Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Chasseron—Châtelet
646
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
hvis romantiske retning hans senere billeder tilhører.
Av hans ypperste portrætter, som i sin fuldkomne
tegning staar Ingres’ nær, bør fremhæves «Les deux sæurs»
1843). I sine romantiske billeder med emner fra
Shakespeare, middelalderen og
Orienten viser han sig som en
lidenskapens ogfarvens kunst
ner. Som fremstiller av
kvindelig skjønhet, ved sit
koloristiske raffinement og sin
merkelige moderne opfatning
er han i sine religiøse og
mytologiske billeder en
forløper for Gustave Moreau.
Chasseron [šasrõ′],
fjeldryg i Schweiz, kanton Vaud,
11 km. nordvest for Yverdun
ved Neuchâtelsjøn; 1611
m. h.
Chasseurs [šasø′r], fr.
jægere, lette tropper, til fots
(c. à pied) eller til hest (c. à
cheval). Ogsaa i den
belgiske hær.
Chatanga, Sibirien, elv
mellem Jenissei og Lena,
begynder under polarcirkelen
og falder ut i bugten av
samme navn øst for
Taimyrhalvøen. Længde omtrent
750 km.
Chateau [šatå′] (fr.), slot,
borg, herresæte.
Châteaubriand
[šatåbriã′], François René,
vicomte de (1768—1848), fr.
forfatter og statsmand, f. i
St. Malo i Bretagne, d. i
Paris. Han var av gammel
adelig familie, blev først
bestemt for marinen, senere
for kirken, men endte med
at gaa ind i arméen. Efter farens død flyttet han til
Paris, hvor han tilegnet sig tidens filosofiske
livsbetragtning. I 1791 reiste han med en fransk ekspedition, som
skulde finde Nordvestpassagen, og kom herunder til at
reise langt ind i Nordamerikas indre, hvor han gjorde
studier av natur og folk, som han senere saa
virkningsfuldt skulde benytte i
sine fortællinger. Efter
sin tilbakekomst sluttet
han sig til emigranterne,
blev saaret ved
Thionville og flygtet til
London, hvor han levet i
stor fattigdom. Hans
mors død i 1798
bevirket et religiøst omslag
hos ham som fik sit
uttryk i det berømte skrift
«Génie du christianisme»,
et poetisk forsvarsskrift
for kristendommen, som
dog saa litet stemte med
den officielle katolicisme
at paven satte det paa
listen over forbudte
bøker. De to fortællinger
«Atala» og «René», i
F. R. Châteaubriand. hvilke han forherliger
Th. Chassériau: Søstrene.
naturtilværelsen med Rousseausk lidenskap og
farveglød, er dele av dette store verk. «Génie du
ckhristianisme» passet saa vel ind i Napoleons daværende
kirkepolitik at forfatteren blev utnævnt til gesandt i
Rom. Senere brøt han dog
med Napoleon, bereiste
Orienten, Nordafrika og Spanien
og skrev under indtryk fra
disse egne «Les martyrs»,
hvori han stiller oldkirkens
kristendom op mot
hedendommen og hævder den
førstes overlegenhet. Han
sluttet sig i 1814 til Bourbonerne
og blev medlem av
pairskammeret, gesandt i Berlin og
London og senere
utenriksminister. Han svinget igjen
om, sluttet sig til
Julirevolutionen og negtet endog at
hylde Ludvig Filip. Tilbragte
sine sidste aar med litterære
og historiske studier og
forfatterskap. Hans «Memoires
d’outre-tombe» utkom i 12
bd. 1849—50. C. er den
første betydelige
repræsentant for den franske
romantik. [Jfr. G. Brandes,
«Hovedstrømninger:
Emigrantlitteraturen».]
Châteaubriand
briã′], se Bif.
Château d’Oex [šatåde′],
Schweiz, by i kanton Vaud,
[šatå-
994 m. o. h.; 3500 indb.
Bekjendt luftkursted.
Châteaudun ([sšatådðõ′],
Frankrike, by i depart.
Eureet-Loir, 143 m. o. h.; 7 300
indb. Der drives industri i
maskiner, jernvarer,
uldtepper. Byen gjorde sig bekjendt i oktober 1870 ved
beboernes tapre forsvar mot preusserne.
Château-Lafitte [šatå-lafi′t], Frankrike, slot i depart.
Gironde, eies av Rothschild. Vindistrikterne indtar et
areal av 70 ha. og gir en av de bedste røde Bordeaux-
(Medoc-)vine.
Château-Margaux [šatå margå′], Frankrike, slot i
depart. Gironde, nord for Bordeaux; leverer gode
rødvine (jfr. Bordeauxvine).
Châteauroux [šatårú], Frankrike, by i depart. Indre,
ved Indre, 26 000 indb. Tilvirkning av klær og tobak.
C. har et museum, lærer- og lærerindeseminar og et
bibliotek paa 20 000 bind.
Château-Thierry [šatå-tjæri′], Frankrike, by i depart.
Aisne, ved Marne, med forstaden Marne paa den anden
elvebredd, 7 770 indb. Tilvirkning av musikalske og
matematiske instrumenter; handel med træ, uld og vin.
Her seiret Napoleon 12 febr. 1814 over preusserne og
russerne under Sacken. Allerede høsten 1914 i
kampsonen (slaget ved Marne 6—9 sept.) er C. atter i ilden
sommeren 1918.
Châtelaine [šatlǽn] (fr.). 1. Borgfrue. — 2.
Kvindehalsbaand. — 3. Et av metalled sammensat livbelte
som kvinderne i slutningen av det 16 aarh. gik med.
Ved dette hang nøkler, vifter, bønnebøker, toiletsaker o. 1.
Châtelet [šatlǽ] (eg. fæstning, liten borg, Kkastel),
navn paa to borge (Grand C. og Petit C.) som
dækket det gamle Paris (Cité), og hvor kongens domstol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
