Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Census—Centralafrikanske folk
602
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
krigen nødt til at oprette c. overfor meddelelser til
utlandet; i Norge dog bare overfor telegrammer. (Jfr.
rykkefrihet.)
Ce′nsus (lat.). 1. Se Censorer.— 2. Ogsaa i nyere
tid har utøvelsen av borgerlige rettigheter været
bundet til c., d. v. s. til iligning av en viss formue eller
indtægt. Se Stemmeret.—1I England og Nordamerika
er c. ogsaa den officielle betegnelse for den hvert 10de
aar foretagne folketælling (s. d.).
Cent (av lat. centum, hundrede), forkort. c., ct., fl.
cts. 1. Amer. skillemynt ′/100 dollar 3.7 øre; 2.
Nederl. skillemynt æ 1/100 gulden 1.5 øre.
Cental [séntl], eng. vegt 100 pund avoirdupois
(s. d.), svarende til 45.359 kg.
Centau′r, se Kentaur.
Centaurēa, knopurt, slegt av de kurvblomstrede,
urter med store, av tokjønnede, rørformede blomster
dannede kurver, fra hvis
rand langt større, golde
blomster utstraaler. Hos
os 6 arter, hvorav c.
scabiosa og jacea har sin
væsentlige utbredelse paa
Østlandet, c. nigra derimot i
kystegnene i det
søndenfjeldske; samtlige har
fioletrøde blomster. Herhen
hører ogsaa den blaa
kornblomst, c. cyanus, der
forekommer som ugræs i
akrene og desuten
almindelig dyrkes i haver under
flere former med
forskjellige farver. Andre dyrkede
arter av denne slegt er f.
eks. c. americana med røde,
c. babylonica med
mørkegule og c. moschata med vellugtende blomster; c.
candidissima dyrkes mest paa grund av de smukke, sølvhvite
blade.
Centau′ren, stjernebillede paa den sydlige halvkule.
Den klareste av stjernerne i C. er « Centauri, størrelse
0.3, som av alle fiksstjerner er jorden nærmest. Er paa
grund av den store sydlige deklination ikke synlig hos
os. Avstanden fra a Centauri til jorden er 4.3 lysaar.
Centāvo el. centesimo (sml. Cent), skillemynt i
forskjellige sydamerikanske stater 1/10o peso.
Centerbord, eng. centerboard, «sænkekjøl», bredt
bord av træ eller (oftest) metal, som fires ned gjennem
en aapning i midten av baatens bund; c. tjener til at
hindre baatens avdrift og brukes særlig paa mindre,
grunde lyst seilbaater; litet brukt i Norge.
Centesimāl betegner en deling i 100 dele. Ved c.
cirkeldeling deles cirkelkvadranten i 100 grader à 100
minutter à 100 sekunder, altsaa hele cirkelen i 400
grader. — C.-vegt, brovegt, hvor lodderne veier 1/100o av
lasten. Se Vegt.
Centesimo [tšen-] (av lat. centesimus, den hundrede),
ital. skillemynt ′/10o lire = omkr. 0.7 øre. Sml. Centavo.
Cent-gardes [sã ga′rd], Les, navnet paa en
livgardeavdeling paa 100 mand som de franske konger fra Ludvig
XI til Ludvig XV og senere keiser Napoleon III holdt.
Centi- (av lat. centaum, hundrede) brukes i
metersystemet (s. d.) for at danne navn paa enheten = 1/100
av grundenheten, f. eks. centigram = ′/100 gram.
Centime [sãtím] (av lat. centum, hundrede),
skillemynt i Frankrike og Belgien frane — omkr.
0.7 øre.
Centimo, sp. skillemynt æ 1/100 peséta = omkr. 0.7
øre. Sml. Centime.
Kornblomst.
Centaurea:
1 100
Ce′ntner, vegt i mange lande, oftest lik 100 av
landets pund. Den danske, tyske og schweiziske c. er 50
kg. Den østerrikske (meter-c.) 100 kg.
