Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617 Cetraria—Ceylon 618
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cetrāria, slegt av laver. De fleste arter har et opret,
grenet thallus. Dette kan være forskjellig farvet, fra
( graahvitt, olivenbrunt og grønt
til livlig gult som hos den lille
c. juniperina. Den almindeligste
art hos os er c. islandica, islandsk
lav. Paa vore høifjelde er denne
en hyppig bestanddel av den
væsentlig av rensdyrlaven
dannede tætte vegetation. — Den
islandske lav har været anvendt
i medicinen og likeledes som
næringsmiddel, saaledes paa
Island, hvor den har tjent som et
slags brødplante.
Cette [set], Frankrike, vigtig havneby og fæstning i
depart. Hérault, 30 km.: sydvest for Montpellier, ved
foten av et 180 m. høit fjeld paa en landtange som
skiller sjøn Thau fra Middelhavet, samt ved
mundingen av den med Canal-du-midi forbundne Canal-du-C.;
33 000 indb. Utfører vin, salt og jernvarer. Besøkt
badested.
Cētus (astron.), se Hvalfisken.
Ceulen [kə′lən], Cornelis Janssens van (1593
—1664), holl. portrætmaler. Opholdt sig 1618—43 i
England, hvor han paavirkedes av van Dyck.
Ceulen [kē′lən], Ludolf van (1540—1610), t.
matematiker, professor i krigsbygningskunst i Leyden, efterat
han først hadde været lærer i matematik i forskjellige
byer, f. eks. Antwerpen. Han har beregnet værdien av
forholdet mellem cirkelperiferiens længde og diameteren
(i alm. betegnet ved det græske bokstav x) med 35
decimaler).
Céuta, Nordvestafrika, spansk by og fæstning paa en
mot øst fremspringende halvø paa Marokkos nordkyst
ved Gibraltarstrædet, ca. 22 km. ret i syd for
Gibraltarklippen, smed 23 907 indb. Byen selv ligger paa en
smal landtange som ender i en større halvø, hvor der
indenfor Punta de la Almina hæver sig en 194 m. høi
befæstet klippe, Monte del Acho. Ogsaa mot landsiden
er C. beskyttet ved en række befæstninger, hvorav den
vigtigste er fortet O’Donnell. Under romersk og arabisk
herredømme var C. en livlig handels- og industriby,
men skjønt frihavn spiller den ikke længer nogen rolle
i denne henseende. C. har nu væsentlig kun militær
betydning for Spanien ved sin beliggenhet ret overfor
den uindtagelige britiske fæstning; i den anledning er
det 1905 besluttet at gjøre C. til en førsterangs
fæstning som en motvegt mot Gibraltar. C.s navn kommer
av Sebta, en middelalderlig form av lat. septem (fratres),
eg. 7 (brødre), saa kaldtes en romersk koloni her ved
foten av berget Abyla efter 7 likeformede fjeldrygger i
nærheten. Portugisisk 1415 kom C. med Portugal til
Spanien 1580.
Cevedāle[tše-], Mon te (Zufall-Spitze), fjeld i
Ortleralperne, S3762 m. Nord for M. C. fører C.-passet
(3 267 m.) fra Martell til Fornodalen.
Cevennerne (Les Cévennes), Frankrike, fjeldsystem
i det sydlige, strækker sig fra Canal-du-midi i nordøstlig
retning og danner vandskjellet mellem Atlanterhavet og
Middelhavet. Fællesnavnet C., som ikke kjendes av
beboerne, omfatter en hel del kjeder som strækker sig
like til St. Etienne ca. 250 km. og opfylder helt eller
delvis depart. Haut-Garonne, Aude, Tarn, Hérault,
Lozère, Gard, Ardèche og Haut-Loire. De vigtigste elver
som utspringer paa C., er Tarn og Lot med bielver,
som sender sit vand til Garonne, samt Allier og Loire,
alle til Atlanterhavet, mens elvene paa østsiden, Ardèche,
Gard, Hérault og Orb, sender sit vand til Rhône eller
Middelhavet. C.s østlige skraaning er steil med dype,
Cetraria islandica :
Islandsk lav.
tørre, varme daler med sjeldne, men heftige regnskyl,
den vestlige er jevnere, mere fugtig, men mindre varm.
