Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Cézanne—Chadwick
620
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cézanne [sezán], Paul (1839—1906), fr. maler, f. og
d. i Aix i Provence. Han studerte først jus, men gik
saa over til malerkunsten, og var i sine første billeder
sterkt paavirket av Daumier. C. sluttet sig imidlertid
snart til impressionismen (s. d.) og blev en av denne
retnings djerveste, mest konsekvente og selvstændigste
kunstnere. (Det er han som er forbilledet for maleren
Claude Lantier i Zolas roman «L’æuvre».) Den motstand
impressionismen møtte saavel hos kunstautoriteterne
som hos det store publikum, fik ingen føle haardere
end C., ingen blev mere haanet og latterliggjort, han
slap bare en eneste gang ind paa Salonen, og hverken
offentlige samlinger eller private vilde «kjøpe hans
billeder. Som søn av en rik bankier var C. økonomisk
uavhængig, og 1879 forlot han saa Paris og drog til sin
fødeby, hvor han levet resten av sine dage som en
ensom, forglemt særling. Men i sin ensomhet arbeidet
han utrættelig videre; da impressionismen slog igjennem,
hadde han arbeidet sig
ut over den frem til nye
kunstneriske værdier,
hans kunst, hvor farven
er det alt beherskende,
fik et sterkt (dekorativt
drag, større enkelhet,
strengere stil C. har
malt landskaper,
stilleben, figurbilleder og
portrætter, men hele hans
mægtige produktion var
ved hans død saa godt
som ukjendt. Først i de
nærmest følgende aarkom
berømmelsen, som i kort
tid steg til dyrkelse. De
nye retninger i
malerkunsten:
neo-impressionismen, ekspressionismen
o. s. v., fandt et
utgangspunkt i hans verker, og
som neppe nogen anden
maler har C. paavirket og bestemt retningen i det 20
aarh.s malerkunst; dette gjælder i særlig grad
Skandinaviens og fremfor alt Norges kunst. C. er
repræsentert i Nationalgalleriet i Kra. [Litt.: F. Burger, «C. und
Hodler» (1913); J. Meier Graefe, «P. C.» (1913); E.
Werenskiold, «Kunst, kamp, kultur» (1917).]
Cezimbra, Portugal, by i prov. Estremadura, 30 km.
sydøst for Lissabon, ved foten av en brat skrænt; 9 000
indb. God havn.
Cf., cfr., d. e. confer (lat.), jevnfør, sammenlign,
eller conferatur, man sammenligne.
Cg., forkort. for centigråm.
C.-G.-S.-systemet, seAbsolut maal.
Ch... artikler, som ikke findes herunder, søkes under
ōK. el.«Kh...
Chabaro′vsk (før 1893 Chabarovka), by i Sibirien
ved Amurs og Ussuris sammenløp. C. var før krigen
i rask opkomst og hadde i 1913 omtr. 51 000 indb.
Den var et midtpunkt for dampskibsfarten paa Amur
og var vigtig for handelen mellem Rusland og Kina.
Chabas [šabá], François (1817—82), fr. ægyptolog
og vinhandler!), utgav bl. a. et verk om «Le papyrus
magique Harris», samt en række overmaade
betydningsfulde avhandlinger, samlet under betegnelsen «Mélanges
égyptologiques». Specielt studerte han ivrig hieratiske
tekster, utgav en fortolkning av «Les maximes du scribe
Ani», og (sammen med Goodwin) «Voyage d’un Égyptien en
Syrie, en Phénicie etc. au XIVe siècle avant notre ère».
Ogsaa med arkæologiske undersøkelser har C. beskjæftiget sig.
Paul Cézanne.
(Selvportræt.)
Chablais [šablæ′], Frankrike, landskap i det østlige,
syd for Genfersjøen; 820 km.² med 62 000 indb. Det er
et frugtbart, paa græsganger og kastanjeskoger rikt
alpeland. I 1860 indlemmedes det med Savoyen i Frankrike.
Chablis [šabli′], Frankrike, by i depart. Yonne, 2 000
indb. Bekjendt for sin hvite bourgognevin (ca. 9—10
pct. alkohol).
