Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
Champlainformationen—Chandarnagar
632
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
sjøfarer, grundla Quebec og var dens første guvernør. I
1608 opdaget han den efter ham opkaldte C.-sjø.
Champlainformationen [šæmplein-] er i
Nordamerika navnet paa de leravsætninger som er avleiret under
sænkningen av landet under og umiddelbart efter
avsmeltningen av den store indlandsis.
Champlain Lake [šæmplei′n lei′k], indsjø i
Nordamerika paa grænsen mellem New York og Vermont,
opdaget 1608 av S. Champlain, er 1982 km.′ stor, har en
længde av 177 km. og en bredde av 1—24 km.; dybden
er 180 m., og den ligger 28 m. o. h. Den har gjennem
Richelieu avløp til St. Lawrenceelven og staar ved den
104 km. lange C.-kanal i forbindelse med Hudson.
Champollion [šāãpåljõō′], Jean Francois (1790—
1832), fr. orientalist, grundlæggeren av ægyptologien.
Studerte tidlig orientalske sprog og blev 1809 professor
i historie ved universitetet i Grenoble. Dyrket særlig
koptisk, utgav 1814 «L’Égypte sous les Pharaon»s» (2 bd.)
efter koptiske kilder og arbeidet paa tydningen av
hieroglyfskriften. Ved hjælp
av navne paa
Rosettestenen (s. d.) og andre
indskrifter desifrerte han
1822 flere hieroglyfer. Sine
opdagelser
bekjendtgjorde han i «Lettre à M.
Dacier» (1823) og «Précis
du système
hiéroglyphique» (1824), hvori han
beviser at hieroglyfer
delvis er fonetiske og
alfabetiske tegn. Utgav 1823
«Panthéon égyptien» med
avbildninger av ægyptiske
guddomme. C.
undersøkte derpaa de
rikeægyptiske samlinger i Turin,
hvorfra han skrev
«Lettres rélatives au Musée
égyptien de T.» (2 ba.,
1824—26) og sendtes av
Ludvig XVIII med en
videnskabelig ekspedition til Ægypten (1828—30) for at
studere indskrifter, som han beskrev og tolket i «Lettres
é6crites d’Egypte» (1829) med en vidunderlig nøiagtighet
og skarpsindighet. I 1830 optoges han i Académie des
Inscriptions og blev 1831 professor i ægyptologi ved
Collège de France. Hans haandskrifter kjøptes av staten
for 50 000 frcs.; efter hans død utgav hans bror
«Grammaire égyptienne» (1836—41), «Dictionnaire égyptien
en écriture hiéroglyphique» (1842—44) og «Monuments
de l’Egypte et de la Nubie» (5 bd., 1829—47).
Champollion-Figeac [5ãpåljõ′-fišak′], Jean Jacques
(1778—1867), fr. arkæolog, ovenn.s bror. 1828
konservator av manuskripter ved det kgl. bibliotek i Paris,
professor ved Ecole des Chartes og 1849 bibliotekar i
Fontainebleau. Hovedverker: «Annales des Lagides» (2
bd., 1819), «L’Égypte ancienne et moderne» (1840),
samt talrike publikationer av franske historiske
dokumenter.
Champooing [šæempūin] (eng., hindustansk
tschampua, trykkes), rensning av haaret og hodehuden ved
sterk indgnidning med en spirituøs saapeopløsning.
Champs-Elysées [šãzelizé], se Paris.
Chamsin, i Ægypten en varm søndenvind som
blæser gjennemsnitlig i 11 dage i et tidsrum av 50
dage efter vaarjevndøgn. Himmelen tilsløres og
lufttemperaturen kan stige til over 40 ° C. Begynder nogen
timer efter solopgang, er sterkest om efterm. og flauer
av om aftenen.
