Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Chamberlen—Chambord
626
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
handelsminister 1880—85 og minister for
lokalforvaltningen febr.—mars 1886. C. g jennemførte love om
konkurs og beskyttelse av patenter og varemerker. I det
irske spørsmaal var han imot tvangsforholdsregler, men
for selvstyre uten sprængning av riksenheten, og
medvirket til den hemmelige Gladstone-Parnell-overenskomst
1882. 1883—85 agiterte han for en stemmeretsutvidelse
med voldsomme utfald mot overhusets «trods mot
folkets vilje». Da han misbilliget Gladstones forslag om
et uavhængig irsk parlament, forlot han ministeriet mars
1886 og gik med Lord Hartington (senere hertug av
Devonshire) i spidsen for et nyt parti, de liberale
unionister. Da han ikke kunde forsone disse med Gladstone,
støttet han de konservative under Salisbury, særlig mot
Gladstones home rule-politik. I Salisburys 3dje
ministerium fik C. koloniministeriet, hvis betydning han
forstod at hæve i høi grad ved sin energi og sin kraftige
agitation for baade i kolonier og moderland at vække
følelsen av samhørighet indenfor det mægtige engelske
verdensrike
(imperialismen). Hans maal var at
utvikle de længe forsømte
kronkolonier, f. eks. i
Vestindien
sukkerdyrkningen, og forbinde de
selvstyrendeindbyrdes og
med moderlandet. I begge
retninger blev hans
virksomhet epokegjørende.
1897 og 1902 avholdtes
betydningsfulde
kolonikonferanser, og 1900
sammensluttedes de
australske kolonier i en fælles
commonwealth. I
Sydafrika støttet C.
uitlanders krav om borgerret
(se Boerkrigen).
Boerne beskyldte ham for
at staa bak dr. Jamesons
tog 1896, men en 1897
nedsat parlamentarisk kommission frikjendte ham. C.s
krav om overherredømmet i Sydafrika, fremsat i
forhandlingerne med præsident Krüger, førte til Boerkrigen, men
efter denne reiste C. til Sydafrika 1903 og virket for at
avbøte krigens ulykker. — C.s imperialistiske stræben førte
ham ind paa tanken om en ændring av Englands
toldpolitik. 15 mai 1903 fremsatte han i en stor tale i Birmingham
sit program om beskyttelsestold utad og free trade
within the empire, hvorved den økonomiske
sammenhæng i riket skulde styrkes. Forsøket strandet paa
frihandelspolitikkens hævdvundne stilling, og C. forlot sept.
1903 Balfours ministerium for helt at vie sig til
agitation for sin kongstanke. 1906 blev han syk og aldrig
siden arbeidsdygtig, — C. vakte som statsmand sine
venners begeistring, sine fienders harme, hans
patriotisme var ubestridelig, hans parlamentariske evner
enestaaende, og han var en fængende folketaler, en mester
i den politiske debat; men hans personlige tone
skjærpet baade den indre og ydre politiske strid. Hans
hovedmaal var arbeiderklassens høinelse og den britiske
rikstankes vekst; mot sine fiender, indrepolitiske eller
boerne, var han haard og ubarmhjertig. [Litt.: S. H.
Jeyes, «Mr. C., his life and public career» (1903), A.
Mackintosh, «The story of Mr. C.s life» (1914).] — 2.
Joseph Austin C. (1863—), søn av foreg. Blev 1892
medlem av underhuset, liberal unionist, 1895—1900
civil admiralitetslord, 1900—02 finanssekretær i
skatkammeret, 1902 generalpostmester og 1903—05
finansminister. C. delte fuldtut farens toldpolitiske anskuel-
A 4
(Fot. av Draycott, London.)
Joseph Chamberlain.
ser, uten dog at la dem faa virkning paa
budgetforslagene, som lojalt fulgte regjeringens frihandelspolitik.
Efter de liberales valgseier 1906 blev han en av
oppositionens hovedledere; er en dygtig debattant og
administrator. I koalitionsministeriet Asquith minister for
Indien mai 1915—juli 1916 og ansaaes for sterkt
reaktionær av de indiske selvstyrepartier.
