Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
Charlottenlund Chartismen
642
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
(1910). C. er sætet for den fysikalsk-tekniske riksanstalt.
Den betydelige industri omfatter jernstøperier og
maskinverksteder, Siemens og Halske’s store elektrotekniske
anstalt, den kgl. porselænsfabrik, glasverk. C. anlagdes
1705 av FredrikI, den fik byrettigheter 1721 og er
navnlig efter 1870 steget meget og vokset mere og mere
sammen med Berlin. I 41905 fik C. ret til at sende
repræsentant til overhuset.
Charlottenlund, d. statsskog, litt nord for
Kjøbenhavn ved Øresund; et hjørne av skogen er forstbotanisk
have. I skogen det kgl. slot C. C. er et yndet
utflugtssted for kjøbenhavnerne.
Charlottetown [šā′ələttaun], Canada, hovedstad i
prov. Prins Edwards ø, 11 203 indb. (1911). God havn
og livlig handel.
Charmant [šarmánt, fr. šarmã′] (fr.), fortryllende,
henrivende, yndig Charme [šármə], ynde; charmere
[šarmērə], fortrylle, henrive.
Charmes [šarm], Marie Joseph Julien
Francis (1848—), fr. journalist og politiker. Skrev
gjennem mange aar de utenrikspolitiske oversigter i «Revue
des deux Mondes» og den daglige leder i «Journal des
Débats», altid sikker paa at bli læst og diskutert. 1880
blev han underdirektør i utenriksministeriet. Som
deputeret fra 1881 angrep han Ferrys kolonipolitik paa det
voldsomste. Blev 1907 chefredaktør av «Revue des deux
Mondes» og 1908 medlem av akademiet.
Charnay-spænden [šarnǽ-] er den alm. benævnelse
paa en sølvspænde fra merovingisk tid, fundet 1857 ved
Charnay i Bourgogne.
interesse, idet der paa dens bakside er indridset den
ældre runerække.
Charnwood Forest [tšāə_nwud få′rəst], England,
tidligere skogbevokset høidedrag i Leicestershire; naar i
Bardon Hill en høide av 274 m.
Charolais [šarålǽ], tidligere grevskap i Frankrike,
mellem Loire, Guise, Arroux og Maconnais, var først en
del av Briennais, kom saa til Bourgogne og blev ophøiet
til grevskap; 1477 inddroges C. under kronen, men efter
freden i Senlis 1493 gik det over til Østerrike, derefter
1556 til Spanien; gjennem Ludvig XIV 1684 til huset
Condé, og 1771 forenedes det med den franske krone.
Chāron, i den græske
mytologi en færgemand i
underverdenen, som fører de dødes sjæle
over Styx eller Acheron; han
kan først føre sjælen over, naar
legemet er blit bedækket med
jord; som færgeløn faar han en
obol (skilling) som lagdes under
tungen paa cnhver avdød. C.
tænktes som en plump gammel
mand. I nygrækernes overtro
er Charos en aand som
tænkes at bortføre sjælene gjennem
Spænden har stor
runologisksionstisk retning end Roty og Chaplain.
skulptur,
genrelivfuldhet.
Charpentier [šarpâãtjé], Gustave (1860—), fr.
komponist, bekjendt ved sine «symfonidramaer» og
orkesterverker «Les fleurs de mal», «Impressions d’Italie» og
«En digters liv», men mest ved sin saakaldte roman
musical operaen «Louise», som ved sin yndefulde musik
og begeistrede hyldest til byen Paris blev den komiske
operas store sukces i utstillingsaaret 1900. C. kaldes
«den sceniske musiks Zola», han tolker i sine toner
folkets liv.
Charpī, et trevlet, bløtt forbindingsstof (i regelen
optrevlet linlerret), som tidligere spilte en stor rolle i
kirurgien, men nu kun brukes til paasmøring av salve o. 1.
Charput (Kharput), by i Armenien, ligger paa en
frugtbar høislette, 1 290 m. o. h.; 30—35 000 indb.
(armeniere, kurder og osmaner). C. er bekjendt for sine
maleriske borgruiner, sin gamle kirke og sit kloster, som
gjemmer en del haandskrifter. I omegnen vokser en
mængde frugttrær,især morbærtrær; derfor silkespinderier.
Charque [ša′rk] (sp.), lufttørret kjøt.
Charta, eg. et lag av papyrusplantens bast; da denne
bruktes til at skrive paa, gik ordet over til at betyde
alt, hvorpaa noget var skrevet eller tegnet; i denne
Hans portræt-
og fantasifigurer utmerker sig ved sin
betydning er det ogsaa gaat over i vort sprog, ændret
til kart (landkart o. s. v.). I middelalderen kaldtes
forordninger, haandfæstninger o. 1. alm. c. eller diploma.
Berømt er den eng. Magna c. av 1215. C. er ogsaa
brukt om den skrevne foītfatningslov, nu alm. kaldt
konstitution; «La charte» kaldtes f. eks. Ludvig XVIII’s
forfatning for Frankrike 1814.
Chartered Company [(sətəd kø′mpəni], se British
South Africa Company.
Charters Towers ([tšā́əltəz tauəz], by i Australien,
Queensland, 20 ° s. br., 17300 indb. (1911), midtpunkt
for det i 1872 opdagede gulddistrikt av samme navn.
Chartier -[šartjé], Alain, fr. digter, f. omkr. 1390,
d. henimot midten av 15 aarh., skrev allegoriske og
moraliserende digte, hvorav de mest kjendte digte er
«Lay de la belle dame sans mercy». Paa prosa
behandlet han politiske og sociale spørsmaal, saaledes i
«Le quadriloge invectif» og «Le
curial».
Charti′smen (av eng. charter,
d. e. charta, s. d.) var en
demokratisk bevægelse i England
1837—54. Dens maal var at gi
folkets store flertal økede
politiske og sociale rettigheter. Den
tok navn efter programskriftet
«The people’s charter», folkets
fribrev, som motsætning til den
; paa Magna charta (s. d.) hvi-
1 1 lende aristokratiske forfatning.
luften.
Charost [šarå′], Armand
Joseph de Béthune, hertug
av (1728—1800), fr. filantrop,
gjennemførte paa sine godser i
Bretagne store humane og
økonomiske reformer før
revolutionen (bl. a. fattigkasser, apotek,
o. 1.). I nationalforsamlingen 1789 talsmand for ensartet
beskatning. Under rædselsperioden 1/2 aar fængslet;
befriet ved Robespierres fald, Forfatter av landøkonomiske
skrifter.
Charpentier [šSarpātjé], Alexandre Louis Marie
(1856—1909), fr. billedhugger og medaljør. I
medaljørkunsten repræsenterer han en bredere, mere impres-
21 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
1u
K5o0o90o0000090090 9 2 o
Charon fører døde over Styx i sin baat.
(Fra en antik sølvflaske, nu i München.)
Utvidelsen av stemmeretten ved
Reform act av 1832 blev en stor
skuffelse. Slutten av 1830-aarene
bragte sammen med krise- og
dyrtid ny gjæring. 1838
formulertes ved William Lovett (s. d.)
demokratiets krav. Programmet
sykehuse, brandkasser ] indeholdt 6 hovedpunkter: almindelig stemmeret,
hemmelig stemmeavgivning, ophævelse av census til
valgbarhet, valgkredsenes omregulering, aarlige
parlamentsvalg, løn for parlamentsmedlemmer. Bevægelsen førte
til blodige sammenstøt med ordensmagten 1839. I det
følgende aar oprettedes «National Charter Association»
med hovedsæte i Manchester, hvorfra ca. 400
underordnede foreninger lededes. Saaledes organisert fik
be-Trykt august 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
