641 Charlottenlund Chartismen 642 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. (1910). C. er sætet for den fysikalsk-tekniske riksanstalt. Den betydelige industri omfatter jernstøperier og maskinverksteder, Siemens og Halske’s store elektrotekniske anstalt, den kgl. porselænsfabrik, glasverk. C. anlagdes 1705 av FredrikI, den fik byrettigheter 1721 og er navnlig efter 1870 steget meget og vokset mere og mere sammen med Berlin. I 41905 fik C. ret til at sende repræsentant til overhuset. </chapter> <chapter name="Charlottenlund"> Charlottenlund, d. statsskog, litt nord for Kjøbenhavn ved Øresund; et hjørne av skogen er forstbotanisk have. I skogen det kgl. slot C. C. er et yndet utflugtssted for kjøbenhavnerne. </chapter> <chapter name="Charlottetown"> Charlottetown [šā′ələttaun], Canada, hovedstad i prov. Prins Edwards ø, 11 203 indb. (1911). God havn og livlig handel. </chapter> <chapter name="Charmant"> Charmant [šarmánt, fr. šarmã′] (fr.), fortryllende, henrivende, yndig Charme [šármə], ynde; charmere [šarmērə], fortrylle, henrive. </chapter> <chapter name="Charmes"> Charmes [šarm], Marie Joseph Julien Francis (1848—), fr. journalist og politiker. Skrev gjennem mange aar de utenrikspolitiske oversigter i «Revue des deux Mondes» og den daglige leder i «Journal des Débats», altid sikker paa at bli læst og diskutert. 1880 blev han underdirektør i utenriksministeriet. Som deputeret fra 1881 angrep han Ferrys kolonipolitik paa det voldsomste. Blev 1907 chefredaktør av «Revue des deux Mondes» og 1908 medlem av akademiet. </chapter> <chapter name="Charnay-spænden"> Charnay-spænden [šarnǽ-] er den alm. benævnelse paa en sølvspænde fra merovingisk tid, fundet 1857 ved Charnay i Bourgogne. interesse, idet der paa dens bakside er indridset den ældre runerække. Charnwood Forest [tšāə_nwud få′rəst], England, tidligere skogbevokset høidedrag i Leicestershire; naar i Bardon Hill en høide av 274 m. </chapter> <chapter name="Charolais"> Charolais [šarålǽ], tidligere grevskap i Frankrike, mellem Loire, Guise, Arroux og Maconnais, var først en del av Briennais, kom saa til Bourgogne og blev ophøiet til grevskap; 1477 inddroges C. under kronen, men efter freden i Senlis 1493 gik det over til Østerrike, derefter 1556 til Spanien; gjennem Ludvig XIV 1684 til huset Condé, og 1771 forenedes det med den franske krone. </chapter> <chapter name="Charon"> Chāron, i den græske mytologi en færgemand i underverdenen, som fører de dødes sjæle over Styx eller Acheron; han kan først føre sjælen over, naar legemet er blit bedækket med jord; som færgeløn faar han en obol (skilling) som lagdes under tungen paa cnhver avdød. C. tænktes som en plump gammel mand. I nygrækernes overtro er Charos en aand som tænkes at bortføre sjælene gjennem Spænden har stor runologisksionstisk retning end Roty og Chaplain. skulptur, genrelivfuldhet. </chapter> <chapter name="Charpentier"> Charpentier [šarpâãtjé], Gustave (1860—), fr. komponist, bekjendt ved sine «symfonidramaer» og orkesterverker «Les fleurs de mal», «Impressions d’Italie» og «En digters liv», men mest ved sin saakaldte roman musical operaen «Louise», som ved sin yndefulde musik og begeistrede hyldest til byen Paris blev den komiske operas store sukces i utstillingsaaret 1900. C. kaldes «den sceniske musiks Zola», han tolker i sine toner folkets liv. </chapter> <chapter name="Charpi"> Charpī, et trevlet, bløtt forbindingsstof (i regelen optrevlet linlerret), som tidligere spilte en stor rolle i kirurgien, men nu kun brukes til