Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611 Cerebrospinal—Cernering
612
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cerebrospināl, hvad der hører til hjernen og
rygmarven. C. meningitis, en epidemisk optrædende
betændelse i hjernens og rygmarvens hinder, se
Meningitis.
Ce′rebrum (lat.), den store hjerne.
Ceremonī (lat.), skik, høflighetsskik, hofskik (jfr.
Et ikette), enhver høitidelig skik, ogsaa kirkeskik,
gudstjenestens hele ydre form. C.-mester, den som
ved høitidelige leiligheter paaser at de foreskrevne c.
overholdes.
Ceremonie′l, indbegrepet av de ved offentlige
høitideligheter brukelige skikke. Stats-c. omfatter de regler
som er avtalt for formerne i det parlamentariske liv,
for forhandlingerne mellem to stater, for behandlingen
av gesandter, for fyrsternes titulaturer og rang o.l1. Her
lægger man særlig merke til den i forveien nøie bestemte
maate hvorpaa æresbevisninger ydes en fyrste under
ophold i fremmed land, «velkomstkysset» fra den
mottagende fyrstes side, salutering (som fra først av skulde
vise at byen nu var ute av stand til et eventuelt forsvar)
og fyrstens eksterritorialitetsret. Fyrsternes indbyrdes
rang er nøie fastsat, i regelen saaledes at alderen er det
avgjørende mellem konger og keisere, konger er
indbyrdes «brødre», fyrster «fættere», majestætsnavnet gives
konger, prinser av det kgl. hus samt storhertuger er
«kgl. høiheter», og hertuger er «høiheter». — H of-c.
(hofetiketten) foreskriver ordningen av de ved hoffet
stedfindende høitideligheter (daab, bryllup, tronbestigelse
o. 1.) og formerne for det daglige liv der (audienser); i
sin nuværende form er det bygget paa Ludvig XIV’s c.,
og dette er atter en mildere form av den stive spanske
etikette.
Cēres, en rom. gudinde for kornavl (navnet er
beslegtet med creo, avler, og cresco, vokser); C. smeltet
tidlig saa fuldstændig sammen med den græske gudinde
Demeter (s. d.), hvis dyrkelse indførtes i Rom 496 f. Kr.,
at C.s prestinder i Rom skulde være græske, og
ceremonierne ved dyrkelsen var græske. C. dyrkedes særlig av
plebeierne, og i hendes tempel hadde de plebeiiske
ædiler sit embedslokale.
Cēres, den først fundne planetoïde, opdaget av Piazzi
i Palermo. C. er den største av planetoïderne (diameter
ca. 770 km.) og dens middelavstand fra solen er ca. 2.8
gange jordens. Den lyser som en stjerne av 7—8 størrelse.
Cēreus, «søilekaktus», slegt av kaktusfamilien.
Omfatter over 100 arter, de fleste med lange, riflede
stængler som er søileformede, krypende eller rankende. Mange
arter har pragtfulde, store blomster
og dyrkes av den grund som
prydvekster, saaledes c. flagelliformis,
slangekaktus el. paradisorm fra Mexico, med
lange og tynde, hængende grener og
rosenrøde blomster, som i mængde
kommer frem om vaaren. Mest kjendt
for sin skjønhet er c. grandiflorus,
nattens dronning, fra Vestindien; dennes
vellugtende, snehvite blomster kan bli
over 20 cm. brede. De aapner sig om
aftenen, og hver blomst varer kun én
nat. Endnu større blomster har c.
mac. donaldiæ fra Honduras. Til de
almindelig dyrkede arter hører ogsaa
c. speciocissimus med oprette, oftest
4-ribbede grener med stive torner og
store, røde, indvendig fiolette blomster.
Enkelte arter kan bli meget høie,
saaledes c. giganteus, kjæmpekaktus, hvis
oprette, sparsomt grenede stamme kan
naa en høide av optil 20 m. Denne art
vokser paa klippefulde, ufrugtbare ste-
S2>4
Cereus giqanteus.
der i Kalifornien, hvor den paa grund av sine spiselige,
fikenlignende frugter er av stor betydning for befolkningen.
