573 Catilina Cauca 574 Ord som ikke findes under C, maa sokes under K. spidsen for en hær paa over 100 000 mand. Dødelig saaret under et mislykket angrep paa Nantes 29 juni 1793. </chapter> <chapter name="Catilina"> Catilīna, Lucius Sergius (omkr. 108—62 f. Kr.), hovedmand for en bekjendt sammensvergelse i Rom; tilbragte sin ungdom i utsvævelser, beriket sig ved Sullas proskriptioner. 68 vvar han prætor og styrte derefter Afrika. Hjemkommen til Rom blev han anklaget for utsugelser og kunde derfor ikke søke konsulatet. Han stiftet da en sammensvergelse for at tilrive sig konsulatet for 65, men planen kom ikke til utførelse. Frifundet for anklagen stiftet han nu en ny omfattende sammensvergelse, i hvilken mange forgjældede unge fornemme mænd og ikke faa av Sullas veteraner deltok. C. lovet sine tilhængere gjældfrihet og leilighet til utsugelser og vilde vistnok gjøre sig selv til eneherre. Hverken for 63 eller 62 blev han trods anstrengelser valgt til konsul, og Cicero, den ene konsul i 63, som var vel underrettet om hans planer, angrep ham i senatet (første catilinariske tale) 63 saa heftig at han fra Rom begav sig til sin hær i Etrurien. Mens flere av hans tilhængere i Rom blev fængslet og henrettet, blev han selv overvundet i Etrurien og faldt 62. I nyere tid er C. fremstillet som ledet av ideelle motiver (f. eks. av Ibsen og G. Bang). [Kildeskrift: Sallustius, «Catilina».] </chapter> <chapter name="Catinat"> Catinat [katina′], Nicolas (1637—1712), fr. hærfører. Ledet i 1680-aarene undertrykkelsen av valdenserne. Vandt flere betydelige seire i den pfalziske krig. 1692 marskalk av Frankrike. Deltok ogsaa i den spanske arvefølgekrig, men uten videre held. Memoirer. </chapter> <chapter name="Catlin"> Catlin [kǽtlin], George (1796—1872), amer. etnograf og maler, en udmerket kjender av indianernes kultur. I 8 aar opholdt han sig blandt de nordamer. indianerstammer, foretok senere omfattende reiser i Nord- og Sydamerika. Blandt hans rikt illustrerte arbeider merkes: «Letters and notes on the manners, customs and conditions of the North American Indians», «Life amongst the Indians», «Last rambles in the Rocky Mountains and Andes». Hans malerier med motiver fra indianerlivet utgjør en egen samling i nationalmuseet i Washington. </chapter> <chapter name="Caãto"> Cāãto. 1. Marcus Porcius C. den ældre el. Censorius (234—149 f. Kr.), rom. statsmand og første latinske prosaforfatter, f. i Tusculum, deltok i den anden puniske krig med dygtighet, kjæmpet som konsul 195 i Spanien med held, 191 avgjorde han slaget ved Thermopylai mot Antiochos den store til romernes fordel. Hjemvendt optraadte han i senatet og 184 som censor med stor kraft mot den moderne græske aands indtrængen i Rom; han saa kun skyggesiderne derved, forstod ikke den græske kulturs overlegenhet; han bekjæmpet strengt overdaadighet og utsvævelser, renset som censor senat og ridderstand for uværdige medlemmer. I sine sidste aar ophidset han sterkt til krig mot Karthago. C. skrev en, desværre tapt, Italiens historie («Origines»), den første paa lat. prosa; bevaret er et skrift av ham om landvæsen. — 2. M. Porcius C. den yngre el. Uticensis (d. e.) som døde i Utica (95—46 f. Kr.), foreg.s sønnesønssøn, studerte i sin ungdom ivrig filosofi og blev selv stoiker. 