Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cavaignac, 1. Louis Eugène - Cavaignac, 2. Eugène Godefroy - Cavaillon - Cavalcanti, Guido - Cavalet - Cavaliere - Cavalieri, Bonaventura - Cavalleria - Cavalli, Francesco - Cavallius, Gunnar Olof Hyltén- - Cavallotti, Felice Carlo Emanuele - Cavan - Cavarzere - Cavatine - Cavazzola - Cavea - Cave canem - Cavell, Edith - Cavendish - Cavendish, Frederick Charles - Cavendish, Henry - Cavendish, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577 Cavaillon—Cavendish 578
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
2 dec. 1851 fængslet, men snart løslatt. Som medlem
av den lovgivende forsamling negtet han at avlægge ed
paa den nye forfatning. Trak sig tilbake fra det
offentlige liv. C. var en helt uegennyttig mand, en pligttro
soldat og en ærlig republikaner. — 2. Eugène
Godefroy C. (1853—1905), søn av foreg., kom 1882 ind i
deputeretkammeret som moderat republikaner. I
1890-aarene flere ganger minister, krigsminister i Bourgeois’
ministerium 1895 og i Brissons ministerium 1898. Efter
opdagelsen av oberst Henrys falskneri i Dreyfus-saken
høsten s. a. blev han imidlertid nødt til at gaa av og
fik aldrig senere nogen indflydelse. C. var ogsaa en
frugtbar historisk forfatter.
Cavaillon [kavajõ′], Frankrike, by i depart. Vaucluse,
20 km. sydøst for Avignon; 9 400 indb. Har en
domkirke fra 1251 og et smukt raadhus. Omegnen, som er
meget frugtbar, kaldes Provences have; her dyrkes især
meloner.
Cavalca′nti, Guido (1255—1300), ital. digter, av
florentinsk slegt, en fortrolig ven av Dante, og efter
denne den betydeligste digter av den florentinske
skole. Hans digte utmerker sig ved følelsesfuldhet og
dypsind.
Cavale′t (av ital. cavaletto, liten hest), det dreibare
fotstykke som billedhuggeren, naar han utarbeider en
figur i ler, under utarbeidelsen stiller denne op paa.
Cavaliēre (ital.), ridder, kavaler. C. servente,
tjenende ridder, i Italien en gift kvindes ledsager eller
beskytter, husven, jfr. Cicisbeo.
Cavaliēri, Bonaventura (1598—1647), ital.
matematiker, f. i Bologna, professor i matematik smst. Han
blev en av forløperne for differential- og
integralregningens opfinder ved sine undersøkelser over arealer,
begrænset av krumme linjer, og volumener, begrænset av
krumme flater, idet de førte ham til begrepet «uendelig
liten». Endvidere er han den første som lærer at
bestemme brændvidden av glaslinser.
Cavallerīa (ital.), ridderskap, ridderlighet.
Cava′lli, Francesco (omtr. 1600—76), anset ital.
operakomponist, senest kapelmester ved Markuskirken i
Venedig. C., hvis «Xerxes» opførtes ved festforestillingen
i Paris til Ludvig XIV’s bryllup, virket likesom
Carissimi for at skape en friere og naturligere arie og
utvikle solosangen yderligere.
Cavallius, Gunnar Olof Hyltén- (1818—89), sv.
historiker og arkæolog, var en tid i diplomatisk tjeneste,
(1860—64) og chef for det kgl. teater i Stockholm. Han
var en alsidig interessert mand og bl. a. en av stifterne
av «Svenska fornminnesföreningen». Hans mest
bekjendte arbeider er «Svenska folksagor och äfventyr»
som han utgav sammen med G. Stephens (1844—49) og
«Värend och Virdarne; ett försök i svensk ethnologi».
(1863—68).