Cento (lat., dragt, sammensydd av pjalter) kaldte
man en art digte som dannedes av vers eller
versstumper av kjendte digte, saa der fremkom nyt indhold;
opstaat hos grækerne og romerne i slutningen av
oldtiden; græske centoner navnlig efter Homer, latinske
efter Vergil.
Cento novelle antiche [tšǽnto novæ′lle anti′ke] el.
«Il novellino» er en ital. novellesamling fra omkr. 1300,
vistnok av flere forfattere. Det er et av de ældste ital.
prosaverker og har betydning som forløper for Boccaccio
og de senere novellister.
Centor′bi [tše-], se Centuripe.
Centovalli [tše-], Schweiz, en dal i Kanton Tessin;
berømt for sin naturskjønhet.
Centrāl (lat.), hvad der ligger i, hører til midten,
danner midtpunktet; det væsentligste,
øverste.—Centralisere, forene i samme midtpunkt; jfr. Koncentrere.
Centrāladministrationen utøves i Norge av Kongen
gjennem regjeringen. Hvert av dennes medlemmer
(statsminister og statsraader) styrer ett eller undertiden to av
følgende 9 departementer: Utenriksdepartementet, Kirke-
og Undervisningsdepartementet, Justis- og
Politidepartementet, Departementet for Sociale Saker, Departementet
for Handel, Sjøfart, Industri og Fiskeri,
Landbruksdepartementet, Departementet for de Offentlige Arbeider,
Finans- og Tolddepartementet og Forsvarsdepartementet.
Under Verdenskrigen blev der desuten oprettet to
midlertidige departementer: «Provianteringsdepartementet»
(1916, bestaar endnu, 1920) og «Departementet for den
Industrielle Forsyning» (oprettet 1917, ophævet 1920).
Hvert departement bestaar av én eller flere avdelinger,
som ledes av hver sin ekspeditionschef. Denne har
igjen under sig én eller flere byraachefer i spidsen for
hvert sit kontor, hvis underordnede tjenestemænd i
almindelighet er sekretærer og assistenter.
Centralafrikanske folk taler bantusprog (se Bantu),
men i kultur skiller de sig meget fra de sydlige
bantufolk, kafferne, især paa grund av naturforholdene ved
ækvator: den giftige tsetseflue gjør det umulig her at
drive kvægavl, som er kaffernes hovederhverv, mens
rigdommen paa elver og skoger gjør landet vel skikket til
akerbruk, jagt og fiskeri. Akerbruket, som utføres med
hakke, er som hovedregel kvindens, jagt og fiskeri
mandens arbeide. Skinddragten viker samtidig for
plantematerialet (basttøier og vævede stoffer av
palmebladsfibrer eller bomuld); beklædningen er dog oftest
sparsom, hvorimot man pryder sig sterkt med smykker,
tatovering (s. d.), maling og kunstige haarsætninger (fig.
2—3); paa sine steder har man særlige kniver til
fjernelse av hoved- og øienhaar (fig. 22—23). I disse
metalrike egne er smedekunsten gammel og høit utviklet (fig.
12—24), og dens utøvere gjerne ansete mænd.
Vaabnene er mangeartede og ofte av merkelige former
(kastekniven fig. 21); undertiden er de kun værdighetstegn
eller »«paradevaaben (fig. 13, 17, 18, 20).
Træskjærerarbeidet drives som kunsthaandverk særlig i det sydlige
Kongo (fig. 3—5) og i Kamerun (fig. 1), hvorimot
keramikken er ringere, om der end gives undtagelser (fig. 2).
Elfenben er et yndet materiale (fig. 7). I Kassaiegnene,
hos bakuba- eller busjongofolket, tilvirkes vævede og
broderte plyschlignende tøier. Mot nord og vest lever
stammerne adskilt under mindre høvdinger, hvorimot
de i syd og øst har sluttet sig sammen til større riker.
Religionen er hovedsagelig fetisjdyrkelse (fig. 9—11); i
visse tilfælde gir man sine ønsker øket vegt ved at slaa
søm i fetisjfiguren (fig. 11). Dans under maske (fig. 1)
utgjør et væsentlig led i gudsdyrkelsen. — Det central-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
