Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
Caveri—-Cayenne
580
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
med den arktiske opdager John Davis, men togtet
mislykkedes, og C. døde under forsøk paa at naa Ascension.
Caveri, se Cauvery.
Cavīni, Giovanni (1499—1570), ital. stempelskjærer
og diamantarbeider i Padua, kjendt for sine ypperlige
efterligninger av antikke mynter, som næsten ikke kan
skjelnes fra egte. Derefter har man i det hele kaldt
falske antikke mynter «paduanere».
Cavīte, Filippinerne, provins paa øen Luzon, 1316
km.3 med 135 000 indb. Hovedstaden av samme navn
ligger 13 km. sydvest for Manila; vigtig amerikansk
flaatestation. Her blev 1 mai 1898 den spanske flaate
ødelagt av amerikanerne under admiral Dewey.
Cavling, Paulus Henrik (1858—), d. journalist
og forfatter, utdannet som smed og maskinist, tok senere
folkeskolelærereksamen, og blev saa efter at ha virket
ved forskjellige blade 1885 knyttet til «Politiken». Var
i flere aar flyvende korrespondent for dette blad og for
«Verdens Gang», deltok som korrespondent i det
cubanske oprør og i krigen mellem Tyrkiet og Grækenland.
Blev 1905 redaktør av «Politiken». Har bl. a. skrevet
«Fra de dybe dale» (roman, 1894), «Fra Amerika» (1897),
«Paris» (1899), «Østen» (1901) og «London» (1904).
Cavour [kavū′r], Camillo Benso di (1810—61),
ital. statsmand, f. i Turin, utdannet som militær, blev
ingeniørløitnant, men avbrøt allerede 1831 sin militære
løpebane. 1842 var han med paa at stifte Assosiazione
Agraria, som ogsaa arbeidet for politiske reformer. Mars
1848 blev der git en forfatning, og i juni fik C. sæte i
kammeret, hvor han tilhørte høire. Gjenvalgt 1849
regnedes han for dettes fører,
aug. 1850 blev han handels-
og marine-, april 1851
tillike finansminister og
nærmet sig nu venstre centrum,
med hvis fører Rattazzi han
sluttet det saakaldte
«connubio». Avskediget i mai
1852. C. drog saa til
England og Frankrike, hvor
han vandt Louis Napoleon
for sig. Nov. 1852 blev han
premierminister og leder
av handel,
finanser. En reformperiode
oprandt med en frisindet
handelslovgivning og
forbedrede kommunikationer.
Geistlige ordener blev
ophævet, og staten inddrog
delvis deres godser. Samtidig spændtes forholdet til
Østerrike, og man rustet sterkt. I motsætning til Mazzini (s. d.)
og hans partifæller, som mente at Italiens nationale
enhet kunde og burde gjennemføres ved nationen selv,
hævdet C. at utlandets og specielt Frankrikes hjælp var
uomgjængelig nødvendig til opnaaelsen av dette maal. I den
anledning lot C. Sardinien delta i Krimkrigen paa
vestmagternes side 1855 og aapnet det derved adgang til
Pariserkongressen, hvor han protesterte mot Østerrikes
optræden. C. sikret sig Napoleons hjælp ved
Plombièresmøtet, og krigen utbrøt (april 1859). Østerrike maatte
avstaa Lombardiet (juli). C., som hadde nedlagt sin
magt en kort tid, traadte i jan. 1860 atter til som uten-
og indenriksminister. Emilia og Toscana inddroges,
mens Savoyen og Nizza meget mot C.s og alle italieneres
ønske maatte overlates til Frankrike. Støtet til det
øvrige Italiens frigjørelse utgik fra Garibaldi, hvem C.
hemmelig støttet. For at drage fordel av Neapels
erobring og hindre den konflikt med Frankrike et angrep
av Garibaldi paa Rom vilde fremkalde, opnaadde C. av
C. B. di Cavour
akerbruk og ]
Napoleon tilladelse til at besætte størstedelen av
Kirkestaten (undtagen Rom). Garibaldi nedla sin magt i
Victor Emanuels haand; med undtagelse av Rom og
Venezia var Italien nu samlet. Døden avbrøt C. inden
verket var fuldbragt, men hans fædrelandskjærlighet,
klare, sterkee aand og glimrende diplomatiske evner
hadde grundlagt Italiens enhet, og den mangel paa for
staaelse som fra folkets side ofte var blit vist ham
under kampen, svinget nu over i almindelig beundring
og taknemmelighet.
