611 Cerebrospinal—Cernering 612 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Cerebrospinal"> Cerebrospināl, hvad der hører til hjernen og rygmarven. C. meningitis, en epidemisk optrædende betændelse i hjernens og rygmarvens hinder, se Meningitis. </chapter> <chapter name="Cerebrum"> Ce′rebrum (lat.), den store hjerne. </chapter> <chapter name="Ceremoni"> Ceremonī (lat.), skik, høflighetsskik, hofskik (jfr. Et ikette), enhver høitidelig skik, ogsaa kirkeskik, gudstjenestens hele ydre form. C.-mester, den som ved høitidelige leiligheter paaser at de foreskrevne c. overholdes. </chapter> <chapter name="Ceremoniel"> Ceremonie′l, indbegrepet av de ved offentlige høitideligheter brukelige skikke. Stats-c. omfatter de regler som er avtalt for formerne i det parlamentariske liv, for forhandlingerne mellem to stater, for behandlingen av gesandter, for fyrsternes titulaturer og rang o.l1. Her lægger man særlig merke til den i forveien nøie bestemte maate hvorpaa æresbevisninger ydes en fyrste under ophold i fremmed land, «velkomstkysset» fra den mottagende fyrstes side, salutering (som fra først av skulde vise at byen nu var ute av stand til et eventuelt forsvar) og fyrstens eksterritorialitetsret. Fyrsternes indbyrdes rang er nøie fastsat, i regelen saaledes at alderen er det avgjørende mellem konger og keisere, konger er indbyrdes «brødre», fyrster «fættere», majestætsnavnet gives konger, prinser av det kgl. hus samt storhertuger er «kgl. høiheter», og hertuger er «høiheter». — H of-c. (hofetiketten) foreskriver ordningen av de ved hoffet stedfindende høitideligheter (daab, bryllup, tronbestigelse o. 1.) og formerne for det daglige liv der (audienser); i sin nuværende form er det bygget paa Ludvig XIV’s c., og dette er atter en mildere form av den stive spanske etikette. </chapter> <chapter name="Ceres"> Cēres, en rom. gudinde for kornavl (navnet er beslegtet med creo, avler, og cresco, vokser); C. smeltet tidlig saa fuldstændig sammen med den græske gudinde Demeter (s. d.), hvis dyrkelse indførtes i Rom 496 f. Kr., at C.s prestinder i Rom skulde være græske, og ceremonierne ved dyrkelsen var græske. C. dyrkedes særlig av plebeierne, og i hendes tempel hadde de plebeiiske ædiler sit embedslokale. </chapter> <chapter name="Ceres"> Cēres, den først fundne planetoïde, opdaget av Piazzi i Palermo. C. er den største av planetoïderne (diameter ca. 770 km.) og dens middelavstand fra solen er ca. 2.8 gange jordens. Den lyser som en stjerne av 7—8 størrelse. </chapter> <chapter name="Cereus"> Cēreus, «søilekaktus», slegt av kaktusfamilien. Omfatter over 100 arter, de fleste med lange, riflede stængler som er søileformede, krypende eller rankende. Mange arter har pragtfulde, store blomster og dyrkes av den grund som prydvekster, saaledes c. flagelliformis, slangekaktus el. paradisorm fra Mexico, med lange og tynde, hængende grener og rosenrøde blomster, som i mængde kommer frem om vaaren. Mest kjendt for sin skjønhet er c. grandiflorus, nattens dronning, fra Vestindien; dennes vellugtende, snehvite blomster kan bli over 20 cm. brede. De aapner sig om aftenen, og hver blomst varer kun én nat. Endnu større blomster har c. mac. donaldiæ fra Honduras. Til de almindelig dyrkede arter hører ogsaa c. speciocissimus med oprette, oftest 4-ribbede grener med stive torner og store, røde, indvendig fiolette blomster. Enkelte arter kan bli meget høie, saaledes c. giganteus, kjæmpekaktus, hvis oprette, sparsomt grenede stamme kan naa en høide av optil 20 m. Denne art vokser paa klippefulde, ufrugtbare ste- S2>4 Cereus giqanteus. der i Kalifornien, hvor den paa grund av sine spiselige, fikenlignende frugter er av stor betydning for befolkningen. Ogsaa av andre arter, som c. triangularis, anvendes bærene, som er store som en knyttet haand, til menneskeføde. I visse egne av Mexico, hvor de fleste c.