— n B22
J. F. Champollion.
Chamæcy′paris, cypreslignende naaletrær, hvorav
nogen hører hjemme i Japan, andre i Amerika. I det
vestlige Nordamerika danner den indtil 30 m. høie c.
nutkaensis skoger, især i Kalifornien vokser den slanke,
pyramideformede c. lawsoniana. Skogdannende er i
Japan c. obtusa og pisifera. Samtlige her nævnte arter
er indført til Europa, hvor de dyrkes i talrike
varieteter, forskjellige i farvetone og vekst. Helt saa langt
nord som i Danmark trives mange c.-former i parker og
haver og kan naa ikke ubetydelig høide, saaledes kan
f. eks. c. lawsoniana der bli over 13 m. høi. De
haardføre former er ogsaa forsøkt hos os og trives bra især
langs den sydligere kyst. Som særegne varieteter
optræder ogsaa visse fikserede ungdomsformer, der har
naaleformede, frie og utstaaende blade, ikke som
hovedarterne skjælformede, flate og tiltrykte. Videre om disse
ungdomsformer se art. Retinospora.
Chamædo′rea, slanke palmer, med lange, oftest
fjærformede blade og tætsittende runde ar paa
stammen. Flere arter dyrkes, i stuerne især c. elegans fra
Mexico.
Chamēǣleon minerāle, et gammelt navn paa
kaliummanganat (s. d.). En vandig opløsning av dette salt er
grøn, men ved at henstaa i luften skifter den
efterhaanden farve, idet den efter at ha antat forskjellige
blaa og fiolette mellemfarver tilsidst blir rød.
Chamēǣrops, lave palmer med vifteformede, i omrids
halvrunde, stive og dypt spaltede blade i toppen av den
av talrike bladrester skjællede stamme. Den oftest mindre
end meterhøie c. humilis, dvergpalme, er den eneste
vildtvoksende palme i Europa, hvor den naar sin
nordgrænse ved Nizza. Den er meget nøisom og tfar
tiltakke selv med stenet eller sandig bund. Baade denne
og andre arter, som c. excelsa fra Neapel og den blank-
og mørkbladede c. fortunei fra Kina, dyrkes i stuer og
drivhuse. ñ
Chanarāl, Sydamerika, depart. i Chile, prov. Atacama,
25 864 km.2 med ca. 50 000 indb. Er en fuldstændig
ørken, men har vigtige bergverker, til hvilke fører en
65 km. lang jernbane. Hovedstad er C. de las Animas
med ca. 3 000 indb.
Chance [šā′s] (fr.), terningspil, derav: mulighet for
held eller uheld, sandsynlighet for og imot, utsigt til.
Chancellorsville ([tšā′nsələzvil], Forenede Stater,
landsby i staten Virginia, 96 km. nordvest for
Richmond. Her blev i 1863 potomachæren under general
Hooker slaat av de konfødererte under general Lee.
Chancre [šankər], et saar som optræder ved veneriske
sygdomme. Den bløte c. er en lokal lidelse som næsten
altid har sit sæte paa kjønsdelene. Den optræder nogen
faa dage efter smitten og tilheles forholdsvis sent, men
er ufarlig, selv om den tildels kompliceres med
smertefulde kjertelbylder i lysken («buboner»). Den haarde
c. optræder først et par uker efter smitten og er det
første symptom paa syfilis (s. d.).
Chandāla [tšan-] (sanskrit candāla) var i det gamle
Indien betegnelse for «de lavest staaende væsener», en
klasse mennesker som sandsynligvis nedstammet fra en
overvunden urbefolkning, og som gjaldt for uren og
derfor maatte holde sig for sig selv for ikke at besmitte
de rene kaster. Det brukes nu gjerne som benævnelse
paa en av de laveste hindukaster i Bengalen og Assam
(henimot 2 mill., hvorav ikke faa bekjender sig til islam
eller til kristendommen).
Chandarnagar, fransk by og distrikt i Forindien,
med ca. 274 000 indb. (1917), ligger i Gangesdeltaet ved
den høire bredd av Hugli, 26 km. nord for Kalkutta.
C. er anlagt av franskmændene i 1676 og har flere ganger
været besat av englænderne, senest 1793—1816. Den
utfører endel opium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
