1705 overvundet av franskmændene under Vendôme og 27 april 1799 franskmændene under Moreau av russerne og østerrikerne under Suvarov. </chapter> <chapter name="Cassazione"> Cassaziōne (ital.), avsked, avslutningen av et større musikverk el. en musikaften. Ogsaa en instrumental aftenserenade i friluft. </chapter> <chapter name="Cassel"> Cassel, Karl Gustaf (1866—), sv. nationaløkonom, studerte først matematik og blev 1902 docent, 1904 professor i socialøkonomi og finansvidenskap ved Stockholms høiskole. Foruten mange, ved skarp tænkning udmerkede tidsskriftavhandlinger har han skrevet «Das Recht auf den vollen Arbeitsertrag» (1900), «Socialpolitik» (1902) og «The nature and necessity of interest» (1903). C. hylder i socialpolitiske spørsmaal fremskredent radikale anskuelser. 1916 blev han av den tyske riksregjering indbudt for at studere Tysklands økonomiske motstandskraft; et verk herom utkom s. a. De av Verdenskrigen fremkaldte økonomiske problemer har han behandlet i «Dyrtid och sedelöfverflöd» (1917) og «Penningevärdets förändring under kriget» (1918). Broren Hjalmar C. (1868—), socialøkonomisk pressemand, har vakt opmerksomhet ved livlige reiseskildringer fra Nordamerika og Østasien samt ved talrike bidrag i dagspressen til samtidens økonomiske historie. </chapter> <chapter name="Cassia"> Ca′ssia, belgplanter, som paa forskjellig maate er nyttiggjort av mennesket. C. [istula dyrkes i troperne, de 60 cm. lange og 25 cm. tykke, cylindriske belger har en klæbrig og bløt marv, som smaker meget søtt og tildels brukes som avføringsmiddel. Av de træagtige arter e. angustifolia og acutifolia faaes de i medicinen anvendte sennesblade og sennesbelger, s. d. art. </chapter> <chapter name="Cassini"> Cassīni. 1. Giovanni Domenico C. (1625— 1712), ital. astronom, f. i Perinaldo i grevskapet Nizza, 1650 professor i Bologna, opdaget planeten Jupiters flattrykthet og bestemte rotationstiderne for Jupiter, Mars og Venus. 1669 kaldte Ludvig XIV C. til Paris, og her blev han direktør for det nyopførte observatorium fra 1676 til sin død. C. opdaget fire Saturnmaaner (nr. 3, 4, 5, 8), utledet ved sine Mars-iagttagelser den for solparallaksen omtrent rigtige værdi 9.5 ′ samt paabegyndte den store franske gradmaaling. — 2. Hans søn Jacques C. (1677—1756) fulgte ham i direktoratet, fuldførte gradmaalingen, men drog feilagtige slutninger derav om jordens form, fordi graden syntes mindre i det nordlige end i det sydlige -Frankrike. — 3. Hans søn César François C. de Thury (1714—84), og sidstnævntes søn — 4. Jacques Dominique C., greve av Thury 1748—1845) indtok begge den samme stilling, utførte kartografiske arbeider og skrev astronomiske, nu tildels forældede avhandlinger. </chapter> <chapter name="Cassino"> Cassīno (tidligere San Germano), Italien, by i prov. Caserta ved den lille elv Rapido; 14 000 indb. 5 km. vest for C. ligger høit oppe paa et fjeld det berømte kloster Monte C. (s. d.). </chapter> <chapter name="Cassiodorus"> Cassiodōrus, Flavius Magnus Aurelius (omkr. 4A80—omkr. 580), rom. senator, politiker og forfatter, nød stor anseelse hos Theodorik og hans efterfølgere og beklædte høie embeder; arbeidet paa at forsone romere og goter. Omkr. 540 trak han sig tilbake til et kloster i Syditalien, Vivarium, hvor han studerte og skrev. Hans hovedverk er en goternes historie, kun bevaret i Jordanis’ uttog; bevaret er derimot bl. a. en (mager) verdenskrønike og en encyklopædi («Institutiones litterarum»). </chapter> <chapter name="Cassiquiare"> Cassiquiare [kasikíre], se Casiquiare. </chapter> <chapter name="Cassiterides insulæ"> Cassiterīdes i′nsulæ, Tinøerne, fra hvilke fønikerne hentet tin; nogen har ment at det var de Britiske Øer, andre at det var nogen smaaøer ved Spaniens nordvestkyst (neppe Scillyøerne). Ca′ssius. 