Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Celsius, Anders - Celsius, Olof - Celsus, Aulus Cornelius - Celsus - Celt - Celtis, Conradus - Celtis - Cembalo - Cement - Cementering - Cementit - Cementkobber - Cementstaal - Cementsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597 Celsius—Cementsten 598
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Ce′lsius, Anders
(1701—44), sv. astronom,
prof. i astronomi i
Upsala 1730, utgav 1733 i
Nürnberg sine
«Observationes de lumine boreali»
(nordlysobservationer),
hvori han bekjæmper
Mairans hypotese om at
nordlys hitrører fra
zodiakallyset; i Rom maalte
han sollysets intensitet,
som han fandt 320 000
ganger sterkere end
maanelysets. I Paris, hvor
der netop forberedtes en
gradmaalingsekspedition
til Peru, foreslog C. at
utføre lignende maalinger
i Norden, hvilket under
C.s medvirkning fandt
sted i Lappland, og hvorved det bevistes at jorden er
flattrykt ved polerne. Paa foranledning av C.
byggedes 1740 observatoriet i Upsala, det første i Sverige.
Her fortsatte han sine iagttagelser over planeter,
kometer, Jupiters maaner, aberrationen o. s. v., bestemte
magnetnaalens misvisning, anstillet talrike meteorologiske
iagttagelser samt gjorde forarbeider til paavisning av
Skandinaviens hævning. Navnet C. blev dog videst
kjendt ved den hundreddelte termometerskala, som
imidlertid var avvikende fra den nu kjendte C.-skala, idet
han hadde sat vandets kokepunkt til 0°, dets
frysepunkt til 100°; C.-skalaen i sin nu brukte form er
foreslaat av Martin Strömer. 3
Ce′lsius, Olof, den yngre (1716—94), sv. lærd, prof.
i Upsala og 1777 biskop i Lund. Han tilhørte først
huerne, men gik siden over til hattepartiet. Blandt
hans mange skrifter er især «Konung Gustaf I’s historia»,
I—II, 1746, 1753, og «Konung Erik XIV’s historia», 1774,
meget fortjenstfulde.
Ce′lsus, Aulus Cornelius, rom. forfatter paa
Tiberius’ tid, skrev en encyklopædi omfattende
landbruk, lægevidenskap, krigsvæsen, retorik og filosofi;
bevaret er kun avsnittet om lægevidenskapen, vigtig især
for kirurgiens historie.
Ce′lsus, antik filosof fra 2 aarh. e. Kr., skrev et
angrep paa kristendommen, «Den sande tale»; kun
brudstykker derav bevaret i et motskrift av Origenes. C.
bebreider de kristne deres uvidenskabelighet, hidsighet i
partikampe og deres selvgodhet.
Celt, betegnelse for en egen art smaa økser fra
bronsealderen, baktil hule til optagelse av et vinkelbøiet skaft.
Det var vistnok arbeidsredskaper; i gravene forekommer
deikke. Fra den ældre bronsealder kjendes bare et mindre
antal; i den yngre bronsealder var de meget almindelig
forekommende (se pl. Bronsealderssaker, fig. 6).
Celtis (-es), Conradus (1459—1508), t. humanist,
studerte i Köln og Heidelberg; i flere aar reiste han fra
universitet til universitet og holdt forelæsninger;
derefter professor i Ingolstadt og fra 1497 til sin død i
Wien; stiftet en række vigtige lærde selskaper, skrev
paa latin elegante digte, nærmest i antik hedensk aand.
Ce′ltis, slegt av almefamilien, indbefattende trær og
busker med utbredelse i varme og (tempererte lande.
C. australis fra Sydeuropa og c. occidentalis fra
Nordamerika dyrkes i haver og anlæg, dog neppe hos os.
De har begge skjæve, ru blade, meget uanselige blomster
g smaa, haarde stenfrugter. Hos enkelte arter er
frugterne spiselige. Veden av c. australis anvendes til
blæseånstrumenter, snekkerarbeider etc.
Anders Celsius.