Cavourkanalen [kavĎr-], Italien, en 82 km. lang
kanal i Piemont, fra Turin ved Po over Dora Baltea
og andre tilløp indtil Galliate ved Ticino.
Cawdor [kå′də], Skotland, landsby i nord, 7 km. fra
Nairn, med et slot fra 15 aarh., bygget paa det sted
hvor Macbeth skal ha myrdet kong Duncan.
Cawnpore [kå′npuə], eng. navn for Khanpur.
’Caxias [ka′as], Luis Alvez de Lima, hertug av
(1803—80), brasiliansk general; anførte 1851 hæren mot
præsident Rosas i Argentina og vandt en glimrende seier
ved Cazeros 3 febr. 1852; blev derefter marskalk. 1857
og 1861—62 premier- og krigsminister. Kommanderte
de forbundne hære i krigen mot Paraguay, erobret
Asuncion 1869, men tok derpaa sin avsked av
helbredshensyn. 1875—78 paany premier- og krigsminister.
1873 hertug.
Caxias [ka′as], Sydamerika, Brasilien, by i den
østlige del av staten Maranhão ved elven Itapicurus
øvre løp, ca. 270 km. fra kysten, med ca. 10 000 indb.
Betydelig bomuldsavl. Fra C. jernbane mot sydøst til
Therezina ved elven Parnahyba i staten Piauhy.
Caxoeira, se Cachoeira.
Caxton [kǽkstn], William (omkr. 1421—91),
engboktrykker, tilbragte over 30 aar av sit liv som
forretningsmand i Brügge, hvor han i B
forening med Colard Mansion be Ree′re
sørget trykningen av «Recuyell of 8
the historyes of Troye» (1474) o. fl.
engelske bøker. 1476 vendte C. til- » (q
bake til sit fødeland og grundla i S
Westminster Englands første bok- Č
trykkeri. Av de henved 100
skrifter som C. her lot trykke, er mange
oversat eller bearbeidet av ham
selv.
Cayambe, Sydamerika,
snedækket vulkan i Ecuador paa den indre
Andes-kjede ved grænsen av
Colombia, ca. 60 km. østnordøst for
Quito, 5 840 m. o. h.
Cayenne [kajǽn], nordøstlige Sydamerika, kaldes
almindelighet efter hovedstaden C., den østl. og mindste,
Frankrike tilhørende del av landskapet Guayana, mellem
Atlanterhavet i nord, Surináme el. holl. Guayana i vest
og Brasilien i syd og øst, 88 200 km..3 med 49 000 indb.
(1911); 0.6 pr. km.′3 C. er gjennemskaaret av lave aaser
og bergrygger, som først ved sydgrænsen naar en høide
av 800 m. C. har et endog for de indfødte usundt
tropeklima, særlig paa kysten, men er et frugtbart land
William Caxtons
boktrykkermerke
W. C. er C.s forbokstaver.
Tallet 74 i midten betyder
sandsynligvis 1474 (det aar
da C. begyndte at trykke);
S. C. betyder enten Sigillum
Caxtonii el. Sancta Colonia,
det hellige Kõöln, hvor C.
hadde lært kunsten.
med urskog nærmest kysten og savanner i det indre
land. C., som i 18 aarh. hadde en rik blomstring, er
for tiden den mindst værdifulde europæiske besiddelse
i Guayana og Frankrikes daarligste og tyndest befolkede
koloni, skjønt guldfund fra 1886 har bragt nyt liv, men
paa samme tid trukket mange arbeidere bort fra
plantagerne. C., som blev fransk koloni 1664, har siden
1852 været anvendt som straffekoloni. Byen C. (anlagt
1604, hovedstad fra 1877) med 13 527 indb. (1911). Litt
i vest straffekolonien Iles du Salut, hvor Dreyfus sat
fangen paa Ile du Diable.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
