Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
Chalmers—-Chamberlain
624
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
ning, 1 bundavleiringer og 2 bd. resumé. Sidste bind
utkom i 1895. Foranledningen til denne, den største
videnskabelige ekspedition som hittil er foretat, var dels
M. og G. O. Sars’ undersøkelser av de dype norske
fjorder, hvorunder det lykkedes at paavise endnu
levende arter, som man forlængst ansaa som utdøde, og
dels de nærmest foregaaende mindre, engelske o. a.
ekspeditioners fund av dyreliv paa store havdyp. Det
antoges nemlig tidligere at alt dyreliv ophørte ved ca.
600 m.s dybde.
Chalmers [tšǽlməz], James (1782—1853), skotsk
bokhandler, opfinderen av frimerket, idet han 1834
foreslog at anvende dette som betalingsmiddel for
postforsendelser. Hans søn Patrick C. beviste i en række
flyveskrifter at C. og ikke Rowland Hill var opfinderen
av frimerket.
Chalmers [tšǽlməz], Thomas (1780—1847), skotsk
prest, kastet sig over naturvidenskabelige, matematiske
og nationaløkonomiske studier. Han hyldet som prest
først den gjængse kirkelige forstandsretning, men naadde
gjennem en alvorlig sjælekamp 1809—10 til en inderlig
tro. Som prest i Glasgow gjorde C. sig særlig bekjendt
ved den iver hvormed han arbeidet for en praktisk
ordning av fattigvæsenet. Flere betydelige skrifter herom
foreligger fra hans haand, av hvilke maa nævnes: «On
the Christian and civic economy of large town»s» (1819).
1823 blev han professor ved universitetet i Glasgow i
moralfilosofi og 1828 i Edinburgh i teologi. I de kampe
om prestevalget som førte til dannelsen av den skotske
frikirke (s. d.), var C. de uttraadtes anerkjendte fører
og leder. Da han efter uttrædelsen maatte opgi sit
professorat, blev han forstander for frikirkens første
presteskole i Edinburgh.
Chalmers [tšǽlməz], William (1748—1811), sv.
kjøbmand, tjente sig en formue i Kina, testamenterte
midler til en sløidskole i Göteborg, som senere gik over
til Chalmers’ Tekniska Läroanstalt. Ved denne
tekniske skole har mange norske ingeniører faat sin
utdannelse, særlig i 1870-aarene.
Chalon [šalõ′], et let diagonalvævet uldstof av haardt
kamgarn, gjort glinsende paa retsiden ved presning.
Chalons-sur-Marne [šalõ′-syr-marn′], Frankrike, by
i depart. Marne, ligger i en smuk egn ved
Rhin—Marnekanalen og elven Marne, som her deler sig i to armer,
over hvilke fører 22 broer; 31 000 indb. C. er
biskopsæte, har en domkirke, et raadhus, et bibliotek paa
70 000 bd., en sindssykeanstalt og flere
velgjørenhetsanstalter. Den har en del industri især i lær og
uldvarer og handel med korn, uld, men især
champagnevine, omtr. 1 mill. flasker aarlig. 8 km. nordøst ligger
den pragtfulde valfartskirke Notre-Dame-de-l’Épine,
bygget 1420—1529, med statue av den hellige jomfru. C.
er en meget gammel by og kaldtes i oldtiden
Catalaunum eller Durocatalaunum. 273 e. Kr. slog her keiser
Aurelianus Tetricus og i 366 beseiret Jovinus
alamannerne; derimot stod slaget paa de Catalauniske marker,
hvor Attila blev overvundet 451, længere borte, nærmere
Troyes. Fra 1857—70 var C. øvelsesleir. Et av hærens
vigtigste samlingssteder. Under Verdenskrigen naadde
det 3dje tyske armékorps 5 sept. 1914 Marne ved C.
Dagen efter begyndte «Marneslaget».
Chalon-sur-Saône [šalõ′-syr-sån], Frankrike, by i
depart. Saône-et-Loire, i en frugtbar, men paa grund av
oversvømmelse usund egn, ved høire bredd av Saône,
hvor Canal-du-centre utmunder i denne elv; 32 000 indb.
C. er uregelmæssig bebygget, har et justispalads, et
bibliotek paa 22 000 bd. og en bekjendt tegneskole. Dens [
udmerkede beliggenhet gjør den til en vigtig
landhandelsstad især for vin, lær og træ; betydelig er ogsaa
handelen med glasvarer, kniplinger, øl, eddik og kemikalier.
