Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Casuarinaceæ - Casus - Casus belli - Catalauniske marker - Catalpa - Cataluña - Catamarca - Catania - Catanzaro - Cataracta - Catargiu, Lascar - Catarrhini - Catch - Cateau-Cambrésis el. Le Cateau - Catél, Charles Simon - Catgut - Catha edulis - Cathcart, William Shaw - Cathedra - Cathelineau, Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Casus—Cathelineau
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
571
meget haard, tung og tæt, forarbeides verktøi. Ogsaa
andre arter gir nyttige træsorter.
Cāsus (lat) 1. Tilftælde, tildragelse C.
necessitātis, nødsfald; c.reservātus, i den katolske kirke
en synd, for hvilken kun paven eller biskopen kan gi
absolution; casu, ved et tilfælde, tilfældig, in cāsu,
hoc cāsu, in præserti cāsu, i det foreliggende
tilfælde; in casum, for det tilfælde. — 2. (Jur.). C.
brukes i retssproget væsentlig for at betegne en hændelse,
som i forholdet mellem de interesserte parter maa
betegnes som tilfældig og uberegnelig og derfor ikke kan
tilregnes nogen av dem. Man kan ikke gi nogen alm.
regel for hvem der bærer følgerne av c. De derom
formulerte almensatser (casum sentit dominus og c. a nullo
præstantiur) har ikke gyldighet hos os. Efter lov om
kjøp og salg av 24 mai 1907 § 17 gjælder ved kjøp og
salg av løsøre, naar intet andet er avtalt eller forutsat,
at sælgeren bærer vaagnaden (risikoen) for
salgsgjenstandens tilfældige undergang eller forringelse, indtil
levering er skedd. Angaar imidlertid kjøpet en bestemt
gjenstand som skal hentes av kjøperen, bærer denne
vaagnaden, naar den avtalte hentningstid er kommet, og
sælgeren er færdig til at levere. Ved leie og forvaring
(depositum) svarer leietageren og depositaren ikke for
e.; derimot er hovedregelen ved laan av løsøre at
laantageren ogsaa skal erstatte tap ved den laante tings
tilfældige undergang eller forringelse.. Om ulykkelig
hændelse i sjøfartsforhold se sjølovens § 142. — Se ogsaa
Vis major. — 3. (Gram.), se Nomen.
Cāsus be′lli (lat.), krigstilfælde, begivenhet som
fremkalder krig mellem to stater. Mens i gamle dage tvist
angaaende en ubetydelighet kunde gi anledning til krig,
er i nutiden tvistemaal mellem stater ofte blit gjenstand
for voldgift (s. d.). I Haag-overenskomsten av 1907 III
om fiendtligheters aapning har de kontraherende magter
erkjendt at fiendtligheter mellem dem ikke skal
begynde uten et forutgaaende utvetydig varsel som skal
ha form enten av krigserklæring ledsaget av grunde eller
av et ultimatum med betinget krigserklæring. Den efter
Verdenskrigen sluttede pakt for Folkenes Forbund (s. d.)
har forskjellige bestemmelser som tilsigter at
forebygge krig.
Catalau′niske marker, slette i Frankrike, syd for
Châlons sur Marne. Her eller snarere litt sydligere paa
de Mauriacensiske marker (nu Méry sur Seine) slog Aëtius
med romerske og gotogermanske tropper 451 Attila, som
var trængt frem til Orléans, og stanset derved hans
fremrykning i Gallien. Under Verdenskrigen trængte i
sept. 1914 3dje og 4de tyske hær frem til disse egne
og gik tilbake under Marneslaget.
Cata′lpa, se Bignoniaceæ.
Cataluñna, det spanske navn for Katalonien (s. d.).
Catama′rca, Sydamerika. 1. Provins i den
nordvestlige del av republikken Argentina; 123 138 km.:
med 100391 indb. (1914). Den største del av landet er
bergland med daler fyldt av saltholdige laguner. Av
den store malmrigdom tilgodegjøres kun noget
kobbermalm; opdyrket er kun 45 000 ha., vinplantagerne
indtar ca. 2 000 ha., og kvægavl er hovednæringsvei. — 2.
San Fernando de C., hovedstad i samme provins,
ligger 525 m. o. h. ved foten av det 3 320 m. høie fjeld
Ambato, er grundlagt 1683 og har ca. 9000 indb.
Catānia (Catanea), Italien. 1. Prov. paa Sicilien,
grænser mot nord til prov. Messina, mot vest til Palermo og
Caltanissetta, mot syd til Siracusa og mot øst til det
Joniske Hav; er 4966 km.3 med 820 000 indb. (1915).