Ogsaa av andre arter, som c. triangularis, anvendes
bærene, som er store som en knyttet haand, til
menneskeføde. I visse egne av Mexico, hvor de fleste c.-arter
hører hjemme, er, efter hvad der berettes, hver hytte
omgit av en hæk av c. pruinosus, der likesom de to
sidstnævnte arter har spiselige bær.
Cerignola [tšeriñå′la], Italien, by i prov. Foggia, 7
km. fra Ofanto i en kornrik egn; 40 000 indb. (1901).
Her seiret spanierne under Gonsalvo av Cordoba 28
april 1503 over franskmændene under hertugen av
Nemours, hvorved Neapels skjæbne blev avgjort.
Cerīgo [tše-], oldtidens Kythēra, den sydligste av de
Joniske Øer, ved indgangen til Marathonisibugten, 285
km..² med 13 000 indb. paa øen med tilhørende distrikt;
for størstedelen grækere. Øen, som har et mildt, men
temmelig usundt klima, har betydelig kvægavl og
frembringer vin, korinter, korn, honning; utfører især
olivenolje og fikener til Østerrike. Hovedstaden er Kapsalion.
Fra oldtiden er kun tilbake nogen rester av Kythera’s
bymure og ruiner av Afrodite Urania’s tempel.
Ceri′t, mineral, som bestaar av et vandholdig cerium-,
lantan- og didymsilikat. Mineralet forekommer bl. a. ved
Riddarhyttan i Vestmanland låän i Sverige.
Cērium (Cer, kem. tegn Ce = 140.25) er et til
metallerne hørende grundstof som især optræder i mineralierne
cerit og monazit. Det salpetersure salt, ceronitrat
(Ce(NO3)3, 6H2O), finder anvendelse ved fremstillingen
av glødenet, idet det ved glødningen av saltet dannede
oksyd, cerioksyd (CeO2), skjønt det kun anvendes i
ringe mængde (se Thorium), bidrager væsentlig til
forøkelse av lysstyrken. Andre salter, især det oksalsure
og det svovelsure salt, finder anvendelse til fremstilling
av gule farver i porselænsfabrikationen.
Cerna [tšérna] («den sorte»). 1. Tilløp til Donau i
Sydkarpaterne. Utspringer i Retyezatfjeldene, hvor der
er et bare 511 m. høit vandskjel mellem C. og Temes
(Porta Orientalis eller Teregovapasset), hvorover en
ældgammel hovedvei, nu vigtigste jernbane mellem Ungarn
og Rumænien. Løper gjennem Banatfjeldene og munder
ved Orsova. — 2. Tilløp til Oltetu-Olt i Lille Valaki,
overskredes av østerrikske tropper i nov. 1916 i retning
mot Dragasani ved Oltu. — 3. Cerna Reka, tilløp til
Vardar i Makedonien. I Cernatrien (Ochrida, Monastir
o. a. st.) kampe høsten 1916 og sommeren 1917.
Cernagora, urigtig form for Crnagora, d. e. Montenegro.
Cernēring av en fæstning er den fuldstændige
indeslutning som angriperen maa iverksætte, før han kan
skride til den egentlige beleiring. C. har til hensigt
helt at avskjære fæstningen fra forbindelse med den
øvrige del av landet for at hindre tilførsel av
levnetsmidler og krigsfornødenheter, at den civile befolkning
slipper ut, samt at tropper rykker ind eller ut. En
moderne fortfæstning med detacherte forter fremskutt
8—10 km. — i fremtiden antagelig betydelig mere —
indtar et meget stəort omraade. C.s-arméen kan derfor
ikke fordeles jevnt utenom fortlinjen, men maa ordnes
i grupper, som hurtig og let kan understøtte hinanden.
Hver av disse grupper fremskyter avantgarder med
forpostkompanier og feltvakter som saavidt mulig danner
en sammenhængende ring omkring fæstningen. Naar
der gjennem telefon, telegraf o. 1. fra luftballonger,
flyvere og faste observationsposter indløper melding om
utfald fra fæstningen, yder forposterne den første
motstand mot utfaldstropperne. Dækket herav koncentreres
de bakenforværende større led i retning av det truede
sted for at kunne møte utfaldstropperne med overlegne
kræfter. Først naar c. er fuldstændig, kan der sættes
fuld kraft paa den egentlige beleiring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