Cavallo′tti, Felice Carlo Emanuele (1842—98),
ital. digter, deltok med Garibaldi i befrielseskrigen i
1860 og bekjæmpet derpaa i pressen Victor Emanuels
kongedømme. I 1873—98 var han med avbrytelser
medlem av det italienske deputeretkammer, hvor han
optraadte med lidenskabelig heftighet som republikaner
og forkjæmper for tanken om at indlemme Østerrikes
italienske provinser i Italien. Han blev dræpt i en
politisk duel. Hans første digt var «Germania e Italia»,
rettet mot Tyskland. Senere skrev han en række
dramaer: «Pezzenti», «Guido», «Alcibiade» o. fl. Han har
desuten skrevet en række kritiske og historiske arbeider
og redigerte avisen «Secolo».
Cavan [kǽvən], Irland. 1. Grevskap i prov. Ulster,
1 932 km.² med 91 173 indb. (1911). — 2. Hovedstad i
samme grevskap, ca. 3 000 indb.; baade katolsk og
protestantisk bispesæte.
19 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Cavarzēre, Italien, by i prov. Venezia, ved Adige;
18 600 indb.
Cavatine, et syngestykke i en opera, av mindre
omfang og enklere form end arien, en mellemting mellem
denne og romancen.
Cavazzōla, Paolo, se Morando.
Cāvea (lat.), i de romerske teatre betegnelse for
tilskuerpladsen.
Ca′ve ca′nem (lat.), «vogt dig for hunden», stod i
de romerske huse ved lænkehundens plads.
Cavell [kæ′vəl], Edith (1872—1915), eng.
sykepleierske. Prestedatter fra Norfolk, utdannedes som
sykepleierske i London og var som ung nogen aar i
Brüssel. Da der siden skulde oprettes en skole for
sykepleiersker her, blev E. C. 1906 leder av den og
virket med stor energi og menneskelig forstaaelse. Ved
Verdenskrigens utbrud 1914 omdannedes skolen til
lazaret, hvor saarede av alle nationer blev pleiet. Da E. C.
hjalp helbredede engelske og belgiske soldater og civile
med at slippe over
grænsen, blev hun 5 aug. 1915
arrestert av den tyske
militærledelse. Paa Lord
Greys foranledning grep
det amerikanske
gesandtskap 31 aug. ind i saken,
men til ingen nytte. 11
okt. blev hun dømt til
døden og skutt 12 okt.
En appel til
generalguvernøren v. Bissing var
frugtesløs, E. C. var
utvilsomt skyldig efter
militærlovene, men
hendes hele personlighet og
hendes hjælpsomhet
overfor tyske soldater kunde
ha berettiget en mindre
haard fremgangsmaate,
likesom de tyske
autoriteters optræden under
retssaken var litet aapen. Henrettelsen vakte overalt
den største forbitrelse, E. C. ansaaes som martyr for
menneskeligheten, og efter Belgiens frigjørelse førtes
hendes lik i mai 1919 under store æresbevisninger til
England.
Cavendish
Devonshire.
Cavendish [kǽvəndiš], Frederick Charles, lord
(1836—82), eng. statsmand, 1865—82 medlem av
underhuset (liberal), 1873—74 skatkammerlord. April 1882
blev han minister for Irland, men 6 mai s. a. myrdet
av fenierne i Føniksparken i Dublin, hvor han spaserte
med understatssekretæren, Mr. Burke, mot hvem
mordplanen egentlig var rettet.
Cavendish [kǽvəndiš], Henry (1731—1810), eng.
kemiker. Arbeidet som velhavende privatmand med
naturvidenskabelige, især fysiske og kemiske
undersøkelser. C. maa sies at ha grundlagt gasarternes kemi.
Han erkjendte vandstoffet som en særlig gasart, og viste
at vand bestaar av vandstof og surstof, samt at luften
er en konstant sammensat blanding av kvælstof og
surstof, og endelig at kvælstof og surstof kan forenes direkte
med hinanden. Skjønt C.s eksperimentelle arbeider
væsentlig har bidraget til den saakaldte Flogistonteoris
fald, var han selv en ivrig tilhænger av denne.
Cavendish [kǽvəndiš], Thomas (1555—92), eng.
admiral og opdagelsesreisende, drog 1586 ut med 3 skibe
og vendte 1588 tilbake efter at ha omseilet Amerikas
sydspids. Foretok 1591 en reise til Brasilien sammen
Edith Cavell.
[kǽvəndiš], eng. adelsslegt, se ogsaa
B Trykt august 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