Cembalo [tšæ′mbalå], hakkebret, forgjænger for
klaveret. Cembal d’amour, Silbermann’s forsøk (fra
begyndelsen av 18 aarh.) var et forsøk paa ved et
klavikord med strenger av dobbelt længde at virke baade
med forte og piano.
Ceme′nt er i almindelighet et mineralsk bindemiddel
som har den egenskap at hærdne stenhaardt naar det i
pulverisert tilstand utrøres med vand uten tilførsel av
kulsyre, og c. er derfor den virksomme bestanddel i
hydrauliske mørteler, d. v. s. mørtel som kan stivne
under vand. Den ældste c. er vulkanske produkter
som trass, puzzolaner og santorinjord, som for at
hærdne trænger kalktilsætning. Senere opdaget Parker
1796 roman-c., som fremstilledes ved brænding og
findeling av sheppysten, en kalkmergel. Bornholmsk
c. fremstilledes av mager lerholdig kalk. Disse og
lignende c.-arter er nu næsten fortrængt av den av Aspdin
i 1824 opfundne portlan d-c., som fremstilles ved
brænding av en kunstig bestemt blanding av ler og kalk
eller kridt og derfor er av mere ensartet
beskaffenhet end den naturlige hydrauliske kalk. Godheten
avhænger av raastoffenes, særlig lerets kvalitet, deres
fuldkomne blanding, brændingstemperaturen og
finmalingen. Portland-c. er et graaagtig, meget fint pulver,
sp. v. 3.1, av sammensætning ikke under 1.7 dele kalk
paa 1 del lere. Raamaterialerne renses ofte ved
slemning, males, blandes og fugtes derefter litt og presses
til «briketter», som brændes i ringovner eller
schaktovner eller nu oftest uten formning direkte i roterovner
paa 30 helt til 100 m.s længde. Den brændte c.
(«klinkerne») finmales ved hjælp av rørmøller og sigtes
meget fint. Hvad der særlig kræves av c., er at den
er «volumbestandig», d. e. den maa under bindingen
og hærdningen ikke i mindste maate forandre sit
volum, faa sprækker eller vise utvidelser eller
krumning. Saadan «drivende» c. er absolut ubrukelig. C.-
bygverker vinder i styrke med tiden. (Jfr. art. Betong.)
— C.-fabrikationen har i de sidste aartier overalt i
verden tat et ganske overordentlig opsving, hvilket dels
skyldes de forbedrede fabrikationsmetoder, dels det
forøkede forbruk. Norge har 3 færdige cementfabrikker
ved Slemmestad i Røken, i Lier og ved Brevik. Alle
med roterovner.
Cementēring, økning av kulindholdet i sveisjern
eller. bløtt staal ved glødning i trækulpulver 8—10 dage
og langsom avkjøling. Der anvendes særlig kul av
organisk oprindelse (forkullet lær). Kulstoffet optages
sterkest i de ytre lag. Det erholdte staal kaldes
cementstaal eller blære- eller blemmestaal. Staalgjenstande
(geværdele) kan ved c. bibringes større haardhet paa
enkelte flater, idet de øvrige dækkes med lere under
glødningen.
Cementit er en av de hyppigst forekommende
strukturbestanddele i staal eller støpejern; paa polerte og
etsede jernstykker fremtræder den i regelen som
ophøiede, blanke lameller eller aarer. Det er en kemisk
forbindelse av kulstof og jern med formelen Fe3C,
kulstofindholdet er 6.67 pct.
Cementkobber er metallisk kobber som avsættes av
en kobberopløsning (cementvand) paa blanke
jerngjenstande som neddyppes deri. Metoden finder anvendelse
i det store ved kobberfremstilling, idet malmenes
kobberindhold overføres til en opløselig form; av den vandige
opløsning utfældes kobberet med jernblikavfald som en
pulverformet masse, som sammensmeltes og støpes i
blokker.
Cementstaal, se Cementering.
Cementsten, en kunstig bygningssten fremstillet av
cementmørtel eller betong i form av teglsten, taksten
eller kvadre. C. utføres ofte som hulsten dels med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