Chamberlen [tšei′mbələn], Peter (I, den ældre) (før
1588—1631), eng. læge, f. i Paris. Opfinder av
fødselstangen, som i lange tider bevartes av familien som en
hemmelighet. [Jfr. Scharffenberg, «Bidrag til familien
C.s historie» (1902).]
Chambers [tšei′mbəz], Ephraim (omtr. 1680—1740),
utgiver av det første eng. konversationsleksikon,
«Cyclopædia, or universal dictionary» (2 bd. i folio). En fransk
utgave gav Diderot og d’Alembert idéen til deres
«Encyclopédie».
Chambers [tšei′mbəz], Robert William (1865—),
amer. forfatter, opr. maler, studerte kunst i Paris, men
har siden 1893 væsentlig beskjæftiget sig med litterære
sysler. Blandt hans talrike, meget læste romaner kan
nævnes «The fighting chance» (1907), «The firing line»
(1908), «The hidden children» (1914), «The better man»
(1916).
Chambers [tšei′mbəz], William (1800—83)og Robert
(1802—71), skotske forlagsbokhandlere og forfattere,
brødre. De etablerte meget tidlig hver sin lille
bokhandel i Edinburgh, men sluttet sig sammen og dannet
firmaet W. & R. C., efterat de 1832 i fællesskap hadde startet
det billige ukeskrift «Cambers’s Journal», som blev en
glimrende sukces. Forretningen tok et stort opsving
gjennem utgivelsen av en række folkelige haandbøker
som «Chambers’s information for the people» (1833),
«Cyclopædia of English literature» (1844), «Chambers’s
encyclopædia» (1859—68) o. s. v.
Chambers [tšei′mbəz], Sir William (1726—96), eng.
arkitekt og havekunstner, født i Sverige av engelske
forældre, opholdt sig længe i Indien og Kina, hvor han
studerte bygningskunst og haveanlæg. Besøkte derefter
Frankrike og Italien og blev senere tegnelærer for
prinsen av Wales, den senere kong Georg III. Har bl. a..
opført paladset Somersethouse og forestaat de mægtige
haveanlæg i Kew. Som havekunstner skapte han den
saakaldte engelske stil. Har utgit talrike rike
pragtverker i sit fag.
Chambersburg [tšei′mbə:bəg], Forenede Stater, by i
staten Pennsylvania; 12 000 indb. Jernbaneverksteder.
Chambertin [šābærtæǣ′], rød Burgundervin fra
Gerry-C. (depart. Côte-d’Or). Indeholder omkr. 11 pct. alkohol.
Chambéry [šāberí], Frankrike, by i depart. Savoie,
ligger mellem haver og villaer i en bred fjelddal, 269
m. o. h., 9 km. syd for Bourgetsjøen, ved elvene Loisse
og Albane, som i nærheten danner en 71 m. høi fos;
23 000 indb. C. er erkebispesæte, har flere læreanstalter
og et bibliotek paa 25 000 bd. Den har en del industri
i silke, klær, papir og saape. 2 km. fra C. ligger det
fra Rousseaus historie bekjendte landsted Les
Charmettes. C. utgjorde i lang tid et eget grevskap, indtil det
i 1232 blev erobret av Savoyen. 1792 indlemmedes det
i den franske republik. 1815 kom det tilbake til
kongeriket Sardinien. 1860 blev C. sammen med Savoyen
atter fransk.
Chambon-Feugerolles, Le [lə-šãbõ-føžrå′l],
Frankrike, by i depart. Loire, 13 000 indb. Har et gammelt
slot, kulgruber og jernfabrikker.
Chambord [šābå′r], Henri Charles Ferdinand
Marie Dieudonneé, greve av (1820—83), sidste mand
av de franske Bourboners slegt, født 7 maaneder efter
farens, hertugen av Berrys mord. Fik titelen hertug av
Bordeaux. Paa hans daabsdag skjænket en kreds av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
