Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Catilina Cauca
574
Ord som ikke findes under C, maa sokes under K.
spidsen for en hær paa over 100 000 mand. Dødelig
saaret under et mislykket angrep paa Nantes 29 juni 1793.
Catilīna, Lucius Sergius (omkr. 108—62 f. Kr.),
hovedmand for en bekjendt sammensvergelse i Rom;
tilbragte sin ungdom i utsvævelser, beriket sig ved Sullas
proskriptioner. 68 vvar han prætor og styrte
derefter Afrika. Hjemkommen til Rom blev han anklaget
for utsugelser og kunde derfor ikke søke konsulatet.
Han stiftet da en sammensvergelse for at tilrive sig
konsulatet for 65, men planen kom ikke til utførelse.
Frifundet for anklagen stiftet han nu en ny omfattende
sammensvergelse, i hvilken mange forgjældede unge
fornemme mænd og ikke faa av Sullas veteraner deltok.
C. lovet sine tilhængere gjældfrihet og leilighet til
utsugelser og vilde vistnok gjøre sig selv til eneherre.
Hverken for 63 eller 62 blev han trods anstrengelser
valgt til konsul, og Cicero, den ene konsul i 63, som
var vel underrettet om hans planer, angrep ham i
senatet (første catilinariske tale) 63 saa heftig at han
fra Rom begav sig til sin hær i Etrurien. Mens flere
av hans tilhængere i Rom blev fængslet og henrettet,
blev han selv overvundet i Etrurien og faldt 62. I nyere
tid er C. fremstillet som ledet av ideelle motiver (f. eks.
av Ibsen og G. Bang). [Kildeskrift: Sallustius, «Catilina».]
Catinat [katina′], Nicolas (1637—1712), fr.
hærfører. Ledet i 1680-aarene undertrykkelsen av
valdenserne. Vandt flere betydelige seire i den pfalziske krig.
1692 marskalk av Frankrike. Deltok ogsaa i den
spanske arvefølgekrig, men uten videre held. Memoirer.
Catlin [kǽtlin], George (1796—1872), amer.
etnograf og maler, en udmerket kjender av indianernes
kultur. I 8 aar opholdt han sig blandt de nordamer.
indianerstammer, foretok senere omfattende reiser i Nord-
og Sydamerika. Blandt hans rikt illustrerte arbeider
merkes: «Letters and notes on the manners, customs
and conditions of the North American Indians», «Life
amongst the Indians», «Last rambles in the Rocky
Mountains and Andes». Hans malerier med motiver
fra indianerlivet utgjør en egen samling i nationalmuseet
i Washington.
Cāãto. 1. Marcus Porcius C. den ældre el.
Censorius (234—149 f. Kr.), rom. statsmand og første
latinske prosaforfatter, f. i Tusculum, deltok i den anden
puniske krig med dygtighet, kjæmpet som konsul 195
i Spanien med held, 191 avgjorde han slaget ved
Thermopylai mot Antiochos den store til romernes fordel.
Hjemvendt optraadte han i senatet og 184 som censor
med stor kraft mot den moderne græske aands
indtrængen i Rom; han saa kun skyggesiderne derved,
forstod ikke den græske kulturs overlegenhet; han
bekjæmpet strengt overdaadighet og utsvævelser, renset
som censor senat og ridderstand for uværdige
medlemmer. I sine sidste aar ophidset han sterkt til krig
mot Karthago. C. skrev en, desværre tapt, Italiens
historie («Origines»), den første paa lat. prosa; bevaret er
et skrift av ham om landvæsen. — 2. M. Porcius C.
den yngre el. Uticensis (d. e.) som døde i Utica
(95—46 f. Kr.), foreg.s sønnesønssøn, studerte i sin
ungdom ivrig filosofi og blev selv stoiker. 63 støttet han
som almuetribun Cicero mot Catilina, bekjæmpet i den
følgende tid Cæsar, Pompeius og Crassus; i borgerkrigen
fulgte han Pompeius mot Cæsar, drog efter nederlaget
ved Farsalos til Afrika; da han og hans parti var slaat
ved Thapsus 46, dræpte han sig selv, da han kun vilde
leve i en fri stat.
Catorce (Alamos de C.), Mexico, by i staten San
Luis Potosi, 2678 m. o. h.; 10 000 indb.
Jernbaneknutepunkt; sølv- og tingruber.
