Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
Cederhielm—Celebes
586
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
i Gottorpernes interesse og næret fantastiske planer om
gjenerhvervelsen av Østersjøprovinserne. Et
svenskrussisk forbund avvergedes dog av A. Horn, og Sverige
sluttet sig til Ruslands fiender. C.s politik var strandet,
og truet av retslig undersøkelse trak han sig 1727 ut av
politikken.
Cederhielm, Josias Carl (1734—95), sv. politiker
og nationaløkonom. Paa riksdagen sluttet C. sig
oprindelig til huerne, men nærmet sig efterhaanden hatterne,
da hans hensynsløshet skapte ham mange fiender.
Paavirket av fysiokraterne skrev han bl. a. «Tankar om
spannemåls brist och dyrhet» (1757), «Tankar om
handtverkerierna i Sverige» (1794) og utgav det oppositionelle
ukeblad «Sanning och Nöõöje» (1779—80).
Cederolje, en tyktflytende olje som fremstilles av
cedertræ og anvendes som immersionsvæske ved
mikroskopiske undersøkelser (sml. Mikroskopi).
Cederschiöld, Johan Gustaf Christoffer (1849—),
sv. sprogmand og pædagog, docent i Lund 1875,
professor i Göteborg 1893—1914. Vakte først
opmerksomhet ved sine utgaver og studier av indvandrede sagn i
den gamle nordiske litteratur («Fornsögar suðrlanda»,
1877—84 o. fl.), blev knyttet til Svenska Akademiens
store ordboksarbeide og har i senere tid virket for en
rikere opfatning av morsmaalet (især «Om svenskan som
skriftspråk», 1897) og en forbedret undervisning i dette fag.
Av hans andre bøker kan nævnes «Rytmens trollmakt»
(1905), «Om ordlekar» (1910) og «Fresta duger» (1914).
Cederström, Gustaf Olof (1845—), sv. maler. Har
studert under Winge og Malmström i Stockholm, under
Fagerlin i Düsseldorf og under Léon Bonnat i Paris.
Indtil 1887 bosat i Paris, fra den tid professor ved
akademiet i Stockholm. Av hans historiske billeder er
det mest bekjendte Karl XII’s lik bæres over de norske
fjelde» (1878 kjøpt av storfyrst Konstantin av Rusland,
gjentat for Nationalmuseum i 1883). Av hans billeder
som behandler samtidens liv, er «Frelsesarméen» (1886)
i Göteborgs museum.
Cederström, Olof Rudolf (1764—1833), sv.
generaladmiral og statsraad. Vernet 1796 og 1798
handelsskibene i Nordsjøen mot engelske kapere. Førte 1801
—03 en heldig ekspedition mot Tripolis, tilbakeerobret
1808 Gotland fra russerne og kommanderte tilsjøs 1813
—14. 1819 greve, 1823 generaladmiral. Han delte
Karl Johans absolutistiske statssyn og paadrog sig en
anklage for riksretten, men frikjendtes (1818). C.s ansvar
for den saakaldte «skibshandel», som voldte Sverige en
diplomatisk ydmygelse, tvang ham 1828 til at gaa av
som statsraad.
Cedertræ, se Ceder.
Cédille[sedij′], eg. liten z (sp.), skrives under c for
at angi uttalen c. Brukes ikke mere i spansk, men
derimot fra 17 aarh. i fransk (f. eks. façon).
Cedrāl, by i Mexico, staten San Luis Potosi paa ]
vestsiden av Sierra de Catorce, ca. 6 000 indb. Stort
amalgamationsverk.
Cedrāttræ (cedrato, ital. navn for citron), et slags
citrontræ, hvis kuleformede frugter benyttes til sukat.
Cedrēla odorāta, træ, beslegtet med mahognitræet,
med meget let, rødbrun og vellugtende ved som brukes
til cigarkasser.
Cefalù[tšefalú], Italien, by paa Sicilien, prov.
Palermo, 12 700 indb. Har en i 12 aarh. bygget
domkirke. Handel med olje, manna og sardeller.
Ceglie Messāpica [tše′lje-], Italien, by i prov. Lecce
(Apulien), 17500 indb. Stenbrud; olje og vinhandel.
Ceība pentandra, se Kapoktræ.
Celadūsiske øer, en samling av ca. 60 smaa
klippeøer i Adriaterhavet ved Dalmatien (utenfor Sebenico);
frembringer olje og sydfrugter.