Den nordlige del opfyldes av Etna; søndenfor Etna
strækker sig Siciliens største slette (Piana di C.), som
er 300 km. og er et frugtbart akerland. Der
dyrkes meget korn og sydfrugter, produceres hvit vin og
olivenolje; findes desuten marmor, soda og svovel.
Handel og skibsfart er ogsaa av vigtighet. Provinsen deles
i 4 kredser (circondarii): Acireale, Caltagirone, Nicosia
og C. — 2. C. la bella, hovedstad i samme provins,
ligger sydøst for Etna ved det Joniske Hav, er Siciliens
vwakreste og efter Palermo øens største by; 217 3869 indb.
(1915). C. har lange, rette gater, for en del brolagte med
lava. Av pladser merkes Domtorvet med Elefantbrønden og
haven Villa Bellini; av bygninger domkirken (fra 1094),
universitetet, raadhuset, benediktinerklosteret. I 1912
2.4 (derav utenlandsk 1.4) mill. ton ankommet
skibstonnage. C. (tidligere Catana) er flere ganger ødelagt
av jordskjælv (1169, 1669, 1693 og 1819).
Catanzāro, Italien. 1. C. (tidligere Calabria ulteriore
Il), prov. paa halvøen Calabrien; 5258 km.. med 498 000
indb.; 95 pr. km. Der dyrkes korn, vin, oliven og
sydfrugter; av mineraler findes brunkul, grafit og marmor.
C. er delt i 4 kredser (circondarii): C., Cotrone,
Monteleone og Nieostro. — 2. Hovedstad i samme prov., 9 km.
fra Squilacebugten, 34 300 indb. C. anlagdes 963; har
lidt meget ved jordskjælv i 1783 og 1905.
Catara′cta, øiensygdom, graa stær, se Stær.
Catargiu, Lascar (1823—99), rumænsk statsmand,
var 1859 tronkandidat, medvirket 1866 til at styrte Cusa
og blev medlem av den foreløbige regjering. 1866 og
1871—76 konservativ premierminister, siden fører for
den konservative opposition i senatet mot Bratianu og
var med paa at styrte denne 1888. Premierminister 1889
og paany 1891—95 i et liberalt-konservativt ministerium.
Catarrhīni, smalnæsede aper, se Aper og Østaper.
Catch [kætš] (eng.), en særlig engelsk form for
flerstemmighet, fuld av musikalske vanskeligheter (f. eks.
de enkelte ord, ja endog de enkelte stavelser kan være
fordelt paa forskjellige stemmer) og med komisk tekst.
Blomstret paa Karl II’s tid; 1761 stiftedes den endnu
(1920) bestaaende London Catchclub.
Cateau-Cambrésis [katåkãbrezi′] el. Le Cateau,
Frankrike, by i depart. Nord, ved Selle; 10 200 indb.
Har et raadhus fra renæssansetiden, et hospital og et
«collège». Stor industri især i uld, bomuld, silke,
sukker og oljetilvirkning. C. er historisk bekjendt for
freden i C. 2 og 38 april 1559 mellem Frankrike paa den
ene side og England, Spanien og Savoyen paa den anden.
Catél, Charles Simon (1773—1830), fr. komponist
og musikteoretiker, særlig bekjendt ved sit hovedverk
«Traité d’harmonie», som i en række av aar utgjorde
grundlaget for undervisningen ved Pariserkonservatoriet,
hvor han var inspektør.
Catgut [kǽtg»t], traad som lages av tarmer,
navnlig faaretarmer. C. anvendes ved operationer til
underbinding og syning og utmerker sig i motsætning til
silke og andre stoffer ved at kunne opsuges av
organismen.
Cātha edūlis, busk av celastraceernes familie,
hjemmehørende i Abyssinien. De tørrede blade brukes av
befolkningen dels som te («abyssinsk te»), dels til tygning.
Cathcart [kǽpkāt], William Shavw, jarl (1755—
1843), eng. general og diplomat, tjente i krigen i Amerika
(1777—80), i Flandern og Tyskland, blev 1803 chef for
hæren i Irland og 1807 øverstbefalende for
landgangshæren som bombarderte Kjøbenhavn. Til løn for denne
bedrift blev C. peer.
Cathēdra (lat.), talerstol, bispestol. C. Petri,
pavestolen. Ex e., se under Ex. Cathedrāticum, en
avgift som presterne og kirketiendeeierne i Danmark og
Norge fra gammel tid har betalt til bisperne og
universitetet i Kjøbenhavn. Avskaffet i Norge.
Cathelineau [katlinå′], Jacques (1759—938),
anfører for Vendées royalister mot de republikanske tropper
under den franske revolution. Stod sommeren 1793 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