Cats, Jacob (1577—1660), holl. digter, studerte
retsvidenskap i Leyden og Paris og blev senere «pensionær»
(borgermester) i Middelburg og Dordrecht, gesandt i
London, medlem av staten Hollands raad og
storseglbevarer. Hans digte, som utmerker sig ved en bred
folkelighet og religiøs grundtone, har altid været meget
populære. «Het boek van Vader Cats» (fader C.s bok)
var længe ved siden av Bibelen en familicbok i
Holland.
Catskill mountains [kǽtskil mauntənz], Forenede
Stater, fjeldgruppe i staten New York, tilhørende de
Appalachiske fjelde. Naar i Slide Mountain en høide
av 1 282 m.
Ca′ttaro. 1. Distrikt i Dalmatien, 678 km.2 med
85 854 indb. (1900). — 2. Hovedstad i samme distrikt,
70 km. sydøst for Ragusa i bugten Bocche di C., nær
den montenegrinske grænse; 3 000 indb. Er en
udmerket krigshavn; i C. klarertes i 1913 omtr. 670 000
ton (ind- og utgaaende skibe, intet norsk). Under
vicekonsulatet i Spalato. C. var tidligere republik, sluttet
sig 1420 til Venedig, men blev 1797 østerriksk. Ved
freden i Saint Germain 1919 tilfaldt C. Jugoslavien. I
1563 og 1667 ødelagdes C. næsten aldeles av
jordskjælv (se Bocche di C.).
Cattle′ya, epifytiske orkideer fra Mellemamerika og
de nordlige egne av Sydamerika, almindelig dyrket i
drivhuse paa grund av sine store pragtfulde blomster,
som ogsaa er meget holdbare. Disses diameter kan naa
optil 20 cm. (som hos c. gigas). Av c. findes en stor
mængde arter og varieteter, likesom der ved kunstig
krydsning fremelskes bastarder, hvis antal er i stadig
stigende.
Catty [kǽti], flert. catties, de fremmedes navn paa
det kinesiske kin eller pund, i handel med fremmede,
svarer oftest til 604.79 g. I Ostindien er værdien
forskjellig paa forskjellige steder.
Catu′llus, Gajus Valerius (omkr. 87—omkr. 54
f. Kr.), rom. lyriker, f. i Verona, ven av Cicero,
Hortensius og Cornelius Nepos; hans elskovsforhold til
Lesbia (hendes virkelige navn maaske Clodia, søster av
Clodius), en gift kone, optok ham sterkt, men tilsidst
maatte han bryte med hende. Han foretok en reise til
Bitynien for at bringe sine formuesforhold paafote. Vi
har av ham dels oversættelser og bearbeidelser av græske
digte, dels originale smaadigte til venner og
kjærlighetsdigte (til Lesbia); deres kraftige følelse og smukke
naturlige uttryksform berettiger os til at regne C. blandt de
allerypperste romerske digtere.
Ca′tulus. 1. Gajus Lutatius C., rom. feltherre,
slog 241 f. Kr. den karithagiske flaate ved de Ægadiske
ØBØer og endte den første puniske krig. — 2. Quintus
Lutatius C. (d. 87 f. Kr.), rom. konsul 102 f. Kr.
sammen med Marius, med hvem han 101 slog cimbrerne
i nærheten av Vercellæ. Senere sluttet han sig til det
aristokratiske (Sullas) parti, og da han var blit
proskribert av Marius, dræpte han sig selv; var ogsaa
digter, taler og historiker (intet bevaret). — 3.
Quintus Lutatius C. (d. 61 f. Kr.), foreg.s søn, fører for
det aristokratiske parti efter Sullas død, skattet ogsaa
av folket for sin redelighet; motsatte sig Pompeius og
Cæsar.
Cauca, Sydamerika, republikken Colombia. 1. Elv,
som har sit utspring i de colombiske Anders midtre
kjede sydvest for vulkanen Pan de Azucar. Med
sydnordlig hovedretning gjennemstrømmer C. Andernes
vestlige længdedal og forener sig med Magdalenaelven
nær Tacaloa, ca. 880 km. i ret linje fra dens utspring.
C. er seilbar i sit nedre løp op til Cåceres o3 i sit øvre
løp mellem Carthago og Popayán. —2. Colombias
vestlige depart., fra Atlanterhavet (bugten ved Darien) i
nord langs Stillehavskysten til Ecuador’s nordgrænse i
syd, 52830 km.2 med 211 756 indb. (1911); 4 pr. km.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