I
Celakovsky [tše-], František Ladislav (1799—
1852), tsjek. digter, d. som professor i Prag. C. har
skrevet digte, slaviske folkesange, filosofiske og politiske
| digte, har desuten utgit verker over slavisk sprog og
litteratur. Han var en av førerne for tsjekkernes
nationale bestræbelser i den tid.
Celano [tšelānå], Thomas fra, se Thomas fra
Celano.
Celano [tšeĺnå], Italien, by i prov. Aquila, 9 800
indb. Har en smuk domkirke, papirfabrikker og
garverier, handel med olje og sardeller. — C.-sjøen el.
Lago Fusino, 4 km. syd for C., hadde i oldtiden intet
naturlig avløp, hvorfor keiser Claudius (44—54) lot bygge
en tunnel, som imidlertid snart tilstoppedes. Fyrst
Torlonio bygget en ny (1352—62), hvorved den 158 km.3
store sjø er tørlagt.
Celastrāceæ, tofrøbladet plantefamilie med fire- eller
femtallige, frikronede blomster, ofte i klase, kapselfrugt
og frø med frøkappe. Omfatter trær og busker med
størst utbredelse i de varme og tempererte soner. Av
de ca. 40 slegter kan nævnes catha, celastrus. evøonymus
og staphylea.
Cela′strus, slegt av familien celastraceæ, busker,
hvorav nogen er slyngende og av den grund dyrkes til
beklædning av mure, træstammer el. 1., saaledes c.
articulatus fra Kina og Japan og c. saandens fra Nordamerika.
Den sidste, som trives godt i det sydlige Norge, har
eggformede blade og orangefarvede kapsler; blomsterne er
dog meget uanselige.
Celāya, Mexico, by i staten Guanajuato, 1830 m. o. h.,
ved Rio Laja; 23 062 indb. (1910). Adskillig industri i
uld og bomuld.
Cele′bes, ø i det ostindiske arkipel, den tredje største
av Sundaøerne, ligger mellem 1 ° 45 ′n. br. og5 ° 37′s. br.
og 118° 49′ og 125° 5 1. øst for Grv. Skilles i vest
ved Makassarstrædet fra Borneo, i syd ved Flores-
og Sundahavet fra de smaa Sundaøer, i øst ved
Molukkerstrædet fra Molukkerne og i nord ved det dype
C.-hav fra Filippinerne. Øen har en eiendommelig form;
fra en midtkjerne skyter fire halvøer ut i havet, mot
syd, sydøst, nordøst og en fjerde først mot nord, siden
mot øst og saa nordøst. Disse landtunger adskilles av
3 dype bugter: Tominibugten mellem de to nordøstlige,
Tomori- el. Tolobugten mellem den sydøstlige og
nordøstlige og Bonibugten mellem den sydøstlige og sydlige
halvø. Fra Kap Polisan længst mot nordøst til Kap
Laikan i syd maaler øen i like linje 1050 km.
Størrelsen er med tilliggende smaaøer omkr. 217 000 km.3 C.
hører til de mindst kjendte av de Ostindiske Øer. Lange
parallele fjeldkjeder følger halvøernes længderetning.
Den nordre halvø er rik paa vulkanske bergarter, og
her træffer man virksomme vulkaner som Kalabat,
2030 m., Sudara, 1373 m. Paa den sydlige halvø har
man øens vistnok høieste top, Latemodjong, 3300 m.
Elvene er smaa, og av sjør har man Pososjøen og
Tafoetisjøn. C. har et egte tropeklima med
middeltemperatur 26—27° C., men varmen dæmpes av de
friske havvinde. Regnmængden er i nord 2550 mm. og
i syd 3950 mm. Som følge herav har øen en rik
plantevekst, som i hovedtrækkene ligner de øvrige Sundaøers,
men ogsaa viser tilslutning baade til Ny Guinea og
Molukkerne. Fjeldene er dækket av prægtige skoger
med palmer og træagtige bregner. Av egentlige
kulturplanter maa nævnes sago- og kokospalmer, banan,
peppertræ, teak- og sandeltræ, bambus og mangotræ; der
dyrkes ris, mais, tobak, kaffe, kakao, indigo, sukkerrør,
muskatnøtt. Dyreverdenen hører nærmest til den
australske region, om man end ogsaa finder ostindiske arter,
saa at C. danner et overgangsland mellem begge
faunaer. Av de 16 pattedyrarter er de fleste saa avvikende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