Chablon [šablõ′], se SkKkablonering.
Chabot[šabå′], François (1759—94), fr.
revolutionsmand. Oprindelig munk, men brøt under revolutionen
sit munkeløfte og giftet sig Som medlem av
nationalkonventet ivrig og voldsom forfølger av aristokraterne.
Medlem av Cordelier-klubben. Virket for Notre-Dames
omdannelse til tempel for fornuftdyrkelsen. Forøvrig
egennyttig og uredelig. Robespierre fik ham guillotinert
april 1794.
Chabrias [á-], atheniensisk feltherre i første halvdel
av 4 aarh. f. Kr.; 378 kjæmpet han heldig mot Agesilaos
tillands, 376 slog han en spartansk flaate ved Naxos og
sikret derved Athen herredøgmmet over det Ægæiske
Hav; faldt 357 ved et angrep paa Chios.
Chabrier [šabrie′], Alexis Emmanuel (1841—934),
fr. komponist, bekjendt for operaer som «Gwendoline»,
med motiv fra nordiske vikingers tog til Bretagne,
«Briseis» m. fl. Desuten operette, komisk opera,
klaverstykker og orkestermusik. Opfindsom instrumentator
og harmoniker.
Chacabuco [tšakawu′kå], Sydamerika, Chile, by i
depart. Aconcagua, 81 km. nordøst for Santiago, bekjendt
fra den sydamerikanske frihetskamps historie. Her vandt
nemlig general San Martin 12 febr. 1817 en avgjørende
seier over spanierne, hvorved Chiles frihet sikredes.
Chaco [tša′kå], Sydamerika. 1. C., sedvanlig kaldt
El gran C., «det store jagtfelt», er et fællesnavn for
de store sletter som strækker sig mellem 19 og 29° s. br.
bg 58 og 64° v. l. f. Grw.og anslaaes til 5387000 km.′,
hvorav 325 000 km.3 ansees for at tilhøre Argentina,
120 000 km.3 Bolivia og 92 000 km.² Paraguay. Den store
slette gjennemstrømmes av Paraguays bielver Pilecomayo
og Bermejo og blir i. regntiden for en stor del
oversvømmet. Klimaet viser. pludselige forandringer;
maksimum om sommeren er 45° C. og minimum om vinteren
9° C. For jordbruk egner landet sig mindre, men
derimot er det fortræffelig for kvægavl. C., som beboes av
30—40 000 temmeli′g vilde indianere, deles i C. boreale,
nord for Pilcomayo, C. centrale, mellem Pilcomayo og
Bermejo, og C. avstrale. — 2. Territorium i den nordre
del av Argentina, 136 000 km.2 med 46 274 indb. (1914),
er et sletteland og optar størstedelen av C. australe.
Hovedstad Resistfencia med 23 096 indb. (1914).
Chaconne [šakå′n] (fr.), opr. en gammel dans, senere
et musikstykke med variationer over en casso continuo.
Særlig berømt er Bachs c. av violinsonaten i d-moll.
Chacun (a) son goît [šakæ (na) sõ gú] (fr.), enhver
(har) sin smak.
Chadderton [tšǽdətn], England, fabrikgrænd i
Lancashire, like ved Oldham, 28 300 indb. Uld- og
bomuldsindustri.
Chadīdsja (d. 619), en»rik arabisk kjøbmandsenke
som giftet sig med den 15 aar yngre Muhammed, den
senere profet, med hvem hun levet i et lykkelig
egteskap, hvori hun fødte ham to sønner (som begge døde
tidligy» og 4 døtre (deriblandt den bekjendte Fatime,
som i sit egteskap med den senere kalif Ali var den
eneste som forplantet slegten). C. trodde fast paa sin
mands religiøse mission.
Chadwick [tšǽdwik], Sir Edwin (1800—90), eng.
socialreformator. Indvalgtes 1832 som medlem av
komitéen til reform av fattiglovgivningen, og hans virksomhet
her blev av epokegjørende betydning for Englands sociale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
