Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
Cecilia-Cederhielm
584
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
anskuelser. Aug. 1916 medlem av kommissionen til
undersøkelse av nederlagene i Mesopotamien.
Cecīlia, denhellige, kirkemusikkens
beskytterinde. Efter legenden var C. en fornem romersk jomfru
som overtalte sin brudgom Valerius, med hvem hun
senere levet i et jomfruelig egteskap, til at bli kristen.
Under en forfølgelse (under Alexander Severus, Marcus
Aurelius el. Diocletian) blev begge martyrer. C.s lik
blev bisat i Calixt-katakomben ved Via Appia. I 821
skal pave Paschalis I ha ført hendes ben til den efter
hende opkaldte kirke i Rom (S. Cecilia in Trastevere),
hvor man mente at ha gjenfundet hendes sarkofag i 16
aarh. Opfatningen av C. som musikkens helgeninde
skyldes vistnok oprindelig en misforstaaelse av nogen
ord i hendes martyrakter.
Cecīlia, kong Sigurd Munds datter, blev av Erling
Skakke overgit til Folkvid lagmand i Vårmland som
frille og fødte ham sønnen Haakon Galen. Da Sverre
vandt fremgang i Norge, flygtet hun til ham og blev
gift med hans tro mand Baard Guttormssøn av Rein. Med
Baard blev hun mor til kong Inge (konge 1204—17).
Cecīlia, uegte datter av kong Haakon Haakonssøn,
blev gift første gang med den ansete gamle baglerhøvding
Gregorius Andressøn og efter hans død med kong Harald
av Man, men druknet paa reisen fra Norge sammen
med sin husbond og hele sit følge (1248).
Cecīlia (1540—1627), sv. prinsesse, datter av Gustaf
Vasa og Margrete Leijonhufvud, prises for sin sjeldne
skjønhet. Som ung pike indlot hun sig 1559 i et
elskovsforhold med grev Johan av Østfriesland, som da var paa
besøk i Sverige. C.s bror Erik (XIV) fik nys herom og
fremkaldte en offentlig skandale ved at overraske parret
om natten. Den forbitrede far lot greven fængsle. 1564
egtet C. markgrev Kristoffer av Baden-Rodemacher, med
hvem hun levet et ulykkelig 11-aarig egteskap. Siden
førte hun et omflakkende liv, gik over til den katolske
kirke og var, maaske især paa grund av dette skridt.
gjenstand for mange bakvaskelser, som dog vistnok er
meget overdrevne. Hun døde i Brüssel.
Cecīliaforeningerne, som har sit navn efter
musikkens skytshelgen den hellige Cecilia, har i almindelighet
til opgave at dyrke ældre kirkelig kormusik.
Oprindelig feiredes hendes dødsdag med kormusik, derav navnet.
Den ældste forening med dette formaal er Le Puy de
Musique i Evreux (1571), Palestrina stiftet en lignende
i Rom 1584. Nu findes disse foreninger i flere lande og
byer. En i 1867 i Regensburg stiftet omfatter saaledes
alle tysktalende folkeslag. Kjøbenhavn fik sin C. i
1851, Stockholm sin i 1903. Den tilsvarende forening
i Kra. er stiftet i 1902 av Thorvald Lammers som en
fortsættelse av hans i 1879 grundede korforening, der
under sin 23-aarige virksomhet bistod ved 70 konserter
til opførelse av større verker av Bach, Håndel, Mozart,
Beethoven, Mendelssohn m. fl.
Cecrōpia peltāta, art av morbærfamilien; et høit
træ fra Sydamerika og Vestindien, paa grund av den
ofte hule stamme almindelig kaldt trompettræ. C. er
særlig iìnteressant derved at stammens marv er delt i
kamre, som beboes av myrer, der lokkes til træet ved
smaa, næringsrike dannelser ved bladstilkenes grund.
Bladene og frugterne utgjør dovendyrets vigtigste føde.
Cēdant a′rma togæ, consedant laurea laudi (lat.),
vaabnene maa vike for togaen, (krigerens) laurbær for
(statsmandens) fortjenester; citat efter Cicero.
Cedar Creek [sdə krīk] Forenede Stater, bielv til
Shenandoah i Virginia. De konfødererte under Early
led her et alvorlig nederlag 19 okt. 1864 mot general
Sheridan. 1
Cedar Rapids [sīdə ræ′pidz], Forenede Stater, by i
staten Iowa ved Red Cedar River, 40 667 indb. (1915).
Jernbaneknutepunkt, store vandfald, betydelig handel
og industri.
Cēde majōri (lat.), vik for den mægtigere, gi efter.
Ceder (cedrus), naaletrær, nær beslegtet med
lerketrær, men de fælder ikke som disse sine naaler om
vinteren. «C. fra Libanon» (c. libani) danner skoger i
Lilleasien og paa
Cypern. Av de
fordums store sko
ger paa Libanon
er endnu en liten
rest tilbake, og
blandtdisse 2 000
—83 000 aar
gamle trær kan
træffes stammer av
indtil 12 m. i
omfang. I Jardin
des Plantes i
Paris staar der en
e. som i 1734 av
Tournefort blev
medbragt fra
Libanon. Atlas-c.
(e. atlantica), som
hører hjemme i
Nordafrika, kan
ogsaa ha mægtige
dimensioner, og
likeledes
himalaja-c. (c.
deodara). Samtlige
arter dyrkes i
Europa som
parktrær og kan vokse
saa langt mot
nord som i Danmark. Ved Stavanger er der plantet
en himalaja-c., som har holdt sig i flere aar. — C.s ved
er meget holdbar og letspaltelig, er hvitere og mindre
harpiksholdig end andre naaletrærs. Libanon-c.s ved
benyttedes i ældre tid som skibstømmer, desuten er
flere av Orientens kirker bygget av c.-træ, saaledes
keiserinde Helenas kirke i Jerusalem. Det egte c.-træ er
nu saa godt som ute av handelen; nutidens c.-træ
stammer fra andre naaletrær, som arter av cypres, tuja og
ener.
Cederborgh, Fredrik (1784—1835), sv. forfatter,
utgav i Stockholm tidsskriftet «Anmärkaren» (1816—23)
og har skrevet en del romaner, hvorved han har
betydning for svensk prosadigtning. Mest kjendt og oftere
optrykt er «Uno von Trasenberg» (1809—10), «Ottar
Tralling» (1810—18) og «Något litet om grefve Jacques
Pancroce von himmel och jord» (1818). Hans samlede
skrifter utkom 1834 under titelen «Ungdoms tidsfördrif».
Cedēre (lat.), avstaa, overdrage, vike.
Cedergren, Henrik Tore Torsten (1853—1909),
sv. telefontekniker, var oprindelig guldsmed, men slog
sig fra 1883 helt paa telefonvæsenet og fik stiftet
«Allmänna telefonbolaget i Stockholm», som under hans
ledelse har hat en enorm utvikling. 1900 erhvervet C.
eneret paa telefondrift i Moskva og Warschau. Han er
i høi grad fortjent av telefonindustrien og
telefonteknikken.
Cederhielm, Josias (1673—1729), sv. diplomat og
politiker som under Karl XII’s felttog hadde vist stor
dygtighet. Ved Poltava blev C. fanget og slap først fri
1722. 1723 blev han riksraad og fører for det holstenske
parti, som ønsket Karl Fredrik paa tronen. Ved
tronskiftet i Rusland 1725 blev C. sendt til Petrograd for
at vareta Sveriges tarv, men han arbeidet vel saa meget
Ceder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
