Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595
Celluloid Celosia cristata
596
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Celluloīd, et hornagtig elastisk og meget brændbart
stof, egenvegt 1.7. C. fremstilles av kolodiumuld
(nitrocellulose) og kamfer, som gelatineres ved hjælp av
alkohol. Massen knades og opvarmes, hvorved de flygtige
bestanddele utdrives, og nitrocellulosen og kamferet
forener sig til en gjennemsigtig masse, som utvalses mellem
varme valser. C. tilsættes ofte med forskjellige
mineralske stoffer og farves gjerne med tjærefarver. Ved
125° er c. meget plastisk og kan sveises, ved 130°
begynder den at dekomponeres, og ved 240 ° brænder den
livlig under sterk røkutvikling. C.
ning for elfenben (klavertangenter), rav (pipespidser),
skildpaddeskal (kammer), glas (fotografiske plater), lerret
(mansjetter, snipper) o. s. v. — C. angripes ikke av
vand og holder sig meget godt i luften, men
dekomponeres av varm salpetersyre,
C.-gjenstande er let
kjendelige paa den tydelige
kamferlugt som
fremkommer ved gnidning. De
er ildfsarlige.
Cellulōse som kemisk
betegnelse er et stof,
tilhørende kulhydraternes
(s. d.) gruppe av
sammensætning n(C12H209O10).
Molekylets størrelse
ubekjendt. Den er det stof
som utgjør
plantecellerhes vægger og danner
derfor den væsentlige og
værdifulde bestanddel av
de til spinding og væv ning
anvendte plantefibrer; jo
renere c., des smidigere,
mere holdbare fibrer.
Bomuld er næsten ren c.
I lin, hamp og jute findes
c. sammen med
«cinkrusterende» stoffer (f. eks.
lignin). Dette er endnu
i langt sterkere grad
tilfældet i trærnes ved, som
indeholder ca. 50—60 pct. C. er
uopløselig i de almindelige opløsningsmidler. Ophetes
c. under tryk med fortyndet svovel- eller saltsyre,
omdannes den for en del til gjæringsdygtig sukker (se
Alkohol). Ved kort indvirkning av sterk svovelsyre
svulmer c.-fibrene op og omdannes til hydro-c. (amyloid).
Paa denne maate fabrikeres pergamentpapir av
filtrerpapir som er næsten ren c., derved at fibrene paa
overflaten delvis forandres til hydro-c. Klorsink har lignende
virkning. Sterk natronlut omdanner c. til
alkalihydro-c. (mercerisering). Behandles denne med
svovelkulstof, faar man en slimet, i vand opløselig, klæbrig
masse, viskoid og viskose (s. d.). En ammoniakalsk
kobberoksydopløsning opløser c. og utskiller den igjen
med syrer. Behandles c. med en blanding av sterk
salpetersyre og svovelsyre, dannes alt efter
syreblandingens styrke forskjellige nitro-c., forbindelser af
salpetersyre og c. Nogen er opløselige i æter-alkohol og
anvendes som kollodium og derigjennem til kunstsilke,
celluloid o. s. v., andre med større salpetersyreindhold
svovelsyre, saltsyre og lut.
Benvenuto Cellini:
et hvitt, amorft stof,
som skytebomuld, røksvakt krudt, sprænggelatin o. s. v. ]
(se disse artikler). — C. som teknisk benævnelse
betegner i papirindustrien et raastof (halvstof), fremstillet ved
kemisk behandling av træ. Træet, hovedsagelig gran,
opsages i længder av 0.6 m., befries for bark og
omdannes ved ophugning paa tvers til kort flis, som kokes
i en lukket kjel under høitryk ved tilledning av damp.
anvendes som erstat- ]
Frans T’s saltkar;
Herved opløses harpikser og de inkrusterende
bestanddele i træet, og man faar tilbake cellulose, som dog
tildels maa blekes før benyttelsen til papir. Den kokte
masse opdeles i enkelte fibrer i en slagmølle og fordeles
i vand, som senere frasiles. Efter kokevæskens
beskaffenhet skjelner man mellem natron- eller sulfat-c. og
sulfit-c. Ved fremstillingen av den første sort benyttes
en opløsning av soda, som gjøres etsende ved tilsætning
av kalk. Man koker 2 à 3 timer under et tryk av 6—
10 atmosfærer. Kemikalierne kan tilbakevindes ved
inddampning av den brukte lut og bortbrænding av de
optagne organiske stoffer. Som erstatning for det tap
som altid lides, tilsættes istedenfor soda det billigere
natriumsulfat, derav navnet. Kjelen er av støpejern.
Ved inddampning av den brukte lut («svartluten») og
] ved residuets glødning dannes der av det tilsatte sulfat
ved reduktion
natriumsulfid. Kokeluten ved
denne metode kommer
derfor til at bestaa av:
etsnatron,
natriumhydrosulfid og litt
natriumkarbonat. Ved sulfidets
indvirkning paa de organiske
substanser i træet dannes
der organiske
svovelforbindelser. Det er disse
som er aarsak til den
ubehagelige lugt som
saadanne fabrikker utsender.
Sulfit-c. kokes i 12—14
timer under et tryk av
4—6 atmosfærer.
Kjelerne er av staalplater og
foredes tidligere med bly,
nu med syrebestandig
sten. Kokevæsken er en
opløsning av
svovelsyrlinggas og kalciumbisulfit.
Gassen fremstilles ved
brænding av svovel eller
billigere ved røstning av
svovelkis. Den brukte
lut kan. her ikke gjenvindes, men man kan dog
nyttiggjøre den f. eks. til fremstilling av alkohol, til
sulfitkul, garvemidler etc. Sulfit-c. tirænger som regel ikke
blekning. Den fremstillede c. omdannes i begge
tilfælde til pap, som nu mest forsendes i tørret tilstand.
Sulfit-c. gir et fint produkt, særlig egnet til finere, hvite
nu i Wien.
papirsorter som skrive- og trykpapir. Sulfat-c. gir
sterke fibrer særlig skikket til pakpapir, kouverts etc.
Sulfat-c.-fabrikationen byder den fordel, at man som
raastof ogsaa kan anvende furu og de forskjellige slags
træavfald, som man før alene kunde anvende som
brændeved. — C.-fremstillingen blev opfundet i Amerika 1866
av Tilghmann. Den første fabrik i Norge byggedes 1874
av ingeniør Størmer. Sulfitmetoden bragtes til praktisk
anvendelse (1880) av svensken Ekman og tyskeren
Mitscherlich. Fra norske c.-fabrikker utførtes i 1886
kun 3 656 ton av værdi 766 000 kr., mens der i sidste
aar før krigen (1913) producerte ca. 100 000 ton bleket
sulfit, ca. 125 000 ton ubleket sulfit og ca. 25 000 ton
sulfat i 19 fabrikker. Heri ikke medregnet de fabrikker
som er tilknyttet papirfabrikker, og som derfor selv
forbruker hele sin produktion.
Cellulose-fôr, se Fôr.
Celōsia cristata, hanekam (amarantaceæ), en i Kina
hjemmehørende plante med røde, gule eller hvite
hanekamlignende blomsterstande. Dyrkes som prydplante,
væsentlig i drivhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