-arter hører hjemme, er, efter hvad der berettes, hver hytte omgit av en hæk av c. pruinosus, der likesom de to sidstnævnte arter har spiselige bær. </chapter> <chapter name="Cerignola"> Cerignola [tšeriñå′la], Italien, by i prov. Foggia, 7 km. fra Ofanto i en kornrik egn; 40 000 indb. (1901). Her seiret spanierne under Gonsalvo av Cordoba 28 april 1503 over franskmændene under hertugen av Nemours, hvorved Neapels skjæbne blev avgjort. </chapter> <chapter name="Cerigo"> Cerīgo [tše-], oldtidens Kythēra, den sydligste av de Joniske Øer, ved indgangen til Marathonisibugten, 285 km..² med 13 000 indb. paa øen med tilhørende distrikt; for størstedelen grækere. Øen, som har et mildt, men temmelig usundt klima, har betydelig kvægavl og frembringer vin, korinter, korn, honning; utfører især olivenolje og fikener til Østerrike. Hovedstaden er Kapsalion. Fra oldtiden er kun tilbake nogen rester av Kythera’s bymure og ruiner av Afrodite Urania’s tempel. </chapter> <chapter name="Cerit"> Ceri′t, mineral, som bestaar av et vandholdig cerium-, lantan- og didymsilikat. Mineralet forekommer bl. a. ved Riddarhyttan i Vestmanland låän i Sverige. </chapter> <chapter name="Cerium"> Cērium (Cer, kem. tegn Ce = 140.25) er et til metallerne hørende grundstof som især optræder i mineralierne cerit og monazit. Det salpetersure salt, ceronitrat (Ce(NO3)3, 6H2O), finder anvendelse ved fremstillingen av glødenet, idet det ved glødningen av saltet dannede oksyd, cerioksyd (CeO2), skjønt det kun anvendes i ringe mængde (se Thorium), bidrager væsentlig til forøkelse av lysstyrken. Andre salter, især det oksalsure og det svovelsure salt, finder anvendelse til fremstilling av gule farver i porselænsfabrikationen. </chapter> <chapter name="Cerna"> Cerna [tšérna] («den sorte»). 1. Tilløp til Donau i Sydkarpaterne. Utspringer i Retyezatfjeldene, hvor der er et bare 511 m. høit vandskjel mellem C. og Temes (Porta Orientalis eller Teregovapasset), hvorover en ældgammel hovedvei, nu vigtigste jernbane mellem Ungarn og Rumænien. Løper gjennem Banatfjeldene og munder ved Orsova. — 2. Tilløp til Oltetu-Olt i Lille Valaki, overskredes av østerrikske tropper i nov. 1916 i retning mot Dragasani ved Oltu. — 3. Cerna Reka, tilløp til Vardar i Makedonien. I Cernatrien (Ochrida, Monastir o. a. st.) kampe høsten 1916 og sommeren 1917. </chapter> <chapter name="Cernagora"> Cernagora, urigtig form for Crnagora, d. e. Montenegro. </chapter> <chapter name="Cernering"> Cernēring av en fæstning er den fuldstændige indeslutning som angriperen maa iverksætte, før han kan skride til den egentlige beleiring. C. har til hensigt helt at avskjære fæstningen fra forbindelse med den øvrige del av landet for at hindre tilførsel av levnetsmidler og krigsfornødenheter, at den civile befolkning slipper ut, samt at tropper rykker ind eller ut. En moderne fortfæstning med detacherte forter fremskutt 8—10 km. — i fremtiden antagelig betydelig mere — indtar et meget stəort omraade. C.s-arméen kan derfor ikke fordeles jevnt utenom fortlinjen, men maa ordnes i grupper, som hurtig og let kan understøtte hinanden. Hver av disse grupper fremskyter avantgarder med forpostkompanier og feltvakter som saavidt mulig danner en sammenhængende ring omkring fæstningen. Naar der gjennem telefon, telegraf o. 1. fra luftballonger, flyvere og faste observationsposter indløper melding om utfald fra fæstningen, yder forposterne den første motstand mot utfaldstropperne. Dækket herav koncentreres de bakenforværende større led i retning av det truede sted for at kunne møte utfaldstropperne med overlegne kræfter. Først naar c. er fuldstændig, kan der sættes fuld kraft paa den egentlige beleiring.