63 støttet han som almuetribun Cicero mot Catilina, bekjæmpet i den følgende tid Cæsar, Pompeius og Crassus; i borgerkrigen fulgte han Pompeius mot Cæsar, drog efter nederlaget ved Farsalos til Afrika; da han og hans parti var slaat ved Thapsus 46, dræpte han sig selv, da han kun vilde leve i en fri stat. </chapter> <chapter name="Catorce"> Catorce (Alamos de C.), Mexico, by i staten San Luis Potosi, 2678 m. o. h.; 10 000 indb. Jernbaneknutepunkt; sølv- og tingruber. </chapter> <chapter name="Cats"> Cats, Jacob (1577—1660), holl. digter, studerte retsvidenskap i Leyden og Paris og blev senere «pensionær» (borgermester) i Middelburg og Dordrecht, gesandt i London, medlem av staten Hollands raad og storseglbevarer. Hans digte, som utmerker sig ved en bred folkelighet og religiøs grundtone, har altid været meget populære. «Het boek van Vader Cats» (fader C.s bok) var længe ved siden av Bibelen en familicbok i Holland. </chapter> <chapter name="Catskill mountains"> Catskill mountains [kǽtskil mauntənz], Forenede Stater, fjeldgruppe i staten New York, tilhørende de Appalachiske fjelde. Naar i Slide Mountain en høide av 1 282 m. </chapter> <chapter name="Cattaro"> Ca′ttaro. 1. Distrikt i Dalmatien, 678 km.2 med 85 854 indb. (1900). — 2. Hovedstad i samme distrikt, 70 km. sydøst for Ragusa i bugten Bocche di C., nær den montenegrinske grænse; 3 000 indb. Er en udmerket krigshavn; i C. klarertes i 1913 omtr. 670 000 ton (ind- og utgaaende skibe, intet norsk). Under vicekonsulatet i Spalato. C. var tidligere republik, sluttet sig 1420 til Venedig, men blev 1797 østerriksk. Ved freden i Saint Germain 1919 tilfaldt C. Jugoslavien. I 1563 og 1667 ødelagdes C. næsten aldeles av jordskjælv (se Bocche di C.). </chapter> <chapter name="Cattleya"> Cattle′ya, epifytiske orkideer fra Mellemamerika og de nordlige egne av Sydamerika, almindelig dyrket i drivhuse paa grund av sine store pragtfulde blomster, som ogsaa er meget holdbare. Disses diameter kan naa optil 20 cm. (som hos c. gigas). Av c. findes en stor mængde arter og varieteter, likesom der ved kunstig krydsning fremelskes bastarder, hvis antal er i stadig stigende. </chapter> <chapter name="Catty"> Catty [kǽti], flert. catties, de fremmedes navn paa det kinesiske kin eller pund, i handel med fremmede, svarer oftest til 604.79 g. I Ostindien er værdien forskjellig paa forskjellige steder. </chapter> <chapter name="Catullus"> Catu′llus, Gajus Valerius (omkr. 87—omkr. 54 f. Kr.), rom. lyriker, f. i Verona, ven av Cicero, Hortensius og Cornelius Nepos; hans elskovsforhold til Lesbia (hendes virkelige navn maaske Clodia, søster av Clodius), en gift kone, optok ham sterkt, men tilsidst maatte han bryte med hende. Han foretok en reise til Bitynien for at bringe sine formuesforhold paafote. Vi har av ham dels oversættelser og bearbeidelser av græske digte, dels originale smaadigte til venner og kjærlighetsdigte (til Lesbia); deres kraftige følelse og smukke naturlige uttryksform berettiger os til at regne C. blandt de allerypperste romerske digtere. </chapter> <chapter name="Catulus"> Ca′tulus. 1. Gajus Lutatius C., rom. feltherre, slog 241 f. Kr. den karithagiske flaate ved de Ægadiske ØBØer og endte den første puniske krig. — 2. Quintus Lutatius C. (d. 87 f. Kr.), rom. konsul 102 f. Kr. sammen med Marius, med hvem han 101 slog cimbrerne i nærheten av Vercellæ. Senere sluttet han sig til det aristokratiske (Sullas) parti, og da han var blit proskribert av Marius, dræpte han sig selv; var ogsaa digter, taler og historiker (intet bevaret). — 3. Quintus Lutatius C. (d. 61 f. Kr.), foreg.s søn, fører for det aristokratiske parti efter Sullas død, skattet ogsaa av folket for sin redelighet; motsatte sig Pompeius og Cæsar. </chapter> <chapter name="Cauca"> Cauca, Sydamerika, republikken Colombia. 1. Elv, som har sit utspring i de colombiske Anders midtre kjede sydvest for vulkanen Pan de Azucar. Med sydnordlig hovedretning gjennemstrømmer C. Andernes vestlige længdedal og forener sig med Magdalenaelven nær Tacaloa, ca. 880 km. i ret linje fra dens utspring. C. er seilbar i sit nedre løp op til Cåceres o3 i sit øvre løp mellem Carthago og Popayán. —2. Colombias vestlige depart., fra Atlanterhavet (bugten ved Darien) i nord langs Stillehavskysten til Ecuador’s nordgrænse i syd, 52830 km.2 med 211 756 indb. (1911); 4 pr. km.*