Vegetationen er derfor forskjellig, mens man i øst har
oliven, vin og kastanje, har man i vest skoger, marker
og mellemeuropæisk flora. Gjennemsnitshøiden av C.
er over 1 000 m., og det høieste punkt er Mont Mézenc,
1 754 m.
Ceylon [silå′n], eng. ø i det Indiske Ocean ved
Forindiens sydspids, hvorfra den skilles ved Manarbugten
og Palkstrædet, som paa det smaleste kun er 96 km.
bredt. Tvers over Palkstrædet strækker sig en række
smaa øer og sandbanker og danner den saakaldte
Adamsbro. C. er 433 km. lang, 160—250 km. bred og
er 66 000 km.. stor; ligger mellem 5 ° 55′og 9° 51 ′n. br.
ØBØens nordlige tredjedel er skogbevokset og flat, den
sydlige bergfuld med foranliggende flatland; her har
man toppene Pedrotallagalla, 2538 m., og Adams Peak,
2241 m. Kysten er steil, men har gode havner. Den
største elv er Mahavili, 330 km. lang. Klimaet er tropisk
øklima, med rikelig regnmængde paa vestkysten (Colombo
2250 mm.). Floraen er overmaade yppig, især i vest og
syd, og slutter sig til det sydvestlige Forindiens; C. har
ibenholt og teaktræ, det egte kaneltræ har sit hjem her,
kaffetræet, tebusken og kinatræet findes ogsaa.
Dyrelivet staar ogsaa det sydlige Forindiens nær. Tigeren
mangler paa C. En for C. karakteristisk dyreform og
de reisendes plageaand er den lille landblodigle. I
Manarbugten findes perler. Av mineraler findes grafit og
ædelstener som safirer, rubiner og granater.
Befolkningen anslaaes i 1917 til 4632000. Derav er 2950 000
singhalesere, 1 390 000 tamiler, 277 000 «morer» (d. e.
efterkommere av muhammedanske eventyrere fra
Arabien), 28 000 eurasier (d. e. blanding av europæere og
singhalesere), 14 000 malaiere, 16 000 arabere og veddaer
og 7000 europæere. Singhaleserne er buddhister,
tamilerne brahmaner og «morerne» muhammedanere. —
Den ældste befolkning paa øen er veddaerne, en
dravidastamme som i tidens løp er blit trængt sterkt tilbake;
de staar paa et lavt kulturtrin, drager om i det indre
som halvvilde flokker og lever av jagt. Singhaleserne
er sandsynligvis en blandingsrace av hinduer og veddaer;
de er spinkle og spædlemmede, men meget smukke og
livlige folk, er buddhister, og deres prester staar høit i
anseelse og nyder den ære ved sin død at bli høitidelig
brændt, mens almindelige mennesker blir begravet.
Singhaleserne lever av akerbruk og fiskeri. Singhalesisk
er C.s hovedsprog. Tamilerne, som har en mørkere
hudfarve og er kraftigere bygget, staar i et fiendtlig forhold
til singhaleserne; deres sprog er tamil. —
Hovednæringsveien paa C. er akerbruket. Der dyrkes te, ris, mais,
hirse, kanel og gummi. Av te blev i 1917 utført for
115 mill. kr., av gummi for 160 mill. kr. I 1917 hadde
øen 11/2 mill. kjør, men ellers er husdyrholdet litet,
saaledes er der bare 4000 hester. — Til fremme av
samfærdselen har englænderne anlagt fortrinlige
landeveier og i 1917 var der 1 200 km. jernbane og 11 000 km.
telegraflinjer. — C. er et engelsk kronland og danner
en koloni for sig selv; i spidsen staar en av den
engelske konge utnævnt guvernør, som bor i Colombo og
støtter sig til et lovgivende og et eksekutivt raad. I
administrativ henseende er C. delt i 9 provinser, som
styres av engelske guvernementsagenter, mens
skatteopkrævning og politiopsigt er betrodd til indfødte
embedsmænd. — C. var fra tidligere tider kjendt av grækere
og romere for sin rigdom paa ædelstener og krydderier.
I 1505 tok portugiserne en del av øen, men blev
fordrevet av hollænderne i 1602. Ved freden til Amiens
1802 blev det engelske herredømme anerkjendt, men
først 1815 blev England herre over øen, da de indfødte
fyrster ophørte at regjere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
