Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
Castberg—Castelfidardo
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
rike, Schweiz og England for at studere sociallovgivning.
Utbyttet av sine iagttagelser nedla han i et par
indberetninger, trykt som stortingsdokumenter. 1899—1900
sat han som formand i den departementale komité til
utredelse av spørsmaalet om oprettelse av smaa
selveierbruk og deltok saaledes fra første færd i
utarbeidelsen av loven om Arbeiderbruk- og Boligbanken av
1903. Allerede 1900 blev C. indvalgt paa Stortinget som
repræsentant for Kristians amt og har senere været
gjenvalgt med undtagelse av perioden 1910—12. Paa
Stortinget sluttet han sig til det radikale venstre og
blev snart ved sine omfattende kundskaper og sine
fremragende evner som debattant en av tingets mest
fremskutte mænd. Han blev fører for en gruppe av
det radikale venstre: arbeiderdemokraterne (s. d.) og
vedkjendte sig aapent sin vilje til at samarbeide med
socialisterne, hvis antimilitaristiske politik han dog var
en bestemt motstander av. Han var hovedmanden i
oppositionen mot «samlingspolitikken» av 1903. Da
Michelsen 1905 skulde danne sit ministerium, tilbød
han ham at indtræde i dette, men C. avslog, da ikke
hans meningsfælle oberst Georg Stang blev
forsvarsminister. Under unionskrisen forfegtet han ved flere
leiligheter andre synsmaater og linjer end de som blev
de seirende; han var saaledes en forbitret motstander
av Karlstad-forliket og arbeidet ogsaa for indførelse av
republik. Sin politiske virksomhet i dette aar har han
gjort rede for i brochuren «Om begivenheterne i 1905».
C. hadde ogsaa den væsentligste andel i konsolideringen
av det rene venstre og i det efterfølgende parlamentariske
felttog mot «samlingspolitikken», som førte til at Løvlands
samlingsregjering gik av mars 1908. I Gunnar Knudsens
første regjering gik C. ind som justisminister og blev
staaende i denne stilling til hele regjeringen efter
valgene gik av 1 feb. 1910. I Gunnar Knudsens anden
regjering var han social- og handelsminister 30 jan.
1913 til 22 april 1914.
I denne tid forberedte
han bl. a. de
betydningsfulde «barnelove», som
han 10 april 1915 fik
vedtat i Stortinget efter
en voldsom kamp i
pressen og i tinget (sml. art.
Farskap). — Den sak
C i den indre politik
især har ofret interesse
og arbeide er
forbedringen av jordarbeidernes
kaar. Han har villet reise
en selveiende, økonomisk
betrygget
smaabrukerstand til avløsning av
det eiendomsløse
proletariat. I skatte- og
toldspørsmaal falder hans
standpunkt i det store
og hele sammen med
socialdemokraternes, som
han ogsaa paa det sidste
i andre henseender har nærmet sig, især efterat
for-Johan Castberg.
svarsspørsmaalet efter Verdenskrigen er kommet i en
ny stilling. Hans politik er dog fremdeles sterkt
nationalt farvet, hvad der især kommer frem i hans
stilling til sprogstriden. Det viste sig ogsaa, da han
under Verdenskrigen gjentagne ganger tok ordet for
en utenrikspolitik som tok større hensyn til nationens
værdighet. — C. er ogsaa en av avholdssakens ivrigste
og videst gaaende forkjæmpere og er for tiden (1920
avholdsgruppens parlamentariske leder. Skjønt C. aldrig
566
formelt har indtat nogen ledende politisk stilling,
er der dog ingen politiker som i det 20 aarh. har
øvet større indflydelse paa norsk politik. Dette skyldes
ikke bare hans store indsigt paa samfundslivets
forskjellige omraader og hans overordentlige arbeidskraft,
men fremforalt at han i sin politik med et aapent øie
for samtidens krav forbinder evnen til at arbeide for
langsigtige maal, for den kommende tid. Intet steds har
dette vist sig klarere end i koncessionspolitikken, som
han fra første stund var med om at kjæmpe frem, og av
hvis videre utvikling ingen har større fortjenester end han.
Castberg, Johan Christian Tandberg (1827
—99), n. politiker, f. i Fredrikstad, var fra 1856 av
undertoldbetjent, fra 1866 overtoldbetjent i Brevik, senere
i Skien, hvis stortingsrepræsentant han var 1877—88;
1887 blev han utnævnt til toldinspektør i Trondhjem.
C. var radikal demokrat. Sine ofte høist originale
synsmaater fremførte han, foruten i Stortinget, ogsaa som
anonym redaktør av bladet «Varden» i Skien 1,75—84.
Castberg, Peter Harboe (1844—), n. bankmand
og militær forfatter. Efter i nogen tid at ha studert
jus, fik C. 1869 ansættelse hos Ths. Joh.s Heftye & Søn,
1879—84 var han bankchef i Stavanger Privatbank, 1886
chef for Chra. Bank- og Kreditkasse. C. har gjort sig
bemerket ved et par militærpolitiske avhandlinger, «Vil
Ofoten—Luleåbanen blive av nogen særegen betydning
for de forenede rigers militære forhold?» (1886) og
«Sveriges faste forsvar» (Kra. 1902, se Boden), samt
ved en større socialakonomisk monografi, «Produktion»
(Kbh. og Kra. 1906).
Castberg, Torgrim (1874—), n. violinist og
musikpædagog, elev av G. Bøhn, professor Geloso (Paris),
Markels og Kahn (Berlin), fra 1900 konsertmester ved
«Harmonien» i Bergen, startet Musikakademiet i Bergen
1905; dette har fra 1913 egen bygning, 400 elever og
16 lærere.
Castelār y Ripoll, Emilio (1832—99), sp. politiker,
forfatter og taler; blev 1857 prof. i Madrid; hans aandfulde
foredrag var sterkt søkt.
Stiftet 1864 bladet
«Democracia» og kjæmpet i
cortes for sine
republikanske idéer; forvistes
1866. Efter revolutionen
1868 forsvarte C. i cortes
den føderative republik
med glødende
veltalenhet.
Føderativrepublikken mislykkedes, og C.
maatte selv som
premierminister med diktatorisk
magt (1873—74)
underkue anarkiet med
strenghet og kraft. Da
kongedømmet oprettedes,
bekjæmpet C. som fører
for possibilisterne den
nye forfatning og krævet
den frisindede forfatning
E. Castelar y Ripoll.
av 1869 indført. C. var
en glimrende taler og har forfattet mange romaner,
litterær- og kulturhistoriske skrifter: «Historia del
movimiento republicano en Europa» (2 bd. 1875); «Cuestiones
politicas» (3 bd. 1870). Hans parlamentariske taler er
samlet i «Diseursos parlamentarios» (4 bd. 1886).
Castelbuōno, Italien, by paa Sicilien, prov. Palermo;
10 000 indb. (1911). Tidligere benediktinerkloster med
et værdifuldt bibliotek.
Castelfida′rdo, Italien, landsby i prov. Ancona, 7000
indb. Her seiret den sardinske hær under Cialdini den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