1. Cajus C. Longinus, en av Cæsars mordere; 54 f. Kr. kvæstor under Crassus og reddet en del av hans hær efter nederlaget ved Carrhæ; kjæmpet i borgerkrigen for Pompeius, blev benaadet av Cæsar og endogsaa gjort til prætor, men var dog hovedanstifteren av Cæsars mord, væsentlig bevæget av privat uvilje mot Cæsar; samlet derpaa en hær i Syrien, forenet sig med Brutus, kjæmpet ved Filippi 42, hvor han blev overvundet av Antonius; lot sig dræpe av en frigiven, da han ikke visste at Brutus hadde seiret paa sin fløi over Octavian. — 2. Spurius C€. Viscellinus, flere ganger konsul i den romerske republiks første tid; 486 f. Kr. i sit tredje konsulat foreslog han den første akerlov (se Ager publicus), som ikke gik igjennem. Aaret efter blev han anklaget for at tragte efter kongeværdigheten, dømt og henrettet. — 3. C. Parmensis, en av Cæsars mordere, kjæmpet senere under Sextus Pompeius, tjente derefter som officer under Antonius; 31 lot Octavian ham henrette. Han skrev elegier, tragedier og satirer, som dog ikke er bevaret. </chapter> <chapter name="Castagno"> Castagno [-áuå], Andrea del (ca. 1390—1457), ital. maler av den florentinske skole. Den ældste av den kunstnergeneration som er paavirket av Masaccios realisme og Donatellos naturalisme, og som fremmet malerkunsten ved naturstudium, indgaaende detaljbehandling, plastisk avrunding, perspektiv, korrekt tegning og tekniske eksperimenter. I domen i Firenze findes hans rytterbillede av Niccolò da Tolentino (1456). De fleste av hans fresker er samlet i Museo di S. Apollonia i Firenze. Her findes hans hovedverk «Nadveren» og de iì over legemsstørrelse utførte billeder av ital. digtere og helter. [ </chapter> <chapter name="Castaldi"> Casta′ldi, Pamfilio (1398—efter 1472), ital. humanist, som ifølge italienske kilder skal være den virkelige opfinder av kunsten at trykke med bevægelige typer. </chapter> <chapter name="Castanea"> Castānea, se Kastanje. </chapter> <chapter name="Castaños"> Castaños, Don Francisco Xaver, hertug av Bailén (1756—1852), sp. general; tvang 1808 den franske general Dupont til at overgi sin hær ved Bailén, blev s. a. slaat ved Tudela av Lannes og derpaa avsat. 1813 gjorde C. utslaget i seiren ved Vittoria og anførte 1815 den spanske hær som rykket ind i Frankrike. Blev 1825 statsraad og forsvarte de maateholdne synspunkter mot den klerikale reaktion. 1833 grande av Spanien og 1843—45 formynder for Isabella. </chapter> <chapter name="Castberg"> Castberg, Johan (1862—), n. politiker og embedsmand, f. i Brevik, søn av nedenn. dJ. C. T. C. Efter at ha tat juridisk embedseksamen 1884 var C. 1885—87 ansat i Finansdepartementet; 1888 nedsatte han sig paa Gjøvik som praktiserende sakfører. 1902 blev han statsadvokat i Hedemarkens og Kristians lagsogne og 1906 sorenskriver i Toten, Vardal og Biri. Tidlig hadde C. med liv og sjæl interessert sig for politik og sociale spørsmaal og deltat i den offentlige diskussion herom. 1891—92 reiste han med stipendium i Tyskland, Øster-