Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Chartister—Chassériau
644
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
vægelsen ikke ringe indflydelse. Den blev imidlertid
trængt i bakgrunden under den nu voksende agitation
for ophævelse av korntolden og for frihandel. 1848
indtræder krisen under paavirkning av Februarrevolutionen
og utbredt arbeidsledighet; i Clasgow, Edinburgh og
Manchester kommer det til opløp, og i London
forberedes vældige demonstrationer, som dog slagberedte
tropper og et frivillig politivern paa 170 000 mand holdt
stangen. Dermed var bevægelsen brutt. Efterhaanden
er flere av c.s krav gjennemført.
Charti′ster, et konstitutionelt, moderat parti i
Portugal, som holdt paa den av Dom Pedro 1826 givne
forfatning (carta de lei). Denne blev ophævet 1827 av
Dom Miguel og c. fordrevet. 1834 fik c. atter magten,
og carta de lei gjenindførtes, men de maatte idelig
kjæmpe med septembristerne (tilhængere av den mere
frisindede forfatning av sept. 1822) om magten.
Chartres [šartr], Frankrike, by i depart. Eure-et-Loir
sydvest for Paris; 24 000
indb. Paa det høieste
punkt staar Frankrikes
største ogsmukkeste
domkirke i gotisk stil med 5
skibe; den byggedes 1020
og gjenopførtes efter en
brand 1194—1260, er
135 m. lang, har en
stor imponerende facade
med 3 porter og en
mængde statuer og to
herlige 106 og 115 m.
høie taarne; desuten en
krypt, som er den
største i landet. I C. findes
flere kirker, et lyceum,
et bibliotek paa 80 000
bd. og en botanisk have.
Byen har en del industri
i lær, maskiner og er
Chase [tšeis], Salomon
nordamer. statsmand av gammel puritansk slegt.
Optraadte fra 1837 som de flygtende slavers forsvarer,
var 1855 med at stifte det republikanske parti, 1861
finansminister under Lincoln, men maatte 1864 gaa
av, da han lot utstede for mange papirpenger;
understøttet proklamationen om slaveriets ophævelse 1 jan.
1863, decbr. 1864 formand for Unionens høiesteret,
motarbeidet de altfor ivrige republikanere, som vilde
utelukke sydstaternes oprørere fra borgerlige
rettigheter.
Chasidæer [kas-] (chassidim, d. e. «de frommæ»),
et parti indenfor senjødedommen som dannet sig for at
forsvare den fædrene religion mot de seleukidiske
kongers forsøk paa at paatvinge folket græsk kultur i 2 aarh.
f. Kr.; av disse «pietister» fremgik senere farisæerpartiet.
— C. er tillike navnet paa en av Israel ben Eliezer
(1698—1760) stiftet nyere jødisk sekt i Rusland, Polen,
Portland (1808—73),
Rumænien og Ungarn.
W Chasköi (Chaskovo),
Bulgarien, by i
Østrumelien, 30 km. sydvest for
sammenløpet av
Sazlü-Deré og Maritsa, 15 000
indb.
Chasles[šāl], Michel
(1793—1880), fr.
matematiker, studerte særlig
geometri og blev 1847 den
første professor i den
høiere geometri i Paris,
idet han var den
egentlige grundlægger av denne
videnskapsgren, som er
grundet paa studiet av
oldtidens matematikere.
Ogsaa paa det
matematisk-historiske omraade
var han en meget
betydeberømtfor sine
akerhønsposteier og pepperkaker;
tillike er der handel med
korn, kvæg, hester, træ og uld. — C. kaldtes i romer- ]
tiden Autricum og var da karnuternes hovedstad,
hvorfor den fik navnet Carnutum. Av Ludvig XIV blev C.
og dens omegn ophøiet til hertugdømme for huset Orléans,
hvis ældste søn førte titel av hertug av C.
Chartreuse [šartrø′z]. 1. Urtelikør, indeholdende
omkr. 40 pct. alkohol, oprindelig tilberedt av munkene
i La grande C. (s. d.). — 2. Bakt form, beklædt med
grønsaker og fyldt med kokte eller stekte kjøtvarer;
skal være opfundet av munkene i La grande C.
Chartreuse, La grande [la gråt šartrø′z],
Kartheuserordenens ældste og betydeligste kloster i nærheten av
Grenoble. Den store bygning med kirke og bibliotek
skriver sig fra 15—17 aarh. Munkene førte et strengt
asketisk liv, med hyppig faste og nattevaaken. Dog
lagdes der ogsaa vegt paa det legemlige arbeide
(haandverk, akerbruk, kvægavl, tilberedelsen av den berømte
c.-likør o. s. v.). 1903 blev ordenen utvist av
Frankrike.
Chartulāria, bøker hvori klostre, kirker og stiftelser
tot optegne avskrifter av sine skjøter, gavebreve o. 1.
Chary′bdis, se Skylla.
Chasārer, tyrkisk folk som i middelalderen fra øst
trængte ind i Sydrusland, underkastet sig en række
slaviske stammer og i det 9 aarh. behersket landet
mellem Uralelven, det Sorte Hav, Dnjepr og Bug.
Allerede aar 1000 blev deres magt brutt, og de gik
efterhvert op i det sydrussiske folk.
Domkirken i Chartres.
lig forsker, likesom hans
studier ogsaa utstrakte
sig til fysik og astronomi.
Chasmops er en trilobitslegt, som forekommer i kalk
og skifer (c.-kalk og -skifer) tilhørende den øvre
avdeling av undersilur. Findes i Norge, Sverige og de
russiske Østersjøprovinser.
Chassaignac [šSasæña′k], Charles Marie Edouard
(1805—79), fr. kirurg. Opfandt den efter ham opkaldte
ublodige operationsmetode: écrasement linéaire. Stor
betydning for kirurgien, især efter antiseptikkens indførelse
ved den metodiske anvendelse av drænage.
Chassé [šasé], David Hendrik, baron (1765—1849)′
holl. general, gik i fransk tjeneste, kjæmpet under
Pichegru, siden under Dumonceau og i Spanien, fik
tilnavnet «général la baionette»; efter Napoleons abdikation
1814 gik han atter i holl. tjeneste, utmerket sig ved
Waterloo, blev især berømt for sit haardnakkede forsvar
av citadellet i Antwerpen 1830—32.
Chasse-marée [šas-maré], fiskefartøi med dæk og
gjerne med tre master, rigget med luggerseil (skjæve,
spidse raaseil); brukes mest i Nordfrankrike.
Chassepot-geværet [šaspå′] utgjorde i krigen
1870—71 det franske infanteris bevæbning; det var det
tyske tændnaalsgevær langt overlegent. C. var den
franske armés første bakladningsgevær.
Chasseral [šasra′l], Schweiz, fjeldryg mellem
kantonerne Bern og Neuchâtel, vest for Bielersjøen; 1609 m. h.
Chassériau [šaserjå′], Théodore (1819—56), fr.
maler. Først elev av Ingres, av hvis klassicistiske kunst
hans ældste billeder er præget, senere av Delacroøoix,
Vestportalerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
