Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Centrifuge - Centripetal - Centrum - Centum - Centurie - Centurion - Centuripe - Cephalothorax - Cepheus - Cer - Cera - Ceram - Cerambȳcidæ - Cerastium - Ceratodus - Ceratonia - Ceratopȳge - Cerberus - Cercarier - Cercis - Cercopithecus - Cercottes - Cerdagne - Cerebellum - Cerebral - Cerebraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Centripetal—Cerebraler
610
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
graden. Fløten opfanges av en omsluttende blikring
med bøiet avløpsrør. Skummetmelken samler sig
ytterst i karret og presses op gjennem rør fra dets
yttervæg til lokkets cylindriske del, hvorfra den faar
avløp til en lignende blikring som den der optar
og bortleder fløten. Beholderen roterer med 5000—
9000 omdreininger pr. minut. Et betydelig fremskridt
gjordes 1890 av tysk friherre v. Bechtolsheim, som
ved i c.-beholderen at indsætte en stabel omvendte
dype bliktallerkener uten bund delte melken i et stort
antal tynde lag. Ved denne anordning vindes en
kraftbesparelse og større renskumningsevne, antagelig fordi
fløte- og melkepartiklerne uten at krydse hverandres vei
kan bevæge sig henholdsvis opad langs tallerkenernes
overside og nedad langs deres underside. Forbedringen
optoges straks av de Laval (i de saakaldte
«Alfa-separatorer»), senère, efter patentets utløp, av Burmeister &
Wain og flere andre c.-fabrikker. Maskinerne forbedres
stadig og har efterhaanden avløst haandskumningen paa
meierierne, de fleste gaarder og sætre.
Separatorindustrien har sit tyngdepunkt i Sverige. Mindre c. med
skummeevne av indtil 40—500 liter pr. time drives ved
haandkraft, større ved maskinkraft. — Mens uskummet
melk indeholder omkr. 3.5 pct. eggehvitestoffer, omkr.
3.5 pct. smørfett og omkr. 4.5 pct. melkesukker,
indeholder c.-melk kun 0.1 pct. smørfett og haandskummet
melk 0.6 pct. smørfett.
Centripetāl, rettet mot et midtpunkt, se
Centrifugalkraft.
Ce′ntrum. 1. (Mat.). C., d. e. midtpunkt, er i
matematikken det punkt indenfor en kurve eller flate som
halverer alle linjer gjennem punktet; disse linjer kaldes
diametre. Til kurver med c. hører cirkel, ellipse
og hyperbel, til flaterne kulen og ellipsoiden. — 2. (Mil.).
C. kaldes den midterste del av en troppeopstilling i
motsætning til fløiene. I nutiden er der for det meste
ingen skarp adskillelse mellem c. og fløiene som i ældre
tider, da c. oftest bestod av det svære fotfolk, mens
fløiene dannedes av det lette fotfolk og rytteriet. — 3.
(Politisk). Som navn paa et politisk mellemparti mellem
høire og venstre benyttedes c. allerede i Frankrike 1789
og i den tyske nationalforsamling 1848. Der er ogsaa
tale om et høire c. og et venstre c., som i den franske
nationalforsamling 1871—75 og i den danske
grundlovgivende riksforsamling 1848—49. I Sverige bruktes
ordet fra 1873 om motstanderne av landtmannapartiet,
som efterhaanden gik op i de liberale. I Norge er
betegnelsen c. ikke blit anvendt i nogen større utstrækning.
Jfr. forøvrig Moderate. Mest kjendt er ordet som
betegnelse for det klerikale parti i Tyskland siden 1871.
Det har sin styrke dels i Rhinprovinsen og er politisk
oprindelig litet ensartet, men holdes sammen av det
religiøse fællesskap og har som regel vist sig lydhørt
overfor sociale krav. Det vokset sig sterkt sidst i
1870-aarene under kulturkampen; det lededes indtil 1891 av
Windthorst, der som welfer gav det et partikularistisk,
riksfiendsk anstrøk, mens hans efterfølger Lieber (1891
—1902) gav de demokratiske tendenser videre spillerum.
I lang tid talte c. henved 100 av riksdagens medlemmer
og var tungen paa vegtskaalen mellem de konservative
og demokratiske grupper, 1895—1906 sat det inde med
riksdagspræsidiet. Sidstnævnte aar kom det til et brud
med regjeringen, og c. maatte avgi magten til Bülows
blok, som det dog lykkedes partiet at sprænge. Under
Verdenskrigen indtok c. under førere som Spahn (d. 1917),
Groeber (d. 1918) og Erzberger et decidert nationalt,
men gjennemgaaende forsonlig standpunkt; efter
revolutionen antok det navnet det kristelige folkeparti og
deltok sammen med flertalssocialisterne og de tidligere
liberale partier i regjeringsblokken.
20 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Ce′ntum (lat.), hundrede.
Centūrie (lat., avdeling paa 100). 1. I den romerske
hær 31/co av legionen, i regelen ikke 100 mand sterk;
hver c. førtes av sin centurion; centurionerne var
underofficerer, som aldrig kunde avancere til officerer,
men kun fra post nr. 60 til nr. 1 ved hver legion. — 2.
En av de 193 avdelinger av det romerske folk i Servius
Tullius’ inddeling (se Roms historie); denne inddeling
laa til grund for hærordningen og folkeforsamlingen
(comitia centuriata), paa hvilken hver c. hadde én
(kollektiv)stemme, mens man indenfor c. stemte efter
hoder.
Centurion, se Centurie.
Centurīpe [tšen-], tidligere Centorbi, Italien, by paa
Sicilien, prov. Catania, paa en høide ved Simeto, 733 m.
o. h., sydvest for Etna; 13000 indb. Svovelgruber.
Cephalothōrax, forreste kropsavsnit hos forskjellige
leddyr, dannet ved sammensmeltning av hodets og
brystets led.
Cēpheus, cirkumpolart stjernebillede mellem
himmelens nordpol og en aapning eller ø i Melkeveien. Den
klareste stjerne, «a Cephei, er av størrelse 2.6.
Cer, se Cerium.
Cēra (lat.), voks.
Ceram (Serang), den største av de sydlige Molukker
med tilhørende kystøer, 17153 km.² med ca. 200 000
indb., er 350 km. lang og har fjeldtopper indtil 2 960
m. Regnmængden er rikelig, 2—3 000 mm., saa hele
øen er beklædt med yppig tropisk plantevekst.
Indbyggerne er ved kysten malaier, i det indre alfurer.
Der dyrkes sago, pepper, kaffe, tobak og kakao. C. eies
av hollænderne, som har en liten garnison i Savai paa
nordkysten.
Cerambȳcidæ, se Træbukker.
Cera′stium, slegt av nellikfamilien, med dypt delte
kronblade og cylindrisk, i spidsen krum kapsel. I Norge
9 arter, alle smaa med nedliggende stængler og hvite
blomster. Av disse er c. vulgare, almindelig arve,
utbredt over hele landet (se fig. bd. I, sp. 476). Et par
arter dyrkes i haver paa grund av sine smukt
hvitfiltede blade og stængler, saaledes c. tomentosum og
biebersteinii.
Ceratōdus, se Lungefisk.
Ceratōnia, se Johannesbrødtræ.
Ceratopȳge er en tritobitslegt som kjendes paa en
krum tagg paa hver side av halen. Tilhører Norges og
Sveriges laveste undersiluriske lag. Findes i kalk og
skifer (c.-kalk og c.-skifer).
Cērberus, se Kerberos.
Cercārier, se Ikter.
Ce′rcis, slegt av cæsalpiniaceæ, trær eller busker med
rundagtig hjerteformede blade og røde eller hvite
blomster, som kommer frem før løvsprættet. Av de dyrkede
arter kan nævnes c. siliquastrum fra Sydeuropa og c.
canadensis fra Nordamerika, begge for ømtaalige for
vinterkulden til at- trives hos os. Den første kaldes
ogsaa judastræ efter et gammelt sagn som fortæller at
Judas Iskariot skal ha hængt sig i dette træ.
Cercopithēcus, se Marekatter.
Cercottes [særkå′t], Frankrike, landsby nær Orléans.
Her stod en heftig kamp mellem franske og tyske
soldater 4 dec. 1870.
Cerdagne [særdáñ], sp. La Cerdaña, dal i
Østpyrenæerne, hører dels til det franske departement
Pyrenées-Orientales og dels til de spanske provinser Gerona og
Lerida. Bekjendt for sin kvægavl.
Cerebe′llum (lat.), den lille hjerne.
Cerebrāl, hvad der hører til eller har at gjøre med
hjernen (cerebrum).
Cerebrāler (cerebrallyd), kakuminaler, se Lyd.
Trykt august 1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
