Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Chamorro—Champlain
630
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
og cellulose og kondensert melk (Anglo-Swiss Condensed
Milk Co.).
Chamo′rro, beboerne av Marianerne (s. d.).
Chamotte [šamå′t], et knust og brændt ildfast ler,
hvorav man fremstiller c.-sten til ovner og andre lervarer.
Champagne [šāãpa′ñ], Frankrike, landskap og tidligere
provins, strækker sig fra grænsen mot Belgien i nord og
sydover til Armançon (Canal du Bourgogne), i øst grænser
det til Lorraine og i vest til Ile-de-France. Det var
paa revolutionens tid 15 900 km.²ħ med 1200000 indb.
og deltes i det egentlige C. med hovedstaden Troyes,
Basse-C., Haute-C. og Brie Champenoise. C.
gjennemstrømmes av Meuse (Maas), Marne, Aube, Seine, som
bryter gjennem de koncentriske aasdrag som
kjendetegner Paris-bassænget mot øst. Ved disse
gjennembrudssteder, tilgangene til Paris, berømte slagmarker.
Om begivenheter under Verdenskrigen 1914—18 mindes
navnene Marne, Chateau-Thierry, Reims o. a.,
«Vinterslaget» i C. m. m. Det er den vestlige del av C., som
paa skraaningerne av sine kalk- og kridtaaser bærer de
rike vinhaver (vinlagere i Reims, Epernay o. a.). I 1911
førte striden mellem Aube- og Marinedepartementerne
om den rette avgrænsning av det distrikt som turde
kalde sit produkt C.-vin, til tumulter av
vingaardsbønderne. — C. var i romertiden en del av Gallia
Lugdunensis og Belgica. Fra det 10 aarh. styrtes det av
grever under fransk overhøihet, indtil det i 1284 kom til
Frankrike ved kong Filip IV’s giftermaal med Johanna,
arving til Navarra.
Champagne [šampánjə], vine (baade røde og hvite)
fra den gamle fr. provins C., især depart. Marne.
Almindelig tænker man ved navnet c. paa en mousserende
vin, idet den ikke-mousserende c. næsten ikke utføres,
skjønt der produceres det dobbelte kvantum av den.
Den ikke-mousserende c. kræver lang lagring (indtil 10
aar). Den mousserende c. fremstilles almindelig av en
blanding av blaa og hvite druer; mosten ligger vinteren
over paa fater og tappes saa paa flasker, idet der
tilsættes en opløsning av sukker i vin og konjak («likør»),
flaskerne korkes omhyggelig, henlægges med korken
paaskraa nedad i et lunt rum (19° C.) og vendes i længere
tid daglig. Naar gjæringen er naadd til et visst punkt,
fjernes korken, saa gjær og bundfald slynges ut, flasken
efterfyldes med «likør», og en ny kork sættes i. Den
«likør» som sættes paa c, er bestemmende for vinens
karakter, saa den derefter blir tør, halvtør eller søt.
Den vin som spildes ved omkorkningen («degorgeringen»)
eller ved sprængning av flaskerne, opsamles i fater og
benyttes igjen. C. fremstilles i tre mousseringsgrader,
crénant med svakt skum, mousseur med sterkere og
grand mousseuz med meget sterkt, men hurtig faldende
skum. — Den tyske sekt (Schaumwein) er hyppigst ]
kun en hvit vin præparert med kulsyre som selters og
med tilsætning av sukker og frugtæter; den sælges meget
under franske etiketter. Ogsaa i Amerika og Rusland
fremstilles c.-lignende vine.
Champagny [šãpañi′], Jean Baptiste Nompèhre,
hertug av Cadore (1756—1834), fr. statsmand. Medlem
av nationalforsamlingen 1789. I rædselstiden arrestert,
men løslatt efter Robespierres fald. 1804 indenriks-,
1807 utenriksminister. Tok ivrig del i
underhandlingerne med det spanske hof 1807 og 1808. 1808 av
Napoleon utnævnt til hertug av Cadore (by i Italien).