Den staar i dampskibsforbindelse med Lyon. — C., som
er oldtidens Cabillonum, var allerede en betydelig
handelsstad under det romerske keiserdømme. Her led den
hellige Marcellus og Valerianus martyrdøden 179.
Chalotais [šalotæ′], Louis René de Caradeuc
de la (1701—85), fr. jurist, utgav 1761—62 skarpe
skrifter mot jesuiterne og bidrog væsentlig til deres
fordrivelse fra Frankrike. Skrev derefter et verk om
ungdommens opdragelse (rettet mot jesuiternes praksis).
Angrep som generalprokurør ved Bretagnes parlament
Bretagnes guvernør for forskjellige overgrep, men blev
anklaget for to majestætsfornærmende anonyme skrifter
1765. Langvarig proces. Ved tronskiftet 1774 fik C.
sin stilling tilbake og skadeserstatning.
Chaloupe [šalu′p] (fr.), aapen baat av mellemstørrelse
(7—9 m.); brukes paa orlogsskibe og ved sjøbefæstningen,
alm. til officersbefordring.
Châly [šali′], vævet stof som ligner uldmusselin,
men har rending av silke og islæt av kamuld.
Cham (Ham), Noas yngste søn og efter hebraisk
tradition (1 Mos. 10) stamfar til de sydlige folkeslag, særlig
de afrikanske.
Cham [kam], eg. Amédée de Noét (1819—79), fr.
karikaturtegner. Hans karikaturer av det lystige
pariserliv utkom i litografi og træsnit, væsentlig i bladet
«Charivari» og i særlige hefter.
Chamade [šama′d] (fr.) bruktes tidligere om de
hornel. trommesignaler som blev git for at tilkjendegi
fienden at man ønsket underhandlinger.
Chamberlain [tšei′mbələn], Houston Stewart
(1855—), eng.-t. filosofisk forfatter, f. i Portsmouth, bosat
i Tyskland. I et stort verk: «Die Grundlagen des
neunzehnten Jahrhunderts» (1899—1901) behandler han hele
samtidens tænkning og kultur. C. prøver at fastslaa
den germanske kulturs overlegenhet paa grundlag av
Gobinaus og Wagners teorier. Det er efter hans mening
germanerne (inkl. kelter og slaver) som har skapt den
moderne kultur. C. er ingen jødeven; han forsøker
saaledes at bevise at Kristus ikke var jøde. Verket har
fremkaldt baade beundring og skarp kritik. Han er en
begeistret beundrer av Wagner, har utgit «Das Drama
R. Wagners» (1892), Wagners biografi (1896) og «Die
ersten 20 Jahre der Bayreuther Bühnenfestspiele» (1896).
Endvidere har han skrevet et verk om Kant, et om
Goethe, samt 1919 et større selvbiografisk arbeide. Under
Verdenskrigen optraadte han som en fanatisk forsvarer
av de tyske krigsmaal og de tyske krigsmetoder. [Litt.:
W. Dons, «En moderne tænker» i «Samtiden» 1908.]
Chamberlain [(šei′nbələn], eng. statsmænd. 1. Joseph
C. (1836—1914), f. i London, søn av en unitarisk
kjøbmand; gik 1852 ind i farens forretning, flyttet 1854 til
Birmingham som medeier av en skruefabrik. C. var en
driftig forretningsmand, deltok ivrig i byens kommunale
liv, var mayor 1873—76 og blev 1876 valgt til
underhuset. C. gjennemførte et stort kommunalt
reformprogram (gas-, vandverk m. m.), som satte et sterkt præg
paa byen, og vandt stor lokal indflydelse. 1874 opgav
han sin forretning. I underhuset blev C. snart en av
den radikale liberialismes ledere og skilte sig fra
Manchesterskolen i sit friere syn paa arbeiderspørsmaalet
og. sin interesse for kolonierne. C.s program var fri
kirke, frie skoler, fri jord og frit arbeide. Efter det
liberale valgnederlag 1874 krævet C. liberalismen
omdannet i demokratisk retning bort fra de gamle
whigtraditioner og var ledende ved dannelsen av den nye
partiorganisation 1877 (se Caucus), som væsentlig
bidrog til Gladstones store seier 1880. Med Charles Dilke
(s. d.) blev C. leder av det liberale partis radikale fløi
med progressiv arbeiderlovgivning og kirkens adskillelse
fra staten som hovedpunkter. Gladstone tok nu C. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