paasmøring av salve o. 1. </chapter> <chapter name="Charput"> Charput (Kharput), by i Armenien, ligger paa en frugtbar høislette, 1 290 m. o. h.; 30—35 000 indb. (armeniere, kurder og osmaner). C. er bekjendt for sine maleriske borgruiner, sin gamle kirke og sit kloster, som gjemmer en del haandskrifter. I omegnen vokser en mængde frugttrær,især morbærtrær; derfor silkespinderier. </chapter> <chapter name="Charque"> Charque [ša′rk] (sp.), lufttørret kjøt. </chapter> <chapter name="Charta"> Charta, eg. et lag av papyrusplantens bast; da denne bruktes til at skrive paa, gik ordet over til at betyde alt, hvorpaa noget var skrevet eller tegnet; i denne Hans portræt- og fantasifigurer utmerker sig ved sin betydning er det ogsaa gaat over i vort sprog, ændret til kart (landkart o. s. v.). I middelalderen kaldtes forordninger, haandfæstninger o. 1. alm. c. eller diploma. Berømt er den eng. Magna c. av 1215. C. er ogsaa brukt om den skrevne foītfatningslov, nu alm. kaldt konstitution; «La charte» kaldtes f. eks. Ludvig XVIII’s forfatning for Frankrike 1814. </chapter> <chapter name="Chartered Company"> Chartered Company [(sətəd kø′mpəni], se British South Africa Company. </chapter> <chapter name="Charters Towers"> Charters Towers ([tšā́əltəz tauəz], by i Australien, Queensland, 20 ° s. br., 17300 indb. (1911), midtpunkt for det i 1872 opdagede gulddistrikt av samme navn. Chartier -[šartjé], Alain, fr. digter, f. omkr. 1390, d. henimot midten av 15 aarh., skrev allegoriske og moraliserende digte, hvorav de mest kjendte digte er «Lay de la belle dame sans mercy». Paa prosa behandlet han politiske og sociale spørsmaal, saaledes i «Le quadriloge invectif» og «Le curial». </chapter> <chapter name="Chartismen"> Charti′smen (av eng. charter, d. e. charta, s. d.) var en demokratisk bevægelse i England 1837—54. Dens maal var at gi folkets store flertal økede politiske og sociale rettigheter. Den tok navn efter programskriftet «The people’s charter», folkets fribrev, som motsætning til den ; paa Magna charta (s. d.) hvi- 1 1 lende aristokratiske forfatning. luften. </chapter> <chapter name="Charost"> Charost [šarå′], Armand Joseph de Béthune, hertug av (1728—1800), fr. filantrop, gjennemførte paa sine godser i Bretagne store humane og økonomiske reformer før revolutionen (bl. a. fattigkasser, apotek, o. 1.). I nationalforsamlingen 1789 talsmand for ensartet beskatning. Under rædselsperioden 1/2 aar fængslet; befriet ved Robespierres fald, Forfatter av landøkonomiske skrifter. </chapter> <chapter name="Charpentier"> Charpentier [šSarpātjé], Alexandre Louis Marie (1856—1909), fr. billedhugger og medaljør. I medaljørkunsten repræsenterer han en bredere, mere impres- 21 — Aschehougs konversationsleksikon. II. 1u K5o0o90o0000090090 9 2 o Charon fører døde over Styx i sin baat. (Fra en antik sølvflaske, nu i München.) Utvidelsen av stemmeretten ved Reform act av 1832 blev en stor skuffelse. Slutten av 1830-aarene bragte sammen med krise- og dyrtid ny gjæring. 1838 formulertes ved William Lovett (s. d.) demokratiets krav. Programmet sykehuse, brandkasser ] indeholdt 6 hovedpunkter: almindelig stemmeret, hemmelig stemmeavgivning, ophævelse av census til valgbarhet, valgkredsenes omregulering, aarlige parlamentsvalg, løn for parlamentsmedlemmer. Bevægelsen førte til blodige sammenstøt med ordensmagten 1839. I det følgende aar oprettedes «National Charter Association» med hovedsæte i Manchester, hvorfra ca. 400 underordnede foreninger lededes. Saaledes organisert fik be-Trykt august 1920.