Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chetiter - Chevaleresk - Chevalier, Michel - Chevalier sans peur et sans reproche - Cheville, Pas de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
Chevaleresk—Cheville
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Deres sproglige slegtskap er endnu ikke opklaret; i lang
tid har c.s hieroglyfiske indskrifter trodset granskernes
tydningsforsøk, men forholdet ligger nu i de sidste aar
anderledes, idet utgravninger i deres lilleasiatiske
hovedstad Bogazköi har bragt dokumenter for dagen, hvor det
chetitiske sprog er skrevet med babyloniske
kileskrifttegn, som er kjendt, og blandt hvilke der ogsaa findes
en slags leksikon, hvori de samme ord er opført baade
paa sumerisk (s. d.), babylonisk og chetitisk. Paa
denne maate foreligger der nu et sikkert grundlag, hvis
utnyttelse da ogsaa er i gang, for studiet av c.s
sproglige forhold. C. er omtalt saa tidlig som ca. 2000
f. KrP. Fra denne tid har vi en gammel-babylonisk,
historisk oplysning om at det var c. som ved et
indfald i Babylonien gjorde ende paa det berømte, første
babyloniske dynasti (Hammurabis); men det kan være
menes just det folk hvis
tvilsomt, om der med dem
monumenter vi nu kjender
i Lilleasien og Nordsyrien,
eller om det skal forstaaes
i videre betydning. I hvert
fald er det meget senere at
de kommer tilsyne i
historien for en længere periode.
Omkr. aar 1400, et tidsrum
vi kjender nøiere gjennem
Tell-el-Amarna-brevene(s.d.),
holdt c. paa at trænge
sydover fra sit hovedland i det
østlige Lilleasien ned i
Syrien, hvor de kom i strid
med landets daværende
overherrer, de ægyptiske faraoner.
Disse melder selv om kampe
i anledning av denne
invadesertører o. 1.
660
kjender baade i det chetitiske utkast som er bevaret paa
Ramses II’s monumenter, oversat til ægyptisk efter en fra
Chattusil sendt sølvtavle, og i det ægyptiske utkast, som
vi paa tilsvarende maate kjender fra oversættelsen til
chetitisk, som fandtes i arkivet i Bogazkōöõi.
nævner ingen grænse mellem de
titiske territorier, men rummer mere almindelig holdte
forsikringer om velvilje og godt naboskap, foruten
enkeltbestemmelser om gjensidig militær hjælp, utlevering av
Skulptur av chetitisk oprindelse
findes like fra den lilleasiatiske hovedstad Bogazköi ned
til ruinerne ved Eufrat og Orontso, foruten spredt i det
vestlige Lilleasien. En teknisk dygtighet som ægypternes
og babylonernes findes ikke hos c., men vi har dog faat
kjendskap til virkningsfulde arbeider, baade i form av
en større komposition, som den vældige gudeprocession
fra omegnen av Bogazköi, og i form av statuer som et
Traktaten
ægyptiske og
cheudmerket gudebillede fra
byporten sammesteds. c.
hævder sig ikke ved absolut
originalitet overfor de
omboende. Ægyptisk indflydelse
røber sig i fremstillingerne
av sfinxen (som er blit
kvindelig), av den vingede sol, av
de dødes maaltider og
muligvis i dannelsen av den
chetitiske hieroglyfskrift;
babylonisk indflydelse spores paa
anvendelsen av kileskriften
i stor utstrækning ved siden
av den chetitiske skrift. Men
paa den anden side har c.
efterlatt sig spor rundt
omkring i Vestasien og
Østeuropa. Det er fra dem at
der har utbredt sig symboler
som den dobbelte øks og
kvindelige guddommes krone
] med murtinder, likesom forestillingen om guddomme
sion, Ramses II saaledes i
mange indskrifter om et stort Chetitisk kunst: Løve fra den indre borgport ved
Sendslag ved Kadesj (1288 f. Kr.). sjirli.
Kampene førte til at
Ægypten maatte nøies med Palæstina og Sydsyrien. Denne
tingenes tilstand fik ca. 1270 stadfæstelse i en
traktat mellem Ramses II og c.s konge Chattusil. Den
politiske magt i Nordsyrien beholdt c. i skiftende
utstrækning, til Sargon av Assyrien 717 f. Kr. gjorde ende
paa den og
dermed paa deres
politiske rolle
overhodet, ved
indtagelsen av deres
derværende
hovedstaa
Karkemisj. —
Nedgangen i deres
indflydelse er begyndt
med
indoeuropæiske stammers
fremtrængen i
Lilleasien vestfra
omkring 1200; de
drev: c. sydover,
og her har vi
forklaringen paa at
det var Karkemisj
som blev deres
sidste hovedstad.
— Av c.s litterære
mindesmerker er
det interessanteste
den nysnævnte
traktat, som vi
kunst:
Chetitisk
Relief fra kongeborgen
Bogazkōõōi.
—.
græske kulturkreds.
kavalermæssig optræden.
økonom og politiker.
senator.
og han var den eneste
med begeistring til saint-simonismen (s. d.).
skuelser opgav han imidlertid snart og viet sin
overlegne dygtighet til mere praktiske opgaver.
han professor ved Collège de France.
læsninger fremgik det i liberal aand avfattede «Cours
d’économie politique» (2 bd. 1842—44).
deputeret, bekjæmpet 1848 Louis Blanc (s. d.) og
socialisterne og sluttet sig senere til Napoleon III, blandt
hvis mest indflydelsesrike medhjælpere han blev.
virket av C. optok keiseren frihandelspolitikken paa sit
program, hvilket førte til at C. i forening med Rich.
Cobden (s. d.) kunde istandbringe den epokegjørende
fransk-engelske handelstraktat av 1860.
Hans talrike skrifter omhandler navnlig handels-
og myntpolitik. Altid ellers optimist saa han mørkt
paa Frankrikes skjæbne umiddelbart før krigen 1870,
av senatets medlemmer
stemte mot at indlate sig paa dens vovespil.
Chevalier sans peur et sans reproche [švaljé sã
pāēr æ sã rəprå′š], «ridder uten frygt og dadel», tilnavn
til den franske ridder Bayard (s. d.).
Cheville, Pas de [pad′švij′],
Freiburgeralperne paa grænsen
staaende paa dyr, og dyrkelsen av jordens gudinde,
«den store mor», som møter os rundt om, ogsaa i den
Chevalere′sk[šealəre′sk] (fr. chevaleresque), ridderlig,
Chevalier [švalje′], Michel (1806—79), fr.
social-Som ung ingeniør sluttet C. sig
Disse an-
1840 blev
Av hans fore-
1845 blev han
Paa-C.
S. a. blev
som
Schweiz, bergpas i
av kantonerne Waadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