Sluttet sig i de 100 dage til Napoleon, derfor efter 1815
længe i unaade hos Bourbonerne.
Champaign [tšǽmpein], Forenede Stater, by i staten
Ilinois, 200 km. syd for Chicago, 14508 indb. (1916).
Fabrikdrift.
Champaigne [šãpǽ′ñ], Philippe de (1602—74),
flamsk-fr. maler. Malte religiøse og historiske billeder,
men især portrætter. Til hans bedste arbeider hører
portrætterne av kardinal Richelieu, av Ludvig XIII og
kunstnerens datter som nonne, alle i Louvre.
Champignon [šampinjå] (psalliota), slegt av
skivesoppene. Omfatter flere spiselige arter, hvorav de mest
bekjendte er den mørke c. (p. campestris) og den lyse
c. (p. arvensis). De er let kjendelige paa de
chokoladebrune lameller paa hattens underside og paa den
omkring foten sittende ring. Desuten antager saavel
hattens som stokkens hvite kjøt en rødlig farve, naar
soppen brækkes over. Som ung, naar lamellerne er lyst
kjøtrøde, kan den let forveksles med den giftige, hvite
fluesop, men dennes lameller vedblir ogsaa som ældre
at være hvite. Begge de nævnte c.-arter findes hos os,
den første mest paa enge og marker som har været
gjødslet med hestegjødsel, den anden art træffes i
skoger og i haver med god jord. I jordens øvre lag
lever myceliet i form av hvite, sammenfiltrede, loddent
utseende traader og fra disse vokser frugtlegemerne (den
spiselige del av soppen) frem; som smaa hvite,
kulerunde legemer viser de sig først over jorden, efterhaanden
strækker disse sig i-veiret, faar stilk og antar efter
kort tids forløp sin endelige form. — C.-dyrkning
(væsentlig av p. campestris) foregaar i flere lande i Europa
og i Amerika, i størst maalestok i England og
Frankrike Særlig bekjendt er den gjennem aarh. drevne c.-
dyrkning i nærheten av Paris. Den foregaar i
underjordiske
gruber i
stenbruddene.
Man kan faa
et begrep om
disse
«sophavers»
størrelse oglabyrint- AC
agtige forgre- é
ning, naar
man hører at
eieren av en
saadan en
gang gik sig Champignon-dyrkning.
vild der og
ikke blev fundet igjen før om tre dage. I Frankrike
var den samlede produktion av c. i 1901 omtr. 10 mill:
pund. C. formeres i kultur ved myceliet, da dette
nemlig paa et visst utviklingsstadium kan holde sig
levende i tør tilstand gjennem flere aar. Myceliet som
formeringsemne kaldes i daglig tale «yngel».
Betingelserne for dennes videre utvikling er: jevn temperatur
(helst noget over 12° C.) og fugtighet, mørke og vel
gjødslet jord.
ØØøØ7)
Seine, nær Paris; 10 426 indb. (1911).
830 nov. og 2 dec. 1870.
Champion [tšæ′mpiən] betyder i middelalderen
oprindelig en leiet kjæmpe som traadte i skranken for
kvinder eller andre som ikke kunde forsvare sig selv
med vaaben i haand. Senere forstaaes ved c. en ridder
som paatar sig en vergeløs sak. Ved den engelske regents
kroning utfordrer endnu en saakaldt c. enhver til kamp
som ikke anerkjender regentens lovlige herredømme. I
det moderne sportsliv er c. en indehaver av et
mesterskap (c. ship). C. of the world, verdensmester.
Championnet [šãpjånǽ], Jean Étienne Vachier
(1762—1800), fr. officer. Deltok med stor dygtighet i
kampene 1793, 1794 og senere som overgeneral, i 1798
i krigen i Italien, erobret Neapel 1799 og proklamerte
den Parthenopæiske Republik. Blev senere i Norditalien
slaat av russerne og østerrikerne.
Champlain [šãplǣ′], Samuel de (1567—1635), fr.
Blodige